Anonym skriver:
Vi har begge været udsat for utroskab, løgne og bedrag og er begge derfor 'på stikkerne'. Det har vi været åbne og ærlige om fra starten af. Jeg er den eneste der har kigget i telefon, men han spørg mig jævnligt om jeg skriver med nogen.
Jeg har ikke selv noget imod at han kigger i min da jeg ikke har noget at skjule. Hvis jeg får en besked fra en anden mand svarer jeg ham tilbage som om min kæreste ser med. Det kan da helt sikkert blive en fristelse, spænding eller lignende at have lidt telefon flirt , hvis man kan gøre det i smug, i en svær tid. Men hvis man har det behov er det så acceptabelt og hvor langt kan man evt gå ?
Nej det er ikke acceptabelt. Utroskab er í mine øjne det sekund du har behov for at skjule det for din partner. Om det er SMS’er eller irl det er det samme. Man dyrker ikke en romantisk relation med en anden end sin partner, herunder heller ikke at flirte med andre.
Det du gør der er at lave en undskyldning for ham, og du har ingen grund til at skulle undskylde hans opførsel.
Dog burde i begge arbejde med de sårede følelser fra tidligere forhold i har taget med ind i jeres nuværende. De hører ikke til i et nyt forhold. Det gør ondt når ens partner er utro. Jeg har selv prøvet det faktisk hvor jeg var gravid og han så fortsat var utro efter vores barn døde… det hjalp ikke på situationen kan jeg hilse at sige. Men min eks er ikke min mand. De følelser han skabte, hører til den relation ikke min relation med min mand. Det er svært, og jeg bliver da ramt af både jalousi og usikkerhed af og til, det samme gør min mand der har oplevet utroskab også. Men forskellen er vi ikke tjekker hinanden, vi italesætter de følelser vi har, får talt om det og så får vi ro på. Jalousi er frygten for at miste, men lader man sig styre af jalousi, bliver det en rigtig grim følelse der ødelægger alt omkring en. Den kontrol I har haft med hinanden, har været en falsk sikkerhed for at holde den i skak. Men lige som med angst, kan man være angst for at få angst, og har I egentlig blot skabt grobund for jalousien bliver dyrket, og i stedet for at mane den til jorden, har I fodret den, for i det sekund kontrollen forsvinder, blusser jalousien og usikkerheden op.
Hvis I to skal få en sund, gensidig tillid til hinanden, skal I starte med at finde ud af hinandens grænser, behov for privatliv, hvad er jeres holdninger til et forhold, hvad ser i hver især som acceptabelt? Og så skal i simpelthen tale sammen. Hver gang en af jer har en dårlig følelse, få talt om hvorfor kommer den følelse? Er det fordi der sker noget nu der er reelt og skaber følelsen, eller er det en usikkerhed fra fortiden, som bliver triggeret af noget måske ikke sandt, men noget man genkender som et faresignal? Hvad kan I gøre for at afhjælpe følelsen. Anerkend hinandens følelser og tanker, lyt for at lytte og ikke for at svare.
Hvis i skal have tillid og et sundt forhold, ligger der et kæmpe arbejde foran jer.
