Crush på chefen

Anonym skriver:

Hmm tænker jeg ved, hvorfor jeg har fået det her crush.. Min chef er en yderst omsorgsfuld mand, der bekymrer sig om sine ansatte og som hører, hvad de siger.. Og når han kigger på én (eller i hvert fald mig), så borer hans øjne sig ind i ens sjæl næsten, og jeg personligt føler, at han virkelig SER mig og er opmærksom på mig.. 

Min kæreste var også sådan i starten, men efter flere års op og nedture, hvor jeg har haft depression, belastningsreaktion og generelt bare er mere følsom, så har han ikke det store overskud til at være så opmærksom på mig mere.. 

Jeg har før snakket med ham om det, og sagt at computeren fx trækker lidt for meget for ham, og jeg godt kunne tænke mig, at han havde lidt mere fokus på mig/intimiteten mellem os.. 

Men igen trækker computeren.. Min kæreste ved godt, at jeg har det her crush (var ham, der faktisk sagde det, hvor jeg ellers troede, at det kun var fysisk), og ærligt så virker han faktisk en smule ligeglad.. Han har ikke virket bekymret eller jaloux, som han ellers ofte er.. 

Derudover så kom jeg hjem fra træning i går aftes, og han ikke så meget som kigger på mig eller siger hej.. Jeg havde ellers ret lyst til ham, men mistede al interesse der, og havde faktisk mest lyst til at gå ind og klare det selv til en fantasi med min chef.. 

I dag i bilen sidder jeg og snakker om mit lægebesøg, og han er helt væk i sin telefon.. Ja han hørte, hvad jeg sagde, men reagerede ikke på noget, og så blev jeg irriteret og sagde "ligemeget så", og igen var der ingen reaktion.. 

Det er nogle små episoder, og ja pludselig ændrer han det så og gør noget sødt for mig.. Som fx at skrive nu, at hvis jeg handler, så skal han nok i aften bage en masse muffins til datterens fødselsdag på fredag, efter de muffins jeg tidligere I dag har lavet, er gået helt i ged og er helt hårde.. 

Så han ser mig jo stadig og gør søde ting.. Men ofte virker han også ret ligeglad og totalt fraværende, og så begynder jeg igen at fantasere om min chef

Du er nødt til at skille tingene ad. 
1: Du er dybt betaget af din chef og romantiserer og idealiserer ham - “øjne, der borer sig ind i din sjæl” osv. Det er en fantasi, du bygger op - reelt ved du jo ikke, om det er hans professionelle jeg, der kan et eller andet særligt med øjenkontakt, og om hans private jeg er en helt anden og mindre eventyrlig version af ham. Hvis du kan “bruge” ham ligesom en filmstjerne til at drømme romantiske drømme om og være bevidst om, at det kun er fantasier, gør det næppe nogen skade - men hvis du begynder at blande drøm og virkelighed sammen og reelt tror, at han kan give dig alt, hvad du savner, vil det klogeste være at komme på afstand af ham. 
2. Du har ret almindelige udfordringer i dit parforhold, hvor din kæreste og du har glemt at se og værdsætte hinanden. Din kæreste har stået ved din side igennem hårde perioder, hvor du nok heller ikke har haft overskud til at give ham den omsorg og opmærksomhed, han har brug for, og nu har han trukket sig lidt. Det kærlige og rigtige ville jo være, at du satte alt ind på at vise ham, at du nu er der for ham og jer - og det kan tage en rum tid. Du kan ikke med rimelighed bebrejde ham, at han også skal finde sine ben at stå på - eller forvente af ham, at han springer op og overøser dig med bekræftelse lige i det øjeblik, du har lyst til ham. Hér bruger du så chefen som en “sutteklud” i stedet for at vise din kæreste, at hey!, her er jeg, og jeg har lyst til dig lige nu og her. 

Invester i dit parforhold. 

Hmm tænker jeg ved, hvorfor jeg har fået det her crush.. Min chef er en yderst omsorgsfuld mand, der bekymrer sig om sine ansatte og som hører, hvad de siger.. Og når han kigger på én (eller i hvert fald mig), så borer hans øjne sig ind i ens sjæl næsten, og jeg personligt føler, at han virkelig SER mig og er opmærksom på mig.. 

Min kæreste var også sådan i starten, men efter flere års op og nedture, hvor jeg har haft depression, belastningsreaktion og generelt bare er mere følsom, så har han ikke det store overskud til at være så opmærksom på mig mere.. 

Jeg har før snakket med ham om det, og sagt at computeren fx trækker lidt for meget for ham, og jeg godt kunne tænke mig, at han havde lidt mere fokus på mig/intimiteten mellem os.. 

Men igen trækker computeren.. Min kæreste ved godt, at jeg har det her crush (var ham, der faktisk sagde det, hvor jeg ellers troede, at det kun var fysisk), og ærligt så virker han faktisk en smule ligeglad.. Han har ikke virket bekymret eller jaloux, som han ellers ofte er.. 

Derudover så kom jeg hjem fra træning i går aftes, og han ikke så meget som kigger på mig eller siger hej.. Jeg havde ellers ret lyst til ham, men mistede al interesse der, og havde faktisk mest lyst til at gå ind og klare det selv til en fantasi med min chef.. 

I dag i bilen sidder jeg og snakker om mit lægebesøg, og han er helt væk i sin telefon.. Ja han hørte, hvad jeg sagde, men reagerede ikke på noget, og så blev jeg irriteret og sagde "ligemeget så", og igen var der ingen reaktion.. 

Det er nogle små episoder, og ja pludselig ændrer han det så og gør noget sødt for mig.. Som fx at skrive nu, at hvis jeg handler, så skal han nok i aften bage en masse muffins til datterens fødselsdag på fredag, efter de muffins jeg tidligere I dag har lavet, er gået helt i ged og er helt hårde.. 

Så han ser mig jo stadig og gør søde ting.. Men ofte virker han også ret ligeglad og totalt fraværende, og så begynder jeg igen at fantasere om min chef

Tænker det også er lidt svært for din kæreste. Du har haft det skidt i en periode, hvor han har været der for dig. Måske har han også et ønske om at blive set og, at en er omsorgsfuld over for ham - men han lader til at have accepteret, at du ikke har haft overskud til ham. Har du det nu?
Derudover ved han, at du er små-lun på en anden mand. Det kan ikke være helt let at være for ham. 

Din chef har jo en vis forpligtelse til at sikre sig, at hans medarbejdere har det godt så de kan passe deres arbejde.

Anonym skriver:

Tænker slet ikke, at vi er derude, hvor vi skal have parterapi.. For som sagt så ser han mig jo lige pludselig.. Men jeg kunne bare godt tænke mig, at det var før, jeg blev sur og snerrede af ham og ungerne.. 

Og han kan også sagtens droppe computeren, men der er bare stadig ikke meget intimitet, når vi så sidder i sofaen.. Men det er også mere den der opmærksomhed, jeg higer lidt efter.. 

Jeg må snakke med ham igen, for jeg tror, at vi snakkede lidt forbi hinanden sidst.. Men er også svært, når jeg ikke engang selv rigtigt kan forklare/ved, hvad jeg har brug for.. Kan bare mærke, at der mangler noget 

Du skriver selv du mangler opmærksomhed. Måske overvej hvorfor du har så stort et behov for det. 

Vi har nu haft en lang og god snak samme dag, jeg oprettede denne tråd.. 

Men han har ikke været så jaloux, fordi han alligevel troede, at jeg kun var fysisk tiltrukket af chefen, men jeg måtte jo indrømme, at han nok havde ret i sin første udtalelse.. 

Så snakkede vi meget om, hvorfor jeg tænker, at jeg har fået det her crush, og min kæreste nævnte, at grunden til han havde trukket sig en smule var egentlig, fordi han savnede det samme fra mig - altså mere opmærksomhed.. Så vi blev enige om, at vi begge prøver at give den anden lidt mere opmærksomhed, og giver forholdet lidt mere opmærksomhed også .. 

Derudover sagde han, at han stoler på både mig og min chef, at vi ikke laver noget sammen, så han vil heller ikke kræve, at jeg skifter job