Et hverdagsdilemma

Hej alle jer.

Jeg vil gerne høre nogle tilgange til overskud til træning vs afslapning og sådan. Ikke så meget for at få hjælp, men bare for at få lidt input, hvad andre tænker.

Jeg tænker, mange af os kender til en travl hverdag, hvor man - måske især her i mørket - kommer meget træt hjem fra en arbejdsdag, så er der ulvetime, aftensmad, putning og så føler man - jeg gør i hvert fald - at ens overskud er meget tyndt smurt ud på resten af dagens timer…

Jeg kan egentlig generelt godt lide at tage ned og træne lidt i det lokale fitnesscenter - og jeg ved godt, at jeg får det rart i kroppen og det er godt for mig osv. 

Men jeg synes også, det kan være en belastning at føle det som endnu en pligt på de dage (uger) hvor der er meget andet at tage sig af og hvor overskuddet ikke er så stort.

Jeg vakler lidt mellem to synspunkter: På den ene side: At jeg skal se at komme afsted, fordi det er godt og rart for mig bagefter og sundt. Og desuden betaler jeg jo også for medlemskabet.

På den anden side: At træning skal være noget, jeg gør for mig selv - som er lystbetonet og forbundet med overskud, og det skal ikke være endnu en ting, der er forbundet med pligt og burde og dårlig samvittighed. Og når overskuddet mangler, så er det fint at droppe træningen i nogle uger, fordi det ikke skal være en stressfaktor men i stedet noget positivt

Hvordan forholder I andre jer til det dilemma? Jeg er ikke ude efter at få motiverende råd til at komme afsted - jeg har bare lyst til at få lidt input til dilemmaet

Jeg har fire børn og en mand som arbejder meget. Hvis jeg skulle træne (væk hjemmefra) skulle det være om dagen, hvilket ville betyde længere dage for mine børn. Det hverken kan eller vil jeg byde mine børn, så i de her år, hvor børnene er små er det nedprioriteret.

Vi går dog ture sammen og kan også finde på at tage på en løbetur med børnene i weekenderne, spiller fodbold med børnene osv. Men disederet, nu kører jeg ned og træne gør vi ikke

Jeg har ingen børn og er alligevel træt efter arbejde. Jeg skal cykle 2 km til mit træningscenter og det orker jeg ikke lige. Så jeg træner derhjemme foran YouTube i hverdagene eller går en lang aften tur og i weekenderne tager jeg op og træner ☺️

Anonym skriver:

Hej alle jer.

Jeg vil gerne høre nogle tilgange til overskud til træning vs afslapning og sådan. Ikke så meget for at få hjælp, men bare for at få lidt input, hvad andre tænker.

Jeg tænker, mange af os kender til en travl hverdag, hvor man - måske især her i mørket - kommer meget træt hjem fra en arbejdsdag, så er der ulvetime, aftensmad, putning og så føler man - jeg gør i hvert fald - at ens overskud er meget tyndt smurt ud på resten af dagens timer…

Jeg kan egentlig generelt godt lide at tage ned og træne lidt i det lokale fitnesscenter - og jeg ved godt, at jeg får det rart i kroppen og det er godt for mig osv. 

Men jeg synes også, det kan være en belastning at føle det som endnu en pligt på de dage (uger) hvor der er meget andet at tage sig af og hvor overskuddet ikke er så stort.

Jeg vakler lidt mellem to synspunkter: På den ene side: At jeg skal se at komme afsted, fordi det er godt og rart for mig bagefter og sundt. Og desuden betaler jeg jo også for medlemskabet.

På den anden side: At træning skal være noget, jeg gør for mig selv - som er lystbetonet og forbundet med overskud, og det skal ikke være endnu en ting, der er forbundet med pligt og burde og dårlig samvittighed. Og når overskuddet mangler, så er det fint at droppe træningen i nogle uger, fordi det ikke skal være en stressfaktor men i stedet noget positivt

Hvordan forholder I andre jer til det dilemma? Jeg er ikke ude efter at få motiverende råd til at komme afsted - jeg har bare lyst til at få lidt input til dilemmaet

 

Har hørt en der stod tidligere op, tog ned i træningscenteret og så hjem og aflevere i vuggestuen (skal der jo så selvfølgelig være en partner hjemme hos børnene) 

Tag turen med på en cykeltur (du løber) 

Cykle

Eller når børnene er lagt. 

Jeg har 3 børn, og en mand der arbejder udlands og sjældent er hjemme. 

jeg træner hjemme, en time om aftenen når børnene sover. Har investeret i lidt håndvægte, en trx og elastikker til benene. 

Og så svømmer jeg baner ca 2-3 gange om ugen alt efter hvad tid og overskud er til. Men jeg har også lyst til at træne og svømme. Det gør mig glad og er det jeg gør for mig selv, så selv når jeg er helt udmattet gør jeg det fordi jeg ved når jeg først er i gang bliver jeg så glad. 
‘men man skal jo gøre hvad man har lyst til. Der er ikke noget rigtigt og forkert. Hvis du føler for det så gør det eventuelt hjemme hvis det er nemmere, ellers så lad være, det skal ikke være en sur pligt 

Jeg tvinger mig af sted for tiden. Men jeg elsker faktisk træning og får overskud af det. Jeg har lært (efter en tung stresssygemelding) at netop i de perioder hvor alt føles presset er mit første træk at skære ned på "mig tid". Hvilket faktisk forværrer min tilstand. Så at tvinge mig selv af sted er selvomsorg. Så kan det være at jeg ikke altid får lavet lige meget, men jeg taget mig skemalagt mig-tid hver uge.

Jeg ville gerne have vidst hvor vigtigt det var for mig før jeg gik ned med stress. Jeg tager af sted på det tidspunkt hele familien er samlet hjemme og skal til at spise aftensmad og så træner jeg en time eller tre. For tiden én fordi mit overskud ikke er stort. Men alene sidste uge, hvor jeg lå syg og ikke kom af sted, kan jeg mærke hvor meget mere trist og stresset jeg føler mig. Og jeg ved bare det er mangel på træning og at være alene.

Jeg er i midten af 30'erne med mand og 3 børn. Begge fuldtidsjob. 

Jeg har her i sommers 100% accepteret mit niveau af motion. Jeg accepterer fuldstændig, når energien ikke er der til at motionere. Slår mig ikke i hovedet. Hviler i livet med små børn. 

Så snart den accept var på plads, fik jeg lyst til at bevæge mig mere. Fordi at det er lystbetonet og ikke et krav til mig selv. 

Jeg har droppet træningscenteret. Det er for omstændigt med transport, omklædning, træning, bad, omklædning og transport. Jeg går derfor ture. Det kræver ingen omklædning. Jeg går i det tøj jeg har på. Ud af døren og så bare derud af. Nogen dage går jeg i 30min andre dage I to timer. Det er super effektivt! For både krop og sind. 

Så accept er nøgleordet herhjemme Den tredje alder kommer, men lige nu er det familielivet der fylder mest. 

Jeg går på et fitnesshold en gang om ugen i en time. Det motiverer mig, at det er på et fast tidspunkt og jeg mødes med nogle søde kvinder på min egen alder. Samt at der er en træner, der holder motivationen oppe. Jeg får intet ud af at bruge maskiner i et fitnesscenter, for selvmotivationen til dette har jeg ikke. 

Jeg gad godt, at jeg kunne gå til en ting mere om ugen, men lige nu er det rigeligt, fordi det skal passe ind med madlavning og putning af tre børn, som min mand så står for. 

Min mand kan godt lide at løbe, og løber ofte mens jeg læser godnathistorie for ungerne. I weekenden løber han ofte mens de to store løber/cykler/står på løbehjul med ham. Det synes jeg er rigtig godt for alle parter. 

Jeg træner stort set hver dag, når jeg har afleveret børn i skole/børnehave. Træningscenteret ligger lige ved siden af skolen, så det er dejligt nemt! 

Jeg har dog ikke et job pt som jeg skal videre til når ungerne er afleveret.

Tak for jeres svar… dejligt at få lidt input. Jeg ville faktisk have været afsted i går, men så var der pludselig puttekrise, og alle børn (3 stk) græd og var ulykkelige. Så det blev ikke til noget. Måske i dag?