Dette spørgsmål stiller jeg tit mig selv… Hvordan går det endelig? Kan jeg stole på min mand igen? Hvorledes skal jeg forholde mig til at min mands tidligere elskerinde venter hans barn? Og hvilken rolle kommer det barn til at have for vores familie?
Elskerinden gør sit for at få ham tilbage ? Skriver stadigvæk til manden, f.eks hvordan han finder på at vende tilbage til mig? Ønsker han virkelig at være sammen med mig? Kvinden han søgte væk fra? Ønsker han ikke at dykke den lykke og kærlighed, som de havde sammen?
Det er bare det, at min mand giver udtryk for at den lykke/kærlighed havde han ikke for elskerinden. Han lod sig rive med kvindens ihærdige og hendes måde at vise kærlighed for hinanden. Men men men… Kan det nu også passe?
Han er ramt af at kvinde vælger at beholde barnet, idet kvinde selv flere gange har sagt at hun heller ikke ønsker det og først nu bearbejder og indrømme at hun venter barn. Kvinden har flere gange givet udtryk for hun heller ikke ønsker barnet, eller ønsker den situation hun er i. Og kvinden benægter ikke at hun valgte at beholde barnet, for at min mand ville blive ved hende. Dette tror jeg har givet beslag, og har gjort min mand har søgt mere væk fra hende.
tilbage til spørgsmålet, hvordan går det….
Det lyder godt nok utroligt hårdt for dig. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være at stå i. Din mand har valgt dig og egentlig burde sådan en tidligere elskerinde, der prøver at få ham tilbage, bare ud af jeres liv hurtigst muligt. Det kan hun så ikke komme på grund af barnet, men jeg synes godt, at din mand kan gøre det klart, at han kun vil høre noget fra hende, hvis det vedrører barnet. Ikke noget om, at han kan få et lykkeligere liv med hende osv. Ja det er kynisk, men havde jeg været en mand i den situation, som din står i og jeg havde valgt at redde mit ægteskab, ville jeg sige til elskerinden, at hvis hun ikke stoppede med at forsøge at få mig tilbage, ville jeg trække mig 100 procent og kun betale børnebidrag. Det er selvfølgelig ikke fedt og jeg ved heller ikke om, jeg ville kunne føre det ud, men det er en uholdbar situation, at hun bliver ved med at lægge op til noget. Alternativt ville jeg i din situation sige til min mand, at hvis kontakten ikke blev holdt på minimum, så ville jeg skilles. Du kan jo helt reelt forlade situationen. Ja jeg ville ikke selv kunne leve med såvel en stressfaktor. Din mand bør gøre det klart, at han står fast på sin beslutning om at vælge dig, en.beslutning hun forhånd kendte, inden hun traf sit valg om at beholde barnet. Jeg har ikke ondt af din mand, men det har jo som kvinde konsekvenser at sætte et barn i verden, med én der allerede har sagt på forhånd, at han ikke ønsker det. Én som også oveni købet har en kone.
