Skal børn tvinges hjem til far ?

Langt skriv.

Mine børn er ved far hver anden weekend.

Pige s 10 år pige t 8 næsten 9 år 

Jeg har kæmpet for at han har dem nået mere Så fx vis der er helligdage op til hans weekend men jeg skal aktivt konstant prøve og han afviser helst og sommerferien skal være 14 dage i streg ( mig der har sagt det )før det var det kun et par weekender over sommeren Max en uge.  Han skulle give dem aftensmad om søndagen hver anden weekend inden de kom hjem så de havde lidt mere tid sammen hvilket han pluselig ikke mener vi aftalte så de kommer hjem kl 17.00  vis han giver dem aftensmad er de hjemme kl 18.05 og er så sultne igen inden sengetid.

Jeg gider ikke kæmpe for han skal ville have dem mere nu det har stået på i mange år efterhånden. 

Han er meget streng og pigerne tør ikke spørger ham om simple ting.

I sommerferien hos ham fortæller pigerne mig at da de er kede af det første dag fordi de savner mig får de besked på der ikke er nået at tude over  han vil dem kun når de skal ud og lave nået hjemme spiller han ps4 meget de sidder alene i sofaen og spiser morgenmad og får ikke altid middagsmad de skal bare lege og passe sig selv når hans veninde så kommer over så bliver de lagt i seng om aftenen så skal far og veninden rigtig hygge og lave bål uden for og vi må ikke være med mor det gjorder de 3 dage i streg det er ligesom om han kun gider lave nået med hende min 10 årigs ord. Spørger om de ikke har sport far om han ikke vil lave bål med dem de siger nej mor for han siger altid nej. Spørger dem om jeg skal Spørger og det må jeg godt.

Spørger ham nået tid efter de er kommet hjem om han ikke også gerne vil lave bål med dem de var blevet lidt kede af ikke at måtte være med. Hvor han siger det er sku da utroligt der altid skal være nået på bagkant de kan fanme bare åbne kæften de er sku da så store nu. 

De skulle have været med til farfars 60 års fødselsdag men faren gad ikke være børnepasser hans egne ord selv om jeg bare skulle være kommet med dem og hentet dem igen efter nogle timer hvilken stedmodern var ked af. 

Idag da de blev hentet.. 

Min 10 årig tror at far og den nye veninde er kærester han flyttede fra en anden for et halvt år siden. Hun havde forstået at den nye var med til fødselsdag. Faren snakker ekstrem nedladende omkring vores 10 årig at hun fanme altid finder på løgne og opdigter historier og andre ikke pæne ting. hvilket ikke passer. Siger til ham gider du godt snakke pænt om min datter det er ikke iorden at sige sådan hvor han siger ja men hun siger tit ting osv.. dette er ikke første gang han snakker meget nedladende om børnene og siger tit at de ikke har nået at skulle have sagt. 

Min 10 årig spørger mig nu inden faren kommer om hun virkelig behøver hjem til ham hvor jeg jo så må svare at ja for det er fars weekend. 

De fortæller også fra ferien at de var i tivili friheden med hans kameraet hvor han knipser med fingrene og siger se mine børn lystre altid når jeg knipser med fingerne. Pigerne siger selvfølgelig kikker vi på ham når han knipser mor. 

De ture ikke spørger deres far om de evt kunne komme på stranden i denne varme i weekenden de tør faktisk slet ikke gå til ham hvilket nu giver mig ondt i maven.

Hvad gør jeg har ønsker mine børn skal have deres far i deres liv har sagt til ham han må oppe sig da min datter skrev hun var dårlig da hun var der over men jeg ikke måtte sige det til far da han blev sur aften før da hun ikke ville kaste op selv om hun skulle og de altså snart selv havde medbestemmelse om de ville over til ham hvor han faktisk bare sagde så må de bare lade hver at komme over . 

Overvejer at ringe til mødrehjælpen og få råd omkring hvad jeg skal gøre andre der har stået i samme situation? 

Der er selvfølgelig meget mere men orker ikke at skrive det hele ned

Hvorfor skal de over til ham? Det lyder til han ikke gider dem, og det er ikke rart for dem. Jeg fik selv helt ondt i maven på deres vegne af at læse det. Det er da ikke for deres bedste, at de bliver tvunget til at have samvær med et menneske der ikke vil dem, og måske slet ikke kan lide dem, ud fra din beskrivelse.

Cherraly skriver:

Hvorfor skal de over til ham? Det lyder til han ikke gider dem, og det er ikke rart for dem. Jeg fik selv helt ondt i maven på deres vegne af at læse det. Det er da ikke for deres bedste, at de bliver tvunget til at have samvær med et menneske der ikke vil dem, og måske slet ikke kan lide dem, ud fra din beskrivelse.

Har også kun fokuseret på nogle af de dårlige ting.

Han fjoller også med dem kan jeg forstå 

Min 10 årig savner aldrig sin far. Min 8 årig savner sin far hver gang der er gået tæt på de 14 dage så et eller andet må han jo også gøre rigtigt når hun gerne vil sin far de kontakter ham dog aldrig i de 14 dage de er ved mig heller ikke i de 3 uger jeg havde dem sidst.

Men måske skulle jeg gå lidt i dybden med min ældste og finde ud af hvordan hun faktisk har det med far for når de kommer hjem og jeg spørger om de har haft en god weekend siger de ja og snakker ikke mere om det.

Ønsker jo også de har deres far vis min ældste trækker sig gør den yngste også da hun ikke vil være ved far uden storesøster 

Kan du klare at have dem fuld tid, alene, uden aflastning fra ham? For hvis du kan, så ville jeg ikke i det her tilfælde sende dem hjem til ham mere. Han lyder som en rædselsfuld far og jeg tænker at samvær med ham skader mere end det gavner. Det er synd at dine piger skal opleve så nedladende en behandling. 

Ekko skriver:

Kan du klare at have dem fuld tid, alene, uden aflastning fra ham? For hvis du kan, så ville jeg ikke i det her tilfælde sende dem hjem til ham mere. Han lyder som en rædselsfuld far og jeg tænker at samvær med ham skader mere end det gavner. Det er synd at dine piger skal opleve så nedladende en behandling. 

Ja har heldigvis min familie til at hjælpe så ville jeg godt kunne.

Jeg ved bare ikke hvordan han snakker til dem når han har dem alene har jo hørt et par eksempler på at han ikke kan forstå deres følelser og de så lukker i. Men når min 8 årig jo savner sin far så syntes jeg heller ikke jeg vil holde hende fra ham.

De har glemt deres mobiler denne weekend hvilket giver mig ondt i maven da de så ikke kan kontakte mig og ved de begge er lidt skidt de her dage 

De er så store nu, at jeg ville lade dem vælge selv. 
hvis den kom for familieretten, ville børnene i den alder også blive hørt, og hvis din datter sad og fortalte de ting der, ville hun blive taget meget alvorligt. Dertil kan du jo foreslå samvær er når pigerne vil.

min søn havde fast samværsordning som mindre, men ville ikke afsted af flere grunde. Aftalen blev, at ville han ikke skulle han ikke. Den dag i dag kører han det lidt selv, som det passer ham, nogengange vil han gerne 3 weekender i træk, andre gange kan der så gå en måned uden samvær. 
ddet fungerer også bedre fordi far ikke får et barn på samvær der ikke gider, hvilket skaber en dårlig stemning i det hele taget.

Nej selvfølgelig skal de ikke de, vil du tvunget til noget du ikke gider? Nej vel.

Jeg gad da heller ikke hvem til sådan en far. 

Kæft en idiot som allerede har formået at give jeres børn traumer og ar på sjælen. De bliver ikke set, hørt eller mødt og det kommer desværre til at gå udover dem senere i livet med den behandling.

Jo mindre tid de tilbringer med ham, jo bedre. Hvor har jeg ondt af dem. 

Måske er løsningen, at han får lov at blive den ‘legefar’ det lyder som om han gerne vil være - og som også lyder til at være det, han er i stand til.

Jeg forstår virkelig godt, at du ønsker et nogenlunde lige forældreskab - og han burde virkelig være i stand til at tage ansvar for sine piger på en ordentlig måde - men det kan han så ikke. Og den måde det fungerer på nu er træls for både dig og dine børn. 

Hvad ønsker han selv? Ønsker han at være en lige forælder med dig? Det kunne godt lyde lidt som om han egentlig bare gerne vil slippe lidt for ansvaret. 

Så hvad hvis du gav ham muligheden for det - og at samværet er mere lystbaseret. Så kan han og pigerne lave nogle hyggelige ting sammen i dagstimerne nogle dage, og så kan de komme hjem til et trygt og kærligt hjem hos dig og slippe for at være i de situationer, hvor de føler, at far synes de er i vejen, han bliver træt af dem osv. Uden at de helt skal undvære en far i deres liv.

Altså, det kræver selvfølgelig at du kan overskue den form for samværsordning. Og jeg vil da også gerne understrege, at han lyder som en elendig far - men det er ikke dit ansvar, at han lever op til forældrerollen. Det er derimod dit ansvar at dine piger har det så godt som muligt. Og med en ‘legefar’ og ‘udflugtsfar’ kan de måske både beholde en positiv relation til deres far - og samtidig undgå situationerne, hvor far ikke lever op til sit ansvar

Hvorfor SKAL dine børn hen til en far der ikke vil være far for dem? 
Det lyder som et forfærdeligt sted at være. 
Jeg var selv hos min far hver anden weekend da jeg var barn - der skete også ting der var ubehagelige men SLET ikke ting a la dem du nævner. Og jeg er stadig idag i mit voksenliv påvirket af at have tilbragt så meget tid i min barndom hos en far der ikke prioriterede min trivsel. Det sætter sine spor i en når man som børn har fået en følelse af at være ligegyldig og nedprioriteret. 

Synes du skal overveje om dine børn virkelig skal derhen. Lyt til dine børn. Siger de nej så stå op får dem. De siger det til dig som et råb om hjælp. 

De bliver ødelagt af at være sådan er sted. 

Synes det er flot af dig at du gerne vil have de har et forhold til deres far - men du kan ikke tvinge deres far til at tage ansvar og være far - han lyder helt forfærdelig og tro mig når jeg siger at dine børn vil tage skade jo længere tid de er der.