Overvejer skilsmisse grundet særbørn

Årh kære dig du er helt presset og udmattet og det kan jeg virkelig godt forstå du må aldrig have dårlig samvittighed over at lade din mand have sine egne børn ! En 3-årig er et energibundt ! Pg det er helt normalt og sundt! Et barn med autisme har brug for mange pauser og det kan blive svært i en stor familie. Men så må I lave en struktur. Om den struktur er at han sidder gemt i en klapvogn mens I tager den lille på legepladsen så hun får brugt en masse energi og får oplevet verden så er det det I gør. Jeg har selv børn med forskellige behov. Og det er svært. Men man må gerne bruge alternative løsninger som fremmede rynker på næsen af. Det skal fungere for jeres familie. Og et barn med autisme skal også opdrages. Det er ikke synd for barnet, for barnet har garanteret mange styrker som de andre ikke har, men det er hårdt for de voksne for grænserne skal sættes tydeligere og man skal være enormt konsekvent så grænsen altid er den samme. Jeg har selv en lillebror med autisme og hvis man bare afviger en smule så forstod han det ikke. I dag er han voksen og ikke så firkantet. Men den gang puha min mor havde mange kampe. Men et barn med autisme kan nå langt med sin vedholdenhed så find ud af hvad balancen er. Løsningen er ikke skilsmisse. For de store holder garanteret af deres stedfar og de ahr brug for at have et mandligt forbillede tæt på og I lærer dem sammen at konflikthåndtere og kommunikere og hvis I har problemer der så prøv familievejledning. Det er en styrke at turde at bede om hjælp I har store udfordringer, men der skal være plads til jer alle 6 i familien. De små må gerne vente og de må gerne græde over at de ikke altid bestemmer, for de store skal vide at de er lige så vigtige. Og du kan ikke sidde op til langt ude på natten for at tilfredsstille alle der skal også være plads til dig! Jeg håber mine alternative råd giver dig mod på at sætte grænser for dig selv og dine børn og giver dig mod på at stille spørgsmålstegn ved normerne så I finder jeres vej i livet �� børn må gerne være kede af det, børn må gerne kede sig. Ligesom de skal elskes, ses, nærvær. Prøv også at lære dem at få gavn af hinanden som søskende. De er en gave for hinanden og for dig også trods aldersforskel og diagnoser. Alle er lige meget værd og lige vigtige. Jeg tror du gør det rigtig godt, men du lige har brug for en opmuntring