Min baby er meget kigger sig ikke tilbage

Hej

Jeg har en skøn pige, som lige er fyldt et år for en uge siden. Hun er den skønneste og gladeste lille pige. Når vi er til arrangementer, fødselsdage osv. går hun gerne hen til fremmede mennesker og vil gerne op og sidde hos dem. Der kan hun sidde længe. Og hun ænser os ikke. Hun sidder bare og hygger sig. Det kan hun sagtens få en hel dag til at gå med. Så finder vi hende sidde ved fremmede gamle damer. Det er sådan set fint og hyggeligt. Men sådan var vores store pige overhovedet ikke, og vores venners børn er helt modsat. De græder bare man kigger på dem �� u vuggestuen er det det samme. Hun har måske grædt lidt to gange ved aflevering. Verdens nemmeste indkøring. Men er det normalt? Jeg bliver næsten helt nervøs for om der er noget galt med hende. Måske er hun bare så tryg, og ved at vi altid er omkring hende.. hvad er jeres mening?

Børn er meget forskellige. Hvis hun trives og har en tryg tilknytning til jer, søger jer når hun fx bliver ked så rænker jeg bare det er sådan hun er.

min søn var lige sådan, min store pige er enormt reserveret og først nu som 2 årig er hun begyndt at være lidt mindre reserveret men stadig skal fremmede ikke tale til hende osv før hun er klar. Min mindste holder et øje på mig og søger mig når hun har været væk lidt, men ellers er hun meget søgende og glad for opmærksomhed fra andre. 

Sådan var min ældste også i den alder. Nu er han snart 9 og er stadig super social. 

Vores mellemste er noget mere reserveret og har altid været det. Den yngste er også 1 år og minder mere om ældste bror.

Børn er bare forskellige. Nyd at hun trives og har det godt. Hun skal sikkert nok få det nemt med det sociale senere

Børn er forskellige og du kan ikke sammenligne overhovedet. 

Vores den ældste var sådan og han fejler ingenting. Han er 2 år nu og er stadig sådan, han elsker menkesker og at være social. Vores den mindre på 10 måneder græder stadig når han ser fremmede eller når han ser farmor eller min mormor

Anonym skriver:

Hej

Jeg har en skøn pige, som lige er fyldt et år for en uge siden. Hun er den skønneste og gladeste lille pige. Når vi er til arrangementer, fødselsdage osv. går hun gerne hen til fremmede mennesker og vil gerne op og sidde hos dem. Der kan hun sidde længe. Og hun ænser os ikke. Hun sidder bare og hygger sig. Det kan hun sagtens få en hel dag til at gå med. Så finder vi hende sidde ved fremmede gamle damer. Det er sådan set fint og hyggeligt. Men sådan var vores store pige overhovedet ikke, og vores venners børn er helt modsat. De græder bare man kigger på dem �� u vuggestuen er det det samme. Hun har måske grædt lidt to gange ved aflevering. Verdens nemmeste indkøring. Men er det normalt? Jeg bliver næsten helt nervøs for om der er noget galt med hende. Måske er hun bare så tryg, og ved at vi altid er omkring hende.. hvad er jeres mening?

Her er alle tre unger meget forskellige.

Ældste kunne godt være hos andre mennesker som lille, men hun skulle altid vide hvor vi var. 

Mellemste havde ingen problemer med, at gå over til fremmede og følge med dem hvis de tilbød hende noget bedre end vi havde at tilbyde (hun var/er typen, som ville gå med en fremmed der har en hundehvalp, uden at tænke sig om). Hun er så dejligt godtroende men det min største frygt. 

Vi havde en episode engang da hun var tre fire år, hvor hun blev meget gal på os forældre i en forlystelsespark, fordi vi sagde nej til noget jeg ikke kan huske. Det resulterede i at hun gik over til et par der gik foran os, tog kvinden i hånden og spurgte om hun ville være hendes nye mor. kvinden syntes heldigvis det var ret sødt og hyggeligt, men det ramte mig alligevel, af vores datter kunne helt ukritisk gøre sådan noget. Så mellemste har vi altid øje på.  

Vores mindste er bange for alle der ikke er mor, far og søskende.