Del din historie.

Hej

Jeg skriver dette fordi jeg vil gerne høre din vej til at blive gravid.

men også fordi jeg selv står og har en blandede følelse af frustration og opgivenhed. 

Vil dog gerne understrege at jeg har en sund og rask datter! Og at vi er så priviligeret og jeg nyder hende !

Men at blive gravid med barn nr 2 er lige så svær om ikke andet svære end at blive gravid med nr 1.

Vi har prøvet i 7 måneder nu uden nogle former for held, og jeg kan mærke at frustrationerne, sorgen er begyndt at fylde mere og mere…

Hver gang jeg for menstruation bliver jeg ked af det og følere at min krop har svigtet mig endnu engang..

Jeg lider af efter fødselskomplikationer som jeg stadig går til behandling samt kontrol på sygehuset, de siger at jeg nok skal blive gravid igen nu hvor jeg har et barn…

Selvom jeg har sagt at jeg svingende cyklus, voldsomme mavesmerter, muskelspæninger, arvæv,   min partner er 38 og jeg er 30 m.m.

Og ikke nok med det havde vi lige besluttede at gøre en ekstra indsats for at prøve blive gravid igen i denne måned, men så ringer sygehuset og siger at jeg skal undgå at blive gravid indtil jeg har fået fjernet en cyste…

En cyste som de mente var ingen ting og bare en lille en, som ingen betydning har..

Til den skal fjernes da den muligvis er årsagen til at vi ikke er gravide endnu og fordi den vil vokse i nærmeste fremtid.

Hvornår jeg skal havde den fjernet vides ikke, så den uvished om hvor længe jeg skal vente og sætte mine/vores drømme om barn nr 2 på pause, hjælper på ingen måde min sorg og frustration…..

Jeg kan mærke at mit hjerte lettede en smule!

det er min historie for projekt barn nr 2 håber på en god afslutning med et endnu et barn i hænderne

Jeg vil meget gerne høre din/jeres historie, om det så er en kamp eller ej !

Mcr skriver:

 

Hej

Jeg skriver dette fordi jeg vil gerne høre din vej til at blive gravid.

men også fordi jeg selv står og har en blandede følelse af frustration og opgivenhed. 

Vil dog gerne understrege at jeg har en sund og rask datter! Og at vi er så priviligeret og jeg nyder hende !

Men at blive gravid med barn nr 2 er lige så svær om ikke andet svære end at blive gravid med nr 1.

Vi har prøvet i 7 måneder nu uden nogle former for held, og jeg kan mærke at frustrationerne, sorgen er begyndt at fylde mere og mere…

Hver gang jeg for menstruation bliver jeg ked af det og følere at min krop har svigtet mig endnu engang..

Jeg lider af efter fødselskomplikationer som jeg stadig går til behandling samt kontrol på sygehuset, de siger at jeg nok skal blive gravid igen nu hvor jeg har et barn…

Selvom jeg har sagt at jeg svingende cyklus, voldsomme mavesmerter, muskelspæninger, arvæv,   min partner er 38 og jeg er 30 m.m.

Og ikke nok med det havde vi lige besluttede at gøre en ekstra indsats for at prøve blive gravid igen i denne måned, men så ringer sygehuset og siger at jeg skal undgå at blive gravid indtil jeg har fået fjernet en cyste…

En cyste som de mente var ingen ting og bare en lille en, som ingen betydning har..

Til den skal fjernes da den muligvis er årsagen til at vi ikke er gravide endnu og fordi den vil vokse i nærmeste fremtid.

Hvornår jeg skal havde den fjernet vides ikke, så den uvished om hvor længe jeg skal vente og sætte mine/vores drømme om barn nr 2 på pause, hjælper på ingen måde min sorg og frustration…..

Jeg kan mærke at mit hjerte lettede en smule!

det er min historie for projekt barn nr 2 håber på en god afslutning med et endnu et barn i hænderne

Jeg vil meget gerne høre din/jeres historie, om det så er en kamp eller ej !

 

Puha da det lyder virkelig hårdt at være i mentalt lige nu...

kæmpe kram herfra..

med den først gik der først 14 måneder uden mens efter p-pill stop hvor jeg virkelig var ved at få pip over (den dengang kvindelige) læges holdning at det bare ville tage lidt tid at få pillerne ud af kroppen.. da jeg så endte med at hæve stemmen og sige at der skulle ske noget nu for jeg havde det faktisk fysisk dårligt når jeg ikke blødte regelmæssigt så sukkede hun og sendte os til gynækolog..

gynækologen satte mig i gang med tabe mig 10 kg, jeg blev scannet for at se slimhinder, taget blodprøve for hormon niveauer for at finde nogenlunde tidspunkt for ægløsning, fik hormonpiller og besked om at starte med bestemte vitaminer og undgå bestemte typer mad og drikke.. det blev konstateret at jeg har vægtbetinget PCO...

efter første omgang hormoner havde jeg tabt mig 7.5 kg (jeg var vanvittig stolt for det var virkelig en kamp for mig), jeg blev scannet og der var frigivet et æg.. det var ikke helt så stort som gynækologen gerne ville have men det ville godt kunne blive befrugtet så hjem og knalde i 3 døgn så mange gange som muligt for at forsøge at ramme det..

tilbage igen for at få svar på blodprøve om det var blevet til noget uden held.. gynækolog beder om at min mand afgiver sædprøve bare for en sikkerheds skyld så vi ved om der er flere fronter der kæmpes på..

hans prøver viser minimalt liv i de få sædceller der rent faktisk er der.. så han får vejledning omkring mad der kan forbedre det og hvad han skal undgå...

ny omgang af hormonpillerne- denne gang dobbelt op og ny blodprøve tjek for at se hvornår ægløsning vil ramme..

ny scanning der viser at mega æg i forhold til det første.. besked om at forsøge at ligge stille med numsen oppe 20 minutter efter sex for at undgå det der nu engang kommer ind blot løber ud med det samme igen.. og at hvis dette ikke bliver befrugtet så skal vi overveje at henvises til fertilitetsklinikken...

jeg skulle selv teste for graviditet omkring uge 5 og så tog vi det derfra.. jeg testede selv negativ men efter en uge mere med nonstop køresyg fornemmelse og oppustethed tog jeg til lægen og der blev den positiv.. vi stod overfor at skulle flytte by så vores daværende læge ville ikke starte journal eller andet op for det ville være spild af tid..

jeg ringede til gynækologen og spurgte om vi kunne få en scanning for at bekræfte det rigtigt og om de ville starte min vandrejournal i mens jeg var imellem læger.. jeg fik en tid dagen efter.. det var vildt at sidde og kigge på den der lille sort/hvid skærm og se et hjerte ræse derudaf og få lov til at høre det..

vores nye læge fik lidt travlt i forhold til at booke tider på hospitalet til scanning og blodsukker og alt det der men var glad for at gynækolog havde startet en vandrejournal og hjulpet os i gang..

efter han blev født var vi enige om at vi gerne ville have en mere men helst ville undgå hormoner da jeg blev rigtig skidt af dem..

så det blev bare uden beskyttelse og så skete det hvis det skete..

der gik 7 år uden noget og uden at vi tænkte over det mere end at nå det bliver så nok ikke til noget og begyndte at indrette os efter at det kun ville være et barn..

så begyndte jeg at få det mærkeligt.. jeg tænkte det var stress over nyt arbejde og da jeg ikke tog p-piller til at styre cyklus kom mens meget uregelmæssigt.. alt fra 14 dage til 40 dage imellem.. min mand og den ældste drillede mig med om jeg måske var gravid- sådan bare for sjov da jeg var blevet ekstra følsom..

jeg tog en test for at få dem til at tie stille.. den blev positiv i mens den trak urin op.. jeg havde aldrig prøvet det før selv så det tog mig et øjeblik at forstå at testen altså ikke var i stykker men positiv.. så snart lægen åbnede telefonen sad jeg i røret og hulkede af glæde og frygt over ikke at ane hvor langt jeg var henne og var ægget nu godt nok eller stod overfor risiko for handicap eller andet.. så han sendte henvisning til gynækolog og jeg fik en hurtig tid da lægen vurderede at jeg kunne være i hvert fald 6 uger henne og så skulle det gå lidt hurtigt med tider til hospitalet.. scanning hos gynækolog viste jeg var 9 uger henne.. baby så helt perfekt ud og dansede rundt på livet løs imens hun scannede mig.. min mand og ældsten fik lov til at komme med ind og kigge med på skærmen.. jeg glemmer aldrig hvordan den ældste sad og strakte sig for at kigge rundt om gynækologen for bedre at kunne se..

nummer 3 var at jeg igen blev drillet af de andre om jeg måske var gravid.. jeg havde forsøgt hormonspiral og fået den ud da jeg blev virkelig syg men fik af vide at jeg stadig var beskyttet så vi havde en (og jeg sværger virkelig på at det var EN) enkelt aften hvor vi ikke fik beskyttet os.. og ja så var der en positiv test igen.. 3 dage før jeg skulle steriliseres..

afsted til gynækolog med mig for ja vi vidste jo ikke hvor langt jeg var henne med min historik..

jeg var kun lige 3 uger ved første scanning så det eneste hun kunne se var min slimhinde var tyknet som ved graviditet.. så jeg skulle have en ny scanning 2 uger senere men hos en anden da min gynækolog skulle på uddannelsesrejse til Afrika..

den næste var der et fint hjerte der bankede derud af..

jeg synes det er rart at få lov til at dele min historie om mine 3 vidt forskellige graviditetsoplevelser :)

pøj pøj med din rejse :)

Herhjemme er vi, åbenbart, meget fertile. Første graviditet er undfanget i 2. cyklus. Anden graviditet i 3. cyklus og tredje graviditet i 4. cyklus. Har aldrig mistet. Da det tog 4 cyklusser i sidste omgang, nåede jeg er panikke lidt og det begyndte at fylde. Men det er slet ikke i nærheden af andres meget lange og ulidelig rejse mod en graviditet. 

Jeg er meget taknemmelig og vi føler os heldige. 

Du og din mand ønskes alt det bedste

Kram til dig, det er mega hårdt mår man bare ønsker at det lykkedes

Vi er i fertilitetsbehandling. Har nok været igennem 22 hormonbehandlinger. 
Det er ført til et barn og 6 ufrivillige aborter i uge 6, 7, 8, 9, 10 og 11

Nu er jeg gravid igen (uge 6) og er ved at dø af skræk 

Krydser for jer

Vi har forsøgt i 4 år og været i fertilitetsbehandling i de 3. Vi er gået igennem flere ufrivillige aborter (2 MA, 1 GUL og nogle BIO’er). Pt har vi 4 æg i fryseren og håber at 1 af dem bliver til vores ønskebarn. 

Ud fra ovenstående kender jeg til din frustration over gang på gang at stå med en negativ test. Når I nærmer jer 1 år uden held, så kontakt jeres læge med henblik på nærmere undersøgelser. Det kan jo være at I blot har brug for en lille smule hjælp til at opnå en graviditet. Jeg håber for jer at det snart lykkes. 

Åh, hvor jeg bare selv kender den kamp og sorg og frustrationer undervejs. 

Du skriver om cyster, mavesmerter, arvæv osv. Jeg tænker da med det samme på endometriose. Er du blevet undersøgt for det? Jeg har selv endo. Det fandt jeg først ud af flere år efter vi var gået i gang med pb. Men pga. endo'en kunne jeg ikke blive naturligt gravid, så vi måtte i fertilitetsbehandling. Men så er der også hjælp at hente. Det lykkedes heldigvis for os at få vores datter. 

Held og lykke med 2'eren

Med min Eks mand, valgte vi at gå i behandling efter 3,5 år med to bio i bagagen. Han havde så nedsat sædkvalitet at vi kom direkte i icsi blev gravid i første forsøg og et æg på frys som blev lillesøster. Med ny mand tog det 15 måneder naturligt uden at planlægge sex eller tjekke for æl mm. 

Wampires skriver:

Puha da det lyder virkelig hårdt at være i mentalt lige nu...

kæmpe kram herfra..

med den først gik der først 14 måneder uden mens efter p-pill stop hvor jeg virkelig var ved at få pip over (den dengang kvindelige) læges holdning at det bare ville tage lidt tid at få pillerne ud af kroppen.. da jeg så endte med at hæve stemmen og sige at der skulle ske noget nu for jeg havde det faktisk fysisk dårligt når jeg ikke blødte regelmæssigt så sukkede hun og sendte os til gynækolog..

gynækologen satte mig i gang med tabe mig 10 kg, jeg blev scannet for at se slimhinder, taget blodprøve for hormon niveauer for at finde nogenlunde tidspunkt for ægløsning, fik hormonpiller og besked om at starte med bestemte vitaminer og undgå bestemte typer mad og drikke.. det blev konstateret at jeg har vægtbetinget PCO...

efter første omgang hormoner havde jeg tabt mig 7.5 kg (jeg var vanvittig stolt for det var virkelig en kamp for mig), jeg blev scannet og der var frigivet et æg.. det var ikke helt så stort som gynækologen gerne ville have men det ville godt kunne blive befrugtet så hjem og knalde i 3 døgn så mange gange som muligt for at forsøge at ramme det..

tilbage igen for at få svar på blodprøve om det var blevet til noget uden held.. gynækolog beder om at min mand afgiver sædprøve bare for en sikkerheds skyld så vi ved om der er flere fronter der kæmpes på..

hans prøver viser minimalt liv i de få sædceller der rent faktisk er der.. så han får vejledning omkring mad der kan forbedre det og hvad han skal undgå...

ny omgang af hormonpillerne- denne gang dobbelt op og ny blodprøve tjek for at se hvornår ægløsning vil ramme..

ny scanning der viser at mega æg i forhold til det første.. besked om at forsøge at ligge stille med numsen oppe 20 minutter efter sex for at undgå det der nu engang kommer ind blot løber ud med det samme igen.. og at hvis dette ikke bliver befrugtet så skal vi overveje at henvises til fertilitetsklinikken...

jeg skulle selv teste for graviditet omkring uge 5 og så tog vi det derfra.. jeg testede selv negativ men efter en uge mere med nonstop køresyg fornemmelse og oppustethed tog jeg til lægen og der blev den positiv.. vi stod overfor at skulle flytte by så vores daværende læge ville ikke starte journal eller andet op for det ville være spild af tid..

jeg ringede til gynækologen og spurgte om vi kunne få en scanning for at bekræfte det rigtigt og om de ville starte min vandrejournal i mens jeg var imellem læger.. jeg fik en tid dagen efter.. det var vildt at sidde og kigge på den der lille sort/hvid skærm og se et hjerte ræse derudaf og få lov til at høre det..

vores nye læge fik lidt travlt i forhold til at booke tider på hospitalet til scanning og blodsukker og alt det der men var glad for at gynækolog havde startet en vandrejournal og hjulpet os i gang..

efter han blev født var vi enige om at vi gerne ville have en mere men helst ville undgå hormoner da jeg blev rigtig skidt af dem..

så det blev bare uden beskyttelse og så skete det hvis det skete..

der gik 7 år uden noget og uden at vi tænkte over det mere end at nå det bliver så nok ikke til noget og begyndte at indrette os efter at det kun ville være et barn..

så begyndte jeg at få det mærkeligt.. jeg tænkte det var stress over nyt arbejde og da jeg ikke tog p-piller til at styre cyklus kom mens meget uregelmæssigt.. alt fra 14 dage til 40 dage imellem.. min mand og den ældste drillede mig med om jeg måske var gravid- sådan bare for sjov da jeg var blevet ekstra følsom..

jeg tog en test for at få dem til at tie stille.. den blev positiv i mens den trak urin op.. jeg havde aldrig prøvet det før selv så det tog mig et øjeblik at forstå at testen altså ikke var i stykker men positiv.. så snart lægen åbnede telefonen sad jeg i røret og hulkede af glæde og frygt over ikke at ane hvor langt jeg var henne og var ægget nu godt nok eller stod overfor risiko for handicap eller andet.. så han sendte henvisning til gynækolog og jeg fik en hurtig tid da lægen vurderede at jeg kunne være i hvert fald 6 uger henne og så skulle det gå lidt hurtigt med tider til hospitalet.. scanning hos gynækolog viste jeg var 9 uger henne.. baby så helt perfekt ud og dansede rundt på livet løs imens hun scannede mig.. min mand og ældsten fik lov til at komme med ind og kigge med på skærmen.. jeg glemmer aldrig hvordan den ældste sad og strakte sig for at kigge rundt om gynækologen for bedre at kunne se..

nummer 3 var at jeg igen blev drillet af de andre om jeg måske var gravid.. jeg havde forsøgt hormonspiral og fået den ud da jeg blev virkelig syg men fik af vide at jeg stadig var beskyttet så vi havde en (og jeg sværger virkelig på at det var EN) enkelt aften hvor vi ikke fik beskyttet os.. og ja så var der en positiv test igen.. 3 dage før jeg skulle steriliseres..

afsted til gynækolog med mig for ja vi vidste jo ikke hvor langt jeg var henne med min historik..

jeg var kun lige 3 uger ved første scanning så det eneste hun kunne se var min slimhinde var tyknet som ved graviditet.. så jeg skulle have en ny scanning 2 uger senere men hos en anden da min gynækolog skulle på uddannelsesrejse til Afrika..

den næste var der et fint hjerte der bankede derud af..

jeg synes det er rart at få lov til at dele min historie om mine 3 vidt forskellige graviditetsoplevelser :)

pøj pøj med din rejse :)

Tusind tak.

Og hold nu sikke en spænede historie du har været igennem.

Jeg er glad for at gik som det skulle

Lotuus5 skriver:

Kram til dig, det er mega hårdt mår man bare ønsker at det lykkedes

Vi er i fertilitetsbehandling. Har nok været igennem 22 hormonbehandlinger. 
Det er ført til et barn og 6 ufrivillige aborter i uge 6, 7, 8, 9, 10 og 11

Nu er jeg gravid igen (uge 6) og er ved at dø af skræk 

Krydser for jer

Jeg krydser finger for at det lille mirakel bliver og vokser sig stor og stærk

Med min første (far er min eks), blev jeg gravid på p-piller. 
med min store pige (min mand har jeg døtrene med), prøvede vi i over 2 år. Jeg fik konstateret pcos og han stærkt nedsat sædkvalitet, og vi skulle så i behandling. Inden opstart af behandling blev jeg gravid naturligt. Lægerne sagde det var mere held end forstand. Så da jeg ringede til lægen da vores pige var 9 måneder og sagde jeg var gravid igen troede lægen faktisk ikke på mig. Men det passede, og vi fik endnu en datter. Mod alle odds, er jeg gravid igen nu med vores tredje fælles barn - til trods for vi bliver ved at få afvide det er umuligt..  

håber PB snart lykkes for jer