Ny graviditet, men enormt ked af det

Hej alle

I går fik jeg en positiv graviditetstest, efter min MA i juni 2024.

Det er jo dejligt, men jeg kan slet ikke finde glæden. Græd og græd i går aftes … Jeg er så bange for at miste igen.

Det er så ubarmhjertigt at være ufrivilligt barnløs.

Anonym skriver:

Hej alle

I går fik jeg en positiv graviditetstest, efter min MA i juni 2024.

Det er jo dejligt, men jeg kan slet ikke finde glæden. Græd og græd i går aftes … Jeg er så bange for at miste igen.

Det er så ubarmhjertigt at være ufrivilligt barnløs.

 

Jeg kender det så godt. Jeg var ude for en MA i august 23 og blev gravid igen i januar 24. Jeg var så bange for, at det skulle gå galt igen, at jeg havde enormt svært ved at glæde mig.

Det var en hård graviditet fyldt med angst og komplikationer..MEN! Mit lille mirakel blev i maven og kom ud ved planlagt kejsersnit for 12 dage siden

Anonym skriver:

Hej alle

I går fik jeg en positiv graviditetstest, efter min MA i juni 2024.

Det er jo dejligt, men jeg kan slet ikke finde glæden. Græd og græd i går aftes … Jeg er så bange for at miste igen.

Det er så ubarmhjertigt at være ufrivilligt barnløs.

 

Stort kram til dig! Jeg håber det lykkedes denne gang! Jeg ved det er svært (har selv mistet 4 gange ud af 6 graviditeter), men prøv at glæd dig alligevel

Du er ikke ufrivillig barnløs, du er gravid. Synes du skal snakke med en professionel og få styr på tankerne. Ellers ender man i en nedadgående negativ spiral hvor alt bare er tungt og sårbart.

15-20 procent af alle graviditeter ender i en abort af en eller anden gund, og det er helt normalt.

Vi taler for lidt om hvor normalt det er, og derfor går mange rundt og føler skyld og skam over at miste.

At man mister betyder ikke at man ikke kan blive gravid og føde et barn eller ender som barnløs resten af sine dage. 

Anonym skriver:

Du er ikke ufrivillig barnløs, du er gravid. Synes du skal snakke med en professionel og få styr på tankerne. Ellers ender man i en nedadgående negativ spiral hvor alt bare er tungt og sårbart.

15-20 procent af alle graviditeter ender i en abort af en eller anden gund, og det er helt normalt.

Vi taler for lidt om hvor normalt det er, og derfor går mange rundt og føler skyld og skam over at miste.

At man mister betyder ikke at man ikke kan blive gravid og føde et barn eller ender som barnløs resten af sine dage. 

Tvært i mod synes jeg faktisk man taler for meget om hvor “normalt” det er at miste. 

Det er bare ikke det man gider at hører på når man mister en graviditet/barn, og står midt i en sorg. 

Sorry to say, men kæft hvor er jeg bare træt af at hører på den sætning og så mange andre sætninger folk kommer med. 

__anonym skriver:

Tvært i mod synes jeg faktisk man taler for meget om hvor “normalt” det er at miste. 

Det er bare ikke det man gider at hører på når man mister en graviditet/barn, og står midt i en sorg. 

Sorry to say, men kæft hvor er jeg bare træt af at hører på den sætning og så mange andre sætninger folk kommer med. 

Hold da magle du blev stødt der! 

Anonym skriver:

Hold da magle du blev stødt der! 

Nej, jeg bliver faktisk bare lidt provokeret af den slags sætninger uanset hvem der siger dem

Mange tanker til dig! Jeg har selv stået i den situation du står i af flere omgange og tænker det er helt okay ikke at være jublende glad lige nu og se det hele med lidt ængstlighed, det er jo klart når man har været en MA igennem. 

Min egen personlige erfaring har dog været at forsøge at tænke, at hvis jeg ville have et barn kræver det en positiv graviditetstest og hurra det har du nu. Det er første skridt i den rigtige retning. Herefter for mig selv satte jeg nogle milepæle fx scanning ved 6 uger, 9 uger, naklefold ect. og stille og rolig som man kommer forbi disse milepæle begynder man også at glæde sig mere og mere. Men hvis man ønsker et barn så starter alt hvor du er nu og det er godt men personligt holdt jeg det hele lidt på afstand før jeg kom forbi diverse milepæle krydser fingre for jer! Å

Jeg forstår dig så udemærket! Jeg har selv lange fertilitetsforløb bag mig, men er heldigvis velsignet med 2 dejlige børn. 
Bekymringerne var frygtelige i starten af graviditeterne, og blev faktisk først bedre efter misdannelsesscanningen i uge 20. 

ifht. at være barnløs, så har jeg stadig den følelse indeni og min krop og sind husker stadig tydelig den sorg det var for mig at miste og ventetiden. Så selvom jeg har to dejlige børn, så tror jeg aldrig rigtig den følelse forsvinder. Og det kan man nok kun sætte sig ind i hvis man selv har mistet en graviditet.  Nogen kan skære det ud i en rationel sætning/statistik. Det har på ingen måde været hverken rationelt eller simpelt for mig, det har været det værste traume jeg har oplevet i mit liv. Selvom jeg sagtens forstår tallene, så bor den sorg stadig inde i mig og jeg har aldrig fået det bedre ved at noget henviser til statestik. 

Anonym skriver:

Du er ikke ufrivillig barnløs, du er gravid. Synes du skal snakke med en professionel og få styr på tankerne. Ellers ender man i en nedadgående negativ spiral hvor alt bare er tungt og sårbart.

15-20 procent af alle graviditeter ender i en abort af en eller anden gund, og det er helt normalt.

Vi taler for lidt om hvor normalt det er, og derfor går mange rundt og føler skyld og skam over at miste.

At man mister betyder ikke at man ikke kan blive gravid og føde et barn eller ender som barnløs resten af sine dage. 

Hvor er det dog grundlæggende en hjerteløst svar. Hvad søren skal det gavne. Det kan alene bero på enten manglende evne til at mærke, hvad en anden har brug for, alternativt en lyst til at træde på én, som ligger ned. Jeg håber på det første.

Og derfor kan du måske med fordel gå lidt mere nysgerrigt til værks, hvis du vil vide noget om sorg og infertilitet. Du ved jo i øvrigt mig bekendt ikke noget om hvorvidt TS er ufrivilligt barnløs eller ej (men det er tilsyneladende vigtigt for dig med definitionen?)

For mig handlede mine mange aborter fx slet ikke om de ting du nævner - og statistikkerne hang mig langt ud af halsen. Til gengæld handlere det om dyb eksistentiel angst og sorg.

I øvrigt … prøv at mærke hvor skør din logik er hvis man overfører den til andre områder: Så ville man sige til en veninde, at hun skulle holde op med at sørge over et uhelbredeligt sygt familiemedlem, fordi kræft jo er helt almindeligt udbredt? Det giver jo ingen mening …