Facebook-gruppen Tvang og magt

Det er jo en af bagsiderne ved de sociale medier, at man kan finde sit eget ekkokammer, hvor man er omgivet af ligesindede, der kan retfærdiggøre ens handlinger.

Det er helt sikkert nemmere at gå ind i sådan en gruppe og hoppe ned i et verdens billede, hvor kommuner er onde magtliderlige sagsbehandlere, der fjerner gode folks børn bare fordi de kan. End at se ind ad og acceptere og arbejde med de sider af en selv, som er grunden til ens manglende forældre evne.

når det så er sagt, så findes der jo sager, hvor kommuner tager fejl, og sager hvor man kan betvivle om fjernelse er det rigtige fremfor hjælp i hjemmet. For det er jo et felt, hvor der sjældent er en rigtig løsning. Og vi oplever jo både børn som burde være fjernet fra hjemmet og ikke er blevet det, børn der ikke burde være fjernet og børn som nok burde være fjernet, men som endte steder, der helt sikkert ikke var gode nok.

problemet er jo desværre bare at sådanne grupper, nok i sidste ende gør mere skade end gavn. Da folk i deres iver for at hjælpe dem de ser som uskyldige ofre, helt sikkert får hjulpet nogle folk med at få/beholde børn, som nok ikke får den bedste opvækst.

Anonym skriver:

Det forstår jeg faktisk godt. Jeg syntes, at det var frygteligt flovt blot at have en børnesag i det hele taget, også selvom den endte med en positiv forælderkompetence undersøgelse og at min sag har været lukket siden 2011. Jeg tænker bare, at det er bekymrende at råde folk man slet ikke kender til at gøre noget, der er så drastisk og som kan skade både eksisterende og eventuelt fremtidige børn. 

Hvis min dømmekraft pludselig var ude af spil og jeg planlagde at flygte til Polen med min søn, ville det sidste jeg havde brug for, være et segment af Facebookbrugere, (der hverken kender mig, mine udfordringer, min søn eller vores) som så tilskyndede mig at rejse, fordi det jo er MIT barn og derfor bestemmer jeg over ham osv. Jeg mener, det er et farligt sted at søge råd, hvis man er i en desperat situation og ens realitetssans måske ikke er så god som den burde være. 

Vi er slet ikke uenige om, at den “hjælp”, man i givet fald finder i det pågældende forum, i sådan et tilfælde er uhensigtsmæssig og potentielt skadelig. Men det vil være naivt at tro, at man som udenforstående kan påvirke nogen i den situation til at træffe gennemtænkte, fornuftige valg. 
Jeg ved ikke, om du advokerer for, at gruppen burde nedlægges eller underlægges en strengere moderation, så “hjælp” til indiskutabelt dårlige valg blev fjernet - det er jo indlysende, at det blot ville føre til oprettelsen af nye grupper og fora, hvor man kunne fortsætte den uheldige praksis. 

Jeg har selv været i gruppen,og mit generalle indtryk,er at den ofte er direkte skadelig for folks sager,da alle råd er juridiske forkerte,og skadelige for sagerne fremadrettet.

Jeg blev blokeret af admin,da jeg tillod mig,at fortælle der var mere til en sag,hvor mor havde undladt vigtige oplysninger,hun havde givet i andre forums i massevis.

Det faldt så ikke i god jord,da de oplysninger ikke passede ind i admins billede,af hvorfor børn bliver fjernet.

Anonym skriver:

Jeg ved ikke, hvor relevant mit emne er, måske det slet ikke har interesse, men jeg fik lyst til at spørge om I kender Facebook gruppen Tvang og magt og hvad I synes om den? 

Det er en gruppe for forældre, der har børnesager i kommunen. Jeg er selvfølgelig lidt farvet, fordi jeg næsten lige er blevet smidt ud af den. Jeg blandede mig i en tråd med én, hvis første barn var tvangsfjernet og som alligevel var blevet gravid igen og planlagde at flygte til Polen (for at undslippe kommunen, der også ville fjerne barn nummer to) Jeg tillod mig at skrive, at det lød som en dårlig idé, det var vi flere der mente, men vi blev irettesat af moderatoren, der skrev at vi ikke skulle skrive dømmende, men kun holde os til at svare på spørgsmålet (der konkret gik på hvordan kvinden kunne frygte og holde flugten for kommunen). Jeg skulle nok have blandet mig udenom, men jeg blev stødt over den mentalitet trådstarteren fremlagde med,at hun bare kunne starte forfra med et nyt barn, nu hvor det første var tvangsfjernet. Det gjorde mig ret bekymret, at flere forskellige mennesker bakkede hende op og at der ligefrem findes netværk for folk, der hjælper andre med at flygte fra kommunen. Jeg fik en fornemmelse af, at flere opfattede børn som forældrenes ejendom, som kommunen fandme ikke skal komme og bestemmer over. Det ret essentielle aspekt, at børn er rigtigt levende mennesker, som de første mange år er fuldstændig afhængige af deres primære omsorgspersoner, blev helt negligeret. For de fleste i gruppen synes at mene, at kommunerne i lige netop deres sag,tager fejl og uden videre har tvangsfjernet deres børn 

Hvad tænker I, tror I virkelig at så mange børn bliver fjernet uden grund? 

Wow... jeg kender ikke til gruppen og troede lige et øjeblik det kunne være noget for min kæreste og hans ekskone da deres børn er i pleje og vi ofte står med følelsen at kommunen ser plejeforældrene som mere forældre end de biologiske...

men så fik jeg læst hvordan de hjælper folk med at flygte, hvilket jeg synes er synd for alle parter involveret og bare gør forældrenes sage værre.

Wow... jeg kender ikke til gruppen og troede lige et øjeblik det kunne være noget for min kæreste og hans ekskone da deres børn er i pleje og vi ofte står med følelsen at kommunen ser plejeforældrene som mere forældre end de biologiske...

men så fik jeg læst hvordan de hjælper folk med at flygte, hvilket jeg synes er synd for alle parter involveret og bare gør forældrenes sage værre.

Jeg meldte mig netop ind i gruppen, fordi det jo er tabubelagt og svært at have en sag hos kommunen. I mit tilfælde var sagen også ufrivillig. Jeg havde det så skidt, at barselsgangen underrettede kommunen, der iværksatte en forælderkompetence undersøgelse. Min mand og jeg var de første i vennekredsen, der fik barn, og vi isolerede os meget. Delvist fordi "det" med kommunen krævede virkelig mange ressourcer, delvis fordi det var flovt at sige til andre, at vi var i kontakt med de sociale myndigheder. Når kommunen åbner en sag, er det både for at yde støtte, men jeg følte implicit, at der var en synsvinkel a la "Vi (kommunen) ved muligvis bedre end I selv gør, hvordan jeres barns tarv og trivsel skal varetages" Og det er flovt at fortælle, at man er under observation. Det giver sig selv, at med en skizofreni-diagnose er det særligt svært at  blive kigget over skulderen, så jeg har selv haft den følelse, at "systemet" virkede imod mig. Det var nok også derfor, at jeg gerne ville finde ligesindede, men det har jeg ikke gjort i den gruppe. 

Jeg havde den indstilling, at jeg gerne ville klare mig uden kommunen og jeg tænkte, at det ville jeg bestemt ikke komme til, hvis jeg valgte at bringe flere børn ind i mit liv, når jeg var og stadig er så presset med mit ene barn. Og idéen med at flygte ud af landet, tænker jeg er umådeligt egoistisk, både overfor barnet der bliver tilbage i plejefamilien i Danmark og ikke kan få samvær, men også overfor et nyt barn, der vokser op på flugt med forældre, som muligvis ikke kan varetage det. 

Men som "Mor og meget mere" skriver underlægger man gruppen strengere moderation, vil der sandsynligvis bare opstå andre,hemmelige og lukkede grupper i stedet for. 

Nå ja og så kan jeg ikke lade være med at tænke, at hvis mentaliteten ",Jeg får da bare én til" er afspejlet I hele ens generelle personlighed, så kan jeg virkelig godt forstå, at man løber panden mod en mur, når man møder systemet.