Maricella skriver:
Jeg tror at definitionen for mange på "mange børn" egentlig dækker over "flere børn end jeg ville kunne magte/har lyst til at have"
Og derfor kan folk med to børn synes de har mange, men folk med 8 måske ikke nødvendigvis synes det?
Det er selvfølgelig ikke en universal regel
Blot hvad jeg har observeret i min omgangskreds. "Mange børn" er ofte én mere end man selv har/ønsker at få
Det kan godt være, der findes folk med to børn, som til tider “føler”, de har mange børn - men jeg tror ikke, at nogen af dem ville omtale det sådan. “Jeg har mange børn!” - hvis nogen siger sådan, vil de fleste forvente, at det må være (mindst) 4-5 stykker, er jeg ret overbevist om.
Generelt: Det afhænger selvfølgelig af tid og sted, hvad man definerer som “mange børn”. I gamle dage fik mange folk langt flere børn end i dag, og sådan er det stadig i andre dele af verden. Jeg mener, at fra 5 og opad er mange børn i Danmark nu - måske på nær, hvis nogen har 4 styk småbørn meget tæt på hinanden. Selv har vi 3, og det er ikke “bemærkelsesværdigt” mange.
Jeg omtalte engang “alle mine børn” - det hedder jo “begge”, hvis man har 2, og derefter er det nu engang “alle” - og da var der en kollega, som sagde “Arhh, har du ikke kun 3?”, som om jeg havde antydet, at det var en stor flok, hvilket slet ikke var intentionen. Jeg syntes, det var lidt spøjst, at hun åbenlyst mente, jeg “pralede”.
Anmeld
Citér