Et hverdagsdilemma

Anonym skriver:

Hej alle jer.

Jeg vil gerne høre nogle tilgange til overskud til træning vs afslapning og sådan. Ikke så meget for at få hjælp, men bare for at få lidt input, hvad andre tænker.

Jeg tænker, mange af os kender til en travl hverdag, hvor man - måske især her i mørket - kommer meget træt hjem fra en arbejdsdag, så er der ulvetime, aftensmad, putning og så føler man - jeg gør i hvert fald - at ens overskud er meget tyndt smurt ud på resten af dagens timer…

Jeg kan egentlig generelt godt lide at tage ned og træne lidt i det lokale fitnesscenter - og jeg ved godt, at jeg får det rart i kroppen og det er godt for mig osv. 

Men jeg synes også, det kan være en belastning at føle det som endnu en pligt på de dage (uger) hvor der er meget andet at tage sig af og hvor overskuddet ikke er så stort.

Jeg vakler lidt mellem to synspunkter: På den ene side: At jeg skal se at komme afsted, fordi det er godt og rart for mig bagefter og sundt. Og desuden betaler jeg jo også for medlemskabet.

På den anden side: At træning skal være noget, jeg gør for mig selv - som er lystbetonet og forbundet med overskud, og det skal ikke være endnu en ting, der er forbundet med pligt og burde og dårlig samvittighed. Og når overskuddet mangler, så er det fint at droppe træningen i nogle uger, fordi det ikke skal være en stressfaktor men i stedet noget positivt

Hvordan forholder I andre jer til det dilemma? Jeg er ikke ude efter at få motiverende råd til at komme afsted - jeg har bare lyst til at få lidt input til dilemmaet

 

Jeg ved ikke, hvor gammel/gamle dit barn - dine børn er, men jeg vil gerne komme med et forslag:

Jeg er 50 år og har en dejlig dreng på 8. Det var begyndt at gå i den forkerte retning for mig mht til min krop, som stille og roligt gik i forfald med begyndende tegn på diverse livsstilsygdomme til følge. Min far døde som 56 årig og hvis jeg fulgte i hans fodspor, da ville min dreng blive uden far som 14 årig

Derfor har jeg valgt - ikke at give mig selv muligheden for ikke at træne - ikke at gå daglige ture i naturen ....Og er du vild, hvor giver det resultater!!

Mit blodtryk er faldet helt vildt, mine smerter i lænd mv totalt forsvundet, min mave bliver hele tiden mindre og mere markeret, og i modsætning til, hvad jeg troede, kan en mand på min alder godt opbygge både brystmuskler og biceps.

Det vil jeg ikke undvære, og derfor tager jeg min dreng med til træning. Han er velkommen til at kigge på, men han får min telefon og kan kigge på Youtube eller hvad han nu vil - på samme måde som han gør derhjemme. Dermed har jeg ikke dårlig samvittighed, for min dreng foretager sig det samme i dette tidsrum, som han ville have gjort hjemme på bopælen.

Det er ikke tidsmæssigt specielt krævende, men den brugte tid kommer min dreng tilgode på flere måder:

- jeg kan lege meget mere - og længere med ham.

- han får lov til at beholde mig i flere år

og han får et naturligt forhold til boksetræning, styrketræning, motion og naturen.

Pas på dig selv og din krop og dit barn med dig!!

Jeg er et sted hvor jeg godt ved træning vil være godt og sundt. Men. Jeg er ikke overvægtig eller begrænset af min fysik. Jeg har ikke skader eller skavanker der skal holdes i i skak med træning. Så lige nu, accepterer jeg at jeg ikke har overskud. For mig vil det pt være en sur pligt. Endnu en ting på listen “jeg skal”. Uden det er for mig egen skyld (jo, det er det jo - men ikke på den måde at det er noget jeg har lyst til). 

jeg maks presset på alle mulige fronter lige pt. Jeg har bare ikke behov for endnu et punkt på to do listen.. måske kommer overskuddet igen. Men ikke nu. 

jeg føler mig luddoven og pisse usund til tider, fordi min kæreste er enormt god til at være vedholdende med sin træning. Han træner 2-3 gange i ugen med vægte vi har hjemme. Men han har også en motivations faktor i at det holder hans diskusprolaps i ave, som ellers kan sætte ham helt ud af spil. Havde jeg den slags udfordringer, var det måske noget andet.. 

Anonym skriver:

Hej alle jer.

Jeg vil gerne høre nogle tilgange til overskud til træning vs afslapning og sådan. Ikke så meget for at få hjælp, men bare for at få lidt input, hvad andre tænker.

Jeg tænker, mange af os kender til en travl hverdag, hvor man - måske især her i mørket - kommer meget træt hjem fra en arbejdsdag, så er der ulvetime, aftensmad, putning og så føler man - jeg gør i hvert fald - at ens overskud er meget tyndt smurt ud på resten af dagens timer…

Jeg kan egentlig generelt godt lide at tage ned og træne lidt i det lokale fitnesscenter - og jeg ved godt, at jeg får det rart i kroppen og det er godt for mig osv. 

Men jeg synes også, det kan være en belastning at føle det som endnu en pligt på de dage (uger) hvor der er meget andet at tage sig af og hvor overskuddet ikke er så stort.

Jeg vakler lidt mellem to synspunkter: På den ene side: At jeg skal se at komme afsted, fordi det er godt og rart for mig bagefter og sundt. Og desuden betaler jeg jo også for medlemskabet.

På den anden side: At træning skal være noget, jeg gør for mig selv - som er lystbetonet og forbundet med overskud, og det skal ikke være endnu en ting, der er forbundet med pligt og burde og dårlig samvittighed. Og når overskuddet mangler, så er det fint at droppe træningen i nogle uger, fordi det ikke skal være en stressfaktor men i stedet noget positivt

Hvordan forholder I andre jer til det dilemma? Jeg er ikke ude efter at få motiverende råd til at komme afsted - jeg har bare lyst til at få lidt input til dilemmaet

 

Mit svar bliver måske lidt anderledes det ved jeg ikke. Men anskuer det med træning på en lidt anden måde. 
Jeg er enlig mor og her været det i mange år. De er ikke så små længere så nogle ting er selvfølgelig blevet lettere jo ældre de er blevet

men jeg træner selv 3 gange i ugen og det gør jeg allermest for mit mentale helbred. At det det så også har andre fordele er kun et plus

jeg har været i et coach forløb ved en personlig træner og her lærte jeg noget som jeg ofte husker mig selv på. Det at komme afsted til træning handler ikke om at man skal være motiveret! Hvis det gjorde det så kom jeg sjælden afsted træningen handler om vaner og rutiner. Din trækning skal være lige så “naturlig” for dig som det er at tage afsted på arbejde eller andre ting som du gør som en del af dine vaner og rutiner planlæg dine træningsdage. Feks sig jamen jeg skal træning mandag og onsdag efter aftensmaden eller mandag onsdag og fredag efter arbejde. Når det altid blir langt ind i ens hverdag som en fast rutine så langsomt gør man det uden og tænke over om man orker, har tid osv. man har altid tid til at træne. Det er kun et spørgsmål om prioritering og selvfølgelig skal du prioritere noget du ved der gør dig godt

Jeg elsker min træning og vil slet ikke undvære den nu. Den giver mit energi, større mental overskud og ser den halvanden time som MIN TID med mig selv

Hej alle jer.

Jeg vil gerne høre nogle tilgange til overskud til træning vs afslapning og sådan. Ikke så meget for at få hjælp, men bare for at få lidt input, hvad andre tænker.

Jeg tænker, mange af os kender til en travl hverdag, hvor man - måske især her i mørket - kommer meget træt hjem fra en arbejdsdag, så er der ulvetime, aftensmad, putning og så føler man - jeg gør i hvert fald - at ens overskud er meget tyndt smurt ud på resten af dagens timer…

Jeg kan egentlig generelt godt lide at tage ned og træne lidt i det lokale fitnesscenter - og jeg ved godt, at jeg får det rart i kroppen og det er godt for mig osv. 

Men jeg synes også, det kan være en belastning at føle det som endnu en pligt på de dage (uger) hvor der er meget andet at tage sig af og hvor overskuddet ikke er så stort.

Jeg vakler lidt mellem to synspunkter: På den ene side: At jeg skal se at komme afsted, fordi det er godt og rart for mig bagefter og sundt. Og desuden betaler jeg jo også for medlemskabet.

På den anden side: At træning skal være noget, jeg gør for mig selv - som er lystbetonet og forbundet med overskud, og det skal ikke være endnu en ting, der er forbundet med pligt og burde og dårlig samvittighed. Og når overskuddet mangler, så er det fint at droppe træningen i nogle uger, fordi det ikke skal være en stressfaktor men i stedet noget positivt

Hvordan forholder I andre jer til det dilemma? Jeg er ikke ude efter at få motiverende råd til at komme afsted - jeg har bare lyst til at få lidt input til dilemmaet

 

Det lyder på dit indlæg som om, at du reelt har både opbakning (fra partner) tid og overskud til at træne. 
Hvis det er tilfældet så kom for pokker afsted. Din tid ER meget bedre givet ud på træning end (dumme) tanker om det ene og det andet. Do it! 

En anden vinkel, når det er svært at motivere sig selv til at komme afsted i fitness, men man egentlig gerne vil:
Personligt synes jeg, det er dødsygt at stå og rykke i nogle maskiner alene. Så enten team op med en veninde om at tage afsted sammen, så det er 'sværere' at melde afbud eller meld dig på hold. Så får det også et socialt aspekt i det. Og melder man sig på det samme ugentlige hold hver uge, så er det ofte nogle af de samme, der kommer på holdet. Jeg har fx tidligere være glad for at melde mig på spinningshold. 

To perspektiver: som en anden skriver er motivation ikke nok. Man har lavet forskning der viser, at det der virker er at man laver en plan for hvad man vil og hvornår man vil det.

personligt synes jeg også det virker at sætte ambitionsniveauet så lavt at jeg kan lykkes i det. Jeg løber næsten hver aften. Kun 2 km men det er så kort at jeg altid kan overskue det. Hvis jeg ikke kan komme af sted, fx hvis jeg er alene med børnene, træner jeg 15 min. Det er kort tid. Jeg lykkes hver dag og får det mere og mere ind som en del af hverdagen

KommendeMor88 skriver:

To perspektiver: som en anden skriver er motivation ikke nok. Man har lavet forskning der viser, at det der virker er at man laver en plan for hvad man vil og hvornår man vil det.

personligt synes jeg også det virker at sætte ambitionsniveauet så lavt at jeg kan lykkes i det. Jeg løber næsten hver aften. Kun 2 km men det er så kort at jeg altid kan overskue det. Hvis jeg ikke kan komme af sted, fx hvis jeg er alene med børnene, træner jeg 15 min. Det er kort tid. Jeg lykkes hver dag og får det mere og mere ind som en del af hverdagen

Godt tænkt...fed ide

Når alle mand er raske mm. Så motiverer det mig, at der SKAL stå en udført træningsform hver dag. Det kan være cykel frem og tilbage på job, en lang gåtur med hunden eller en tur i fitness. Jeg synes, at det kræver rygrad jeg har en genbo der “orker” træning ligeså lidt som jeg, men vi forpligter hinanden til at komme afsted. Så går vi f.eks. En time på løbebånd med stigning og forbrænder 300kcal. Så jeg har bare snakket i en time f.eks.