Anonym skriver:
Nej, ved ikke hvor jeg skal gå hen.. jeg har et godt samarbejde med kommunen, men jeg ved jo godt at de vurdere osv på alt.. så har egenligt ikke lyst til at dele det med nogen. Men det forløb har givet mig en presset start på forældrelivet.. de kom hver uge indtil mit barn var 3mdr og hver anden uge i 10 uger før fødsel. Har følt mig SÅ overvåget at jeg slet ikke har kunne slappe af..
Forstår dig godt. Jeg havde det samme med min søn grundet min unge alder dengang. De stoppede dog da han var et par måneder, da de så alt gik så fint. Men det er enormt stressende når man er nybagt mor, at føle man skal bevise man er en god mor, særligt fordi man begynder at overanalysere alt, for hvad nu hvis der er noget om det? Hvad nu hvis man ikke gør det godt nok? Man føler man bliver målt og vejet ved hvert skridt man tager.. det er enormt hårdt.
det der hjalp mig, var min mor. Min mor kunne jeg ringe til hver gang jeg tænkte “åh kiggede han nu nok på mig i dag? Burde jeg ha…….” Hvor hun hver gang sagde alt er ok, du gør det godt.
samt tid - at indse ingen er den perfekte forælder, men at så længe man gør sit bedste, ligger sin tid, kærlighed og omsorg i sit barn og sørger for at barnets behov er opfyldt og man prioritere og bruger tid med sig barn, så er man en god forælder.
(Og min dreng bliver 14 nu her og er en sund og rask -helt almindelig på tværs teenager den dag i dag
)
der findes ingen opskrift på at være forælder. Og du må tage det at de lukker den nu, som en bekræftelse på du er god nok. Du er en god mor, der tager sig godt af dit barn. Giv dig selv og den lille ro til at hýgge. I stedet for at analysere, så måske bare lig dig på gulvet med den lille, smil og snak, vis noget legetøj og se hvor legen fører hen. Bare vær der, uden forventningen om du skal få den lille til at grine nu, eller nu ska, den lille motorisk et eller andet. Bare vær sammen uden forventning og bare sug det lille fantastiske væsen til dig, nyd at det lille bitte menneske er dit lille menneske 
ift signaler er alle børn forskellige, man fanger dem med tiden og du gør det godt. Min mindste bliver heller ikke træt-pylret. Hun er altid glad, leger, smiler og er bare et mildt barn. Hun er nu 1 år og jeg kan se på hendes øjne og kinder når hun er træt med det samme. Men indtil jeg havde fundet “tegnene” kørte jeg med en fast rutine jeg skruede på til den passede hende, så hun faktisk havde faste lure i løbet af dagen og fast putte tid til nat, trods hun måske ikke virkede spor træt, for den passede hver gang da jeg først fandt rytmen. De er jo gode til at vise hvornår de ikke er trætte - v at de ikke sover eller er svære at putte
det lyder måske ikke så lige til nu, men du vil finde ro i rollen med tiden. Du skal bare tillade dig selv at finde roen nu der rent faktisk kommer ro på.
du kan også søge nogen at tale med enten gennem mødrehjælpen eller forældrerådgivningen hvis du ikke føler for at bede sagsbehandleren om hjælp til det.