Anonym skriver:
Du har også ret. Skal han ikke blande sig i. Jeg synes bare det ville være hårdt hvis jeg skal kæmpe med ham, i forhold til, hvis han søger mere samvær pga det.
ja ved godt det er super tidligt. Men jeg er i midt 30erne og ønsker bare ikke at blive ældre hvis jeg skal have en til/den sidste. Min mindste er nu snart 5 år, så synes heller ikke der skal gå længere imellem.
Jeg har virkelig lyst til at beholde. Og samtidig kan jeg heller ikke lade hver med at tænke på, at jeg nok ikke er klar til at flytte sammen med en anden. Jeg har ikke boet med en anden voksen i mange år nu, og jeg elsker faktisk at jeg bare er alene voksen med børnene.
Men dette ved jeg godt ikke kan lade sig gøre hvis jeg/vi så vælger at beholde barnet. Da han selvfølgelig ønsker, at være en del af graviditeten og selvfølgelig barnet.
Jeg lyder så ond når jeg lige læser det igen, men ikke sådan ment
Du lyder ikke ond, men dine planer virker ikke velovervejede og gennemtænkte. Du har to børn med en mand, som ikke lyder spor sympatisk, og som du ikke ønsker at give mere samvær med børnene. Nu vil du gerne have endnu et barn med en mand, som du dybest set heller ikke har lyst til at leve sammen med, og som du desuden kun har været sammen med en måned i denne runde. Sandsynligheden for, at du igen vil stå med et brudt forhold og konflikter med en eks, som har andre ønsker for samvær med sit barn, end du er indstillet på, virker ret stor.
Konflikter mellem forældrene går selvsagt ud over børnene. Det virker tankeløst at sætte endnu et barn i den situation. Jeg synes virkelig, du skal se ud over dine egne ønsker om at få et barn, mens du og dine andre børn har en bestemt alder, og i stedet fokusere på, hvad det er, du kan og vil tilbyde et barn - først og fremmest i form af stabilitet og ro på forældrefronten. Find en mand, som du faktisk ønsker at få et barn med - og som du kan skabe gode og trygge rammer sammen med. Alternativt kan du overveje en donor eller måske indstille dig på ikke at skulle have flere børn. Det andet er slet og ret synd for både barn og barnets far.
Anmeld
Citér