Når vi ikke kan blive enige…

Som de fleste skriver, så det kun dig der kan tage den endelige beslutning ift abort eller ej. 

Men er simpelthen nødt til at sige... Hold da op en... din mand fortjener ingen respekt. Sex kan altid uanset beskyttelse eller ej, resultere i graviditet, det ved de fleste voksne mennesker godt. 

Her ville jeg gerne have en kæmpe flok unger, men min mand tog beslutningen at blive steriliseret efter tredje barn, da han ikke ville have tid og overskud til flere. Det respekterer jeg fuldstændig. Det var hans valg. 

Man skal ikke presse børn ned over hovedet på nogen som ikke ønsker dem. MEN... Det valg kunne din mand også have truffet. Nu har han bragt sig selv i en uønsket situation, og prøver oven i købet at presse dig ud i en situation, som der ikke er rimelig for dig. Sikke en... Hmm..

Åh hvor er jeg ked af det på dine vegne.

Anonym skriver:

Jeg ved ærligt ikke hvad jeg havde håbet vi har aldrig haft snakken omkring det. Men kender da begge risikoen ved ubeskyttet sex. Mener vi er lige gode om det.  

 

Du siger i aldrig har haft snakken om det. Men en tidligere kommentar fortæller du at han hele tiden har sagt at han ikke vil have flere børn ? 

det er en hård situation du står i. Og det er hårdt sat op, men du skal vælge mellem et ekstra barn eller din familie. Får du barnet går han højst sandsynligt fra dig og jeres nuværende barn. Og det kommende barn vil få en far som ikke ønsker det og det kommer barnet helt sikkert til at kunne mærke. 

får du en abort skal du gøre op med dig selv om du kan tilgive ham for det og forbliver i sammen skal i nok overveje parterapi til at opveje det svigt du kommer til at føle. 

personligt ved jeg godt hvad jeg ville vælge. Det er en svær situation at stå i. Men lad os håbe at du uanset dit valg har lært af konsekvensen ved ubeskyttet sex uden klarhed om hvad der skal ske hvis en graviditet skulle opstå. 

Ingen kan jo desværre fortælle, hvad der er det rigtige for dig. Jeg kan kun sige, hvad jeg selv ville gøre og så fortælle, hvor du kan søge rådgivning:

Jeg ville selv vælge at beholde barnet. Af den simple årsag, at jeg aldrig ville kunne fortryde et barn. Til gengæld ville jeg nok altid fortryde aborten - og jeg tror også, jeg ville bebrejde min mand at tvinge mig igennem det samt at være skyld i, barnet aldrig kom til. Det forhold ville aldrig holde derefter. Og selv hvis han smutter med det samme, så findes der jo mange kvinder, som er alenemødre - også til spædbørn. Det er hårdt, men ikke umuligt. 

Jeg kan se på de hjemmesider, hvor de vejleder, at aborten typisk har store psykiske konsekvenser for kvinder, som gennemgår den får mandens skyld, selvom de ønskede barnet; og at sådanne forhold ofte går i stykker senere alligevel. Om det er derfor er jo svært at vide. Men både abortlinjen og Mødrehjælpen har sider om det samt mulighed for personlig rådgivning. Måske det kunne hjælpe dig?

Masser af kram og omsorg til dig ♥️ Husk at bruge den smule overskud, du måtte have på dine børn - det er godt for både dig og dem

Lige en lille opdatering: jeg er nu påbegynd medicinsk abort ( fik den første pille Igår) og skal tage de 3 stik piller her kl 12. Det er en svær situaiton for mig og min mand er ikke engang  hjemme med mig. Så som jeg sagde til han skal jeg finde en måde og tilgiv ham på og den der nok gør mest ondt er at han ikke er herhjemme med mig idag og er her for mig (han er selvstændig ), jeg vil ikke sætte vores familie på spil for en ny baby og jeg tænker meget på vores andre børn de ikke skal igennem en skilsmisse. Og det er det der gør min beslutning lidt nemmere med abort, og stå og være alene mor er heller ikke lykken.. men tak for alle jeres råd og meninger det har været en kæmpe hjælp i alt det her

Anonym skriver:

Lige en lille opdatering: jeg er nu påbegynd medicinsk abort ( fik den første pille Igår) og skal tage de 3 stik piller her kl 12. Det er en svær situaiton for mig og min mand er ikke engang  hjemme med mig. Så som jeg sagde til han skal jeg finde en måde og tilgiv ham på og den der nok gør mest ondt er at han ikke er herhjemme med mig idag og er her for mig (han er selvstændig ), jeg vil ikke sætte vores familie på spil for en ny baby og jeg tænker meget på vores andre børn de ikke skal igennem en skilsmisse. Og det er det der gør min beslutning lidt nemmere med abort, og stå og være alene mor er heller ikke lykken.. men tak for alle jeres råd og meninger det har været en kæmpe hjælp i alt det her

Åh altså, det gør ondt at læse. 

Jeg tror på, at du har truffet din rigtige beslutning for dig og din familie, men det er ikke under rimelige vilkår. I kunne have gavn af parterapi efterfølgende, for én ting er at være uenige om abort, men den manglende støtte er et stort problem.

Du må forsøge at tilgive din mand, og kan du ikke det, så bliv skilt fremfor bitter og ulykkelig. 
Pas på dig selv

Stort kram og masser af kærlighed herfra ♥️ Håber, at din mand vil gøre sig fortjent til din tilgivelse, så I sammen kan rykke videre og være en familie ☀️

Hvor er det ulykkeligt at høre om, jeg håber at du finder en måde at komme nogenlunde om på den anden side. Det svigt du er udsat for af din mand, skal du prøve at få noget hjælp til at komme igennem. Personligt ville det æde mig op og ikke umiddelbart kunne repareres. Men med terapi, enten alene eller sammen, er der måske en vej for jer

Anonym skriver:

Lige en lille opdatering: jeg er nu påbegynd medicinsk abort ( fik den første pille Igår) og skal tage de 3 stik piller her kl 12. Det er en svær situaiton for mig og min mand er ikke engang  hjemme med mig. Så som jeg sagde til han skal jeg finde en måde og tilgiv ham på og den der nok gør mest ondt er at han ikke er herhjemme med mig idag og er her for mig (han er selvstændig ), jeg vil ikke sætte vores familie på spil for en ny baby og jeg tænker meget på vores andre børn de ikke skal igennem en skilsmisse. Og det er det der gør min beslutning lidt nemmere med abort, og stå og være alene mor er heller ikke lykken.. men tak for alle jeres råd og meninger det har været en kæmpe hjælp i alt det her

Selvstændig eller ej, det kan ikke passe han ikke kan være der for dig. Men det er sådan det er nu. Men få noget hjælp så I kan hjælpe og støtte hinanden i svære perioder. Jeg er klar over at det kan være sårbart at være selvstændig, men der er bare tidspunkter hvor der er andre ting der er vigtigere i livet end arbejde. 

Jeg ønsker dig og jer alt det bedste. Og håber det kommer til at gå okay med aborten, selvom det er en hård og svær proces. 

Igen, få noget hjælp. Du skal også have bearbejdet den her abort og hvis dit mål er at tilgive din mand, skal du/I måske også have noget hjælp til det, så du ikke kommer til at “bruge” aborten mod ham, men at du kommer videre.

Selvstændig eller ej, det kan ikke passe han ikke kan være der for dig. Men det er sådan det er nu. Men få noget hjælp så I kan hjælpe og støtte hinanden i svære perioder. Jeg er klar over at det kan være sårbart at være selvstændig, men der er bare tidspunkter hvor der er andre ting der er vigtigere i livet end arbejde. 

Jeg ønsker dig og jer alt det bedste. Og håber det kommer til at gå okay med aborten, selvom det er en hård og svær proces. 

Igen, få noget hjælp. Du skal også have bearbejdet den her abort og hvis dit mål er at tilgive din mand, skal du/I måske også have noget hjælp til det, så du ikke kommer til at “bruge” aborten mod ham, men at du kommer videre.

Det må jeg sige jeg er helt enig i. Selv for en selvstændig er det sgu er underlig prioritering. Hvis det sidste ende er medvirkende til at koste ens ægteskab og alt det det medfører, hvad er det firma så værd? Og det er jo ikke fordi det er en fuldstændig uforudsigelig situation. Han har haft dage til at forberede sig.

Det skærer i mit hjerte, at læse du skal gennemgå det der alene. Jeg har været der, dog fordi fosteret var dødt, men det burde din mand simpelthen tage fri til. Jeg er ikke meget for shaming af partnere, men for pokker  

kæmpe kram, kærlighed, omsorg og al Lykke til dig og din familie