Facebook-gruppen Tvang og magt

Jeg ved ikke, hvor relevant mit emne er, måske det slet ikke har interesse, men jeg fik lyst til at spørge om I kender Facebook gruppen Tvang og magt og hvad I synes om den? 

Det er en gruppe for forældre, der har børnesager i kommunen. Jeg er selvfølgelig lidt farvet, fordi jeg næsten lige er blevet smidt ud af den. Jeg blandede mig i en tråd med én, hvis første barn var tvangsfjernet og som alligevel var blevet gravid igen og planlagde at flygte til Polen (for at undslippe kommunen, der også ville fjerne barn nummer to) Jeg tillod mig at skrive, at det lød som en dårlig idé, det var vi flere der mente, men vi blev irettesat af moderatoren, der skrev at vi ikke skulle skrive dømmende, men kun holde os til at svare på spørgsmålet (der konkret gik på hvordan kvinden kunne frygte og holde flugten for kommunen). Jeg skulle nok have blandet mig udenom, men jeg blev stødt over den mentalitet trådstarteren fremlagde med,at hun bare kunne starte forfra med et nyt barn, nu hvor det første var tvangsfjernet. Det gjorde mig ret bekymret, at flere forskellige mennesker bakkede hende op og at der ligefrem findes netværk for folk, der hjælper andre med at flygte fra kommunen. Jeg fik en fornemmelse af, at flere opfattede børn som forældrenes ejendom, som kommunen fandme ikke skal komme og bestemmer over. Det ret essentielle aspekt, at børn er rigtigt levende mennesker, som de første mange år er fuldstændig afhængige af deres primære omsorgspersoner, blev helt negligeret. For de fleste i gruppen synes at mene, at kommunerne i lige netop deres sag,tager fejl og uden videre har tvangsfjernet deres børn 

Hvad tænker I, tror I virkelig at så mange børn bliver fjernet uden grund? 

Jeg tænker at de forældre som får tvangsfjernet deres børn, elsker deres børn og helt oprigtigt tænker de gør det rigtige, jeg tænker det er dem med en negativ social arv, nedsat intelligens, diagnoser osv som måske ikke ved bedre. Jeg tror de færreste skader deres børn bevidst. Jeg er ret overbevist om at kommunerne nødigt fjerner børn, da det er ekstremt dyrt

Fortvivlet skriver:

Jeg tænker at de forældre som får tvangsfjernet deres børn, elsker deres børn og helt oprigtigt tænker de gør det rigtige, jeg tænker det er dem med en negativ social arv, nedsat intelligens, diagnoser osv som måske ikke ved bedre. Jeg tror de færreste skader deres børn bevidst. Jeg er ret overbevist om at kommunerne nødigt fjerner børn, da det er ekstremt dyrt

Det hører med til historien, at jeg er i gruppen, fordi jeg selv havde en sag i kommunerne, da jeg blev mor for 15 år siden. Min sag blev lukket, da min søn var 6 måneder med en positiv forælderkompetence undersøgelse. Min søn er i dag 15 og har boet hos sin far siden han var 5 fordi jeg har skizofreni. Jeg elsker også min søn og savner ham hver dag, jeg ville ønske både at han kunne bo hos mig, og også at jeg kunne få flere børn, men jeg synes ikke, at det er forsvarligt, når jeg ikke kan passe det barn jeg allerede har. Jeg tror det er det, jeg har svært ved at forstå- at man ikke ser indad og spørger sig selv om ens familieforøgelse er ansvarlig og om det er noget, der realistisk set, vil gå godt. Især hvis man i forvejen har børn, man ikke kan tage sig af. Så har man jo prøvet det før.

Jeg ved ikke helt hvad du egentlig vil med denne tråd? 

Tænker da, vi alle kan blive enige om at der er nogen voksne derude, som ikke formår at skabe rammerne for et barns trivsel. Selvom de oprigtigt føler og ønsker de er kompetente, så mangler de alligevel nogle ressourcer i forældrerollen.  

Du har jo fuldstændig ret i dine tanker. Men så kan du heller ikke gøre mere. Og påvirker gruppen dit humør, så må du forlader den (som du nu også har gjort). 

De forældre som ønsker sig et barn, og som tænker en flugt er vejen frem, er jo virkelig pressede mennesker. De har en bagage med, som vi andre ikke kan sætte os ind i. En lidelse og en sorg. Forestiller jeg mig. 

Tror ikke der er nogen der bliver tvangsfjernet uden grund eller fordi det er noget kommunerne bare elsker at gøre. Men der kan jo også ske fejl hvilket der er hørt om før. Men tror ikke det er hverdagskost.

Tror det er godt du kom ud af den gruppe for den påvirker dig meget ift din egen historie og din retfærdighedssans. Brug du hellere dit krudt på noget der giver positiv værdi i dit liv. For det må være hårdt at stå hvor du står men synes også det er super flot at du tilgodeser dine børns behov før egne. Det er der mange der kunne lære af.

Man fjerner ikke bare børn uden grund, sikker en latterlig gruppe. 

Minime2018 skriver:

Tror ikke der er nogen der bliver tvangsfjernet uden grund eller fordi det er noget kommunerne bare elsker at gøre. Men der kan jo også ske fejl hvilket der er hørt om før. Men tror ikke det er hverdagskost.

Tror det er godt du kom ud af den gruppe for den påvirker dig meget ift din egen historie og din retfærdighedssans. Brug du hellere dit krudt på noget der giver positiv værdi i dit liv. For det må være hårdt at stå hvor du står men synes også det er super flot at du tilgodeser dine børns behov før egne. Det er der mange der kunne lære af.

Ja enig, den gruppe gjorde mig ikke noget godt til sidst. I bagklogskabens lys hedder den selvfølgelig også Tvang og magt af en årsag. Jeg har netop kun ét barn, fordi mine ressourcer aldrig rakte til flere. Men som det blev skrevet, dem der alligevel får flere også selvom det kræver en flugt ud af landet har nok en anden bagage end jeg lige kan sætte mig ind I. 

For nogle af dem der får flere børn selvom de første er fjernet, gælder også at de bl.a. mangler den selvindsigt du besidder.
Og de mangler måske også nogle nære til at hjælpe dem med at navigere i ikke at skulle have flere børn. 

Og så kan det jo være svært at forstå og ændre sit liv, så man ikke får flere børn eller selv får det bedre (hvis muligt) så man evt. kan tage vare på sine børn.

Sådan en gruppe er vel til for at give mennesker hvis handlinger og situation, de fleste fordømmer eller ikke forstår, et sted at lufte deres frustrationer blandt ligesindede. Inklusiv overbevisningen om, at systemet er ondt og uretfærdigt. Jeg forestiller mig, at det må være et kæmpetabu og kan opleves skamfuldt at have fået tvangsfjernet et barn, og at man sjældent taler højt om det til andre end sine nærmeste- hvis man har nogen nærmeste, der lytter og rummer. 
Det er stødende, at folk planlægger at flygte, få et barn mere osv. - men jeg tror, at hele gruppens eksistens og appel til den enkelte forudsætter, at der pr. definition ikke må udskammes, fordømmes osv. Ingen vil vel blotte sig og fortælle åbent om deres situation, hvis reaktionen kan være afstandtagen og kritik. 
Resten af verden - alle os andre- skal og bør nok bare holde os væk fra deres fællesskab og frirum. 

Mor og meget mere skriver:

Sådan en gruppe er vel til for at give mennesker hvis handlinger og situation, de fleste fordømmer eller ikke forstår, et sted at lufte deres frustrationer blandt ligesindede. Inklusiv overbevisningen om, at systemet er ondt og uretfærdigt. Jeg forestiller mig, at det må være et kæmpetabu og kan opleves skamfuldt at have fået tvangsfjernet et barn, og at man sjældent taler højt om det til andre end sine nærmeste- hvis man har nogen nærmeste, der lytter og rummer. 
Det er stødende, at folk planlægger at flygte, få et barn mere osv. - men jeg tror, at hele gruppens eksistens og appel til den enkelte forudsætter, at der pr. definition ikke må udskammes, fordømmes osv. Ingen vil vel blotte sig og fortælle åbent om deres situation, hvis reaktionen kan være afstandtagen og kritik. 
Resten af verden - alle os andre- skal og bør nok bare holde os væk fra deres fællesskab og frirum. 

Det forstår jeg faktisk godt. Jeg syntes, at det var frygteligt flovt blot at have en børnesag i det hele taget, også selvom den endte med en positiv forælderkompetence undersøgelse og at min sag har været lukket siden 2011. Jeg tænker bare, at det er bekymrende at råde folk man slet ikke kender til at gøre noget, der er så drastisk og som kan skade både eksisterende og eventuelt fremtidige børn. 

Hvis min dømmekraft pludselig var ude af spil og jeg planlagde at flygte til Polen med min søn, ville det sidste jeg havde brug for, være et segment af Facebookbrugere, (der hverken kender mig, mine udfordringer, min søn eller vores) som så tilskyndede mig at rejse, fordi det jo er MIT barn og derfor bestemmer jeg over ham osv. Jeg mener, det er et farligt sted at søge råd, hvis man er i en desperat situation og ens realitetssans måske ikke er så god som den burde være.