Møde med far

Hej alle

hvordan griber jeg det bedst an.

far og jeg har været skilt i 9 år og har sammen 2 børn i 4 og 7. Klasse.

vi har til at starte med haft et samarbejde der var ok omkring børn, men svært os imellem pga sårede følelser hos far.

idag er samarbejdet fint - dog ret overfladisk. 

vores ene barn wr begyndt at have vanskeligheder ift ængstelighed. Vi vil gerne hjælpe hende og går pt hos en familierådgiver - sammen, kun mor og far. Det er rigtig godt. Men samtalen er jo med rådgiveren og ikke så meget direkte med hinanden. 

far er den der har haft det svært under bruddet og har holdt afstand til mig igennem alle årene. Vi har dog fået åbnet lidt for en snak pr telefon i december, hvor vi aftalte at sætte os og få talt ordentligt sammen for alle parters skyld. 

men mere er der ikke sket. Det føles super akavet stadigvæk, selvom vi har haft den indledende snak over telefon og mødes hos rådgiver. 9 år med afstand er LÆNGE at skulle prøve at samle op på. 

hvordan ville i gribe det an? 

Hvad er formålet med samtalen helt præcist? At følge op i hinandens liv? At hjælpe jeres datter med sin angst? Noget tredje? 

Solsikke9 skriver:

Hvad er formålet med samtalen helt præcist? At følge op i hinandens liv? At hjælpe jeres datter med sin angst? Noget tredje? 

Begge dele. Styrke samarbejdet, ved at komme tættere på hinanden. Indtil nu har vore liv og dermed børnenes været meget opdelt fordi især far har nærmest afskrevet at mor fandtes. Det er vildt svært at forklare kort.  

formålet er at gøre vores samarbejde mere naturligt og åbent. 

Jeg ville invitere på kaffe en dag der er ro, ingen børn, og uden man skal stresse over tid, og så simpelthen sætte sig og snakke. Eventuelt aftale man hvér især skriver 2-3 ting ned der er vigtige for den person at få talt om, så man har noget at kunne sidde med foran sig hvis samtalen går lidt i stå.