Det gør mig rigtig ondt for dig/jer; alle de drømme der nu er knust.
For 20 år siden fødte jeg 18+6, sat i gang som du pga sygdom uforeneligt med liv.
Jeg ved ikke, om noget er ændret, for jeg har aldrig hørt ordet kvitteret i den forbindelse; det var en fødsel i en seng med min egen jordemoder, min (eks)mand og mor.
Fysisk gjorde det ikke ondt. Jeg blev smertedækket og fik en epidural, da veerne tog til. Følelsesmæssigt var det og tiden omkring det værste.
Jeg har senere fået en søn, og den fødsel gjorde ondt og jeg skulle lægge kræfter i i pressefasen. Når jeg tænker på tilbage på min datter, så er det uden smerter. Kan huske jordemoderen sagde, at nu var det nu, og jeg skulle presse, men den urkraft der viste sig at bo i mig ved min søns fødsel, var der slet ikke, og den var heller ikke nødvendig.
Sender støtte og omtanke til jer i en svær tid ❤️
Anmeld
Citér