Kunsten at nyde at studere...

Jeg vil gerne bede jer, der har gennemgået en universitetsuddannelse og tilmed nydt det, om råd.

For kort tid siden meldte jeg mig til matematik på B-niveau, da mit mål er at starte på at læse økonomi på Aalborg Universitet om et års tid .

Jeg ved, at det bliver hårdt, men det er simpelthen en nødvendighed for mig for at komme videre med livet.

Imidlertid kan jeg allerede nu mærke en frygt og modstand mod studiet, da jeg altid har oplevet det som ganske forfærdeligt at studere. Det er tidligere lykkedes for mig at gennemføre en mellemlang uddannelse og ligeledes at bygge videre på denne, men det har altid været så ubehagelig at gennemføre, og det har altid været et spørgsmål om at gennemføre - ikke at forstå det.

Nu starter jeg så om et års tid på fem års - ja, enten helvede eller begejstring.

Jeg har oplevet mange mennesker, der virkelig har nydt det at studere og jeg er dybt misundelig.

Hvis du hører til disse, Kan du så fortælle, hvordan man gør?

Hvordan gør man sit studie til et behageligt sted at være - uden stress, kontinuerligt dårlig samvittighed og en konstant lyst til at melde sig ud??? For det har været min virkelighed ind til nu?

Jeg skal udredes for ADHD i maj måned, næste år, og får forhåbentlig noget medicin, der giver mig mulighed for at koncentrere mig, men jeg forbinder det udelukkende med noget negativt at skulle læse/forberede mig, og det har jeg altid gjort.

Hvordan ændrer jeg denne attitude?

På forhånd tak for svar.

Min første tanke er: men hvorfor så studere? Der er så mange andre måder at gøre tingene på? Du virker ikke særlig begejstret for studiet. Er det drømmestudiet? Eller er det et praktisk valg? For jeg gennemgik også flere studier som var det “fornuftige” valg. Og droppede ud af det hele. Men da jeg kom ind på et studie der helt oprigtigt interesserede mig, ELSKEDE jeg at studere. Motivationen var der, jeg fik gode karakterer. Men jeg synes virkelig også det var spændende! Så det er mit eneste tip. Det skal jo være spændende for dig, ellers er det ikke interessant.
Jeg er også i udredning for ADHD, og det giver pludselig så meget mening for mig, hvorfor jeg ikke kunne holde fast i de andre studier.

Jeg synes det var nemmere at studere som voksen end som ung. Det gav lidt mere mening for mig at studere efter have haft år på arbejdsmarkedet fordi det jeg læste pludselig kunne relateres til mit arbejdsliv og de erfaringer jeg havde gjort mig.

Jeg har altid elsket at studere. Jeg nyder virkelig at lære nyt og udvikle mig selv. Men sådan har jeg det på alle områder af mit liv, så måske er man enten til det eller ej. 

Det her er ment pænt - har du meldt dig til b niveau matematik nu?
 Der er en hel del matematik i økonomi studiet og tal forståelse. Det er ikke et let studie, hvis du ikke har flair for tal/ beregninger. 
Hvis du ikke allerede nu har b eller a niveau .. er det så ikke fordi du ikke har tal interesse.

For mig handler det ikke kun om uddannelsesniveauet (universitet) men også emnerne og din generelle interesse for dem. Jeg synes det var hård som en i helvede at læse kemi, men syntes psykologi var en fest. 

Det slår mig altid ved dine mange (gode og relevante) opslag, at du ofte efterspørger “simple svar” på meget komplekse spørgsmål eller problemer. Som om du klandrer dig selv lidt for ikke bare at kunne “regne den ud” ligesom du tror at andre gør det?

Men sådan fungerer livet jo ikke - uanset om det gælder trivsel, børneopdragelse, uddannelse, karriere . Livet og alle dets mange facetter har desværre intet facit. Det er en sammensmeltning af en uendelig vifte af faktorer til og tingene kan tage hundrede retninger… der findes ingen opskrift på at elske et studie eller være evigt motiveret … 

Jeg har virkelig nydt min studietid - for det meste - og jeg befinder mig sådan set stadig i universitetsverdenen. Årsagen til min begejstring er jo, at jeg har valgt noget som er helt enormt meningsfuld for mig og spændende. Det har ikke handlet om et bestemt job eller en bestemt uddannelsesgrad. Undervejs har jeg slidt og slæbt alligevel - også når motivationen manglede eller kravene gjorde mig rundtosset. Nogle gange har jeg taget pauser. Nogle gange jeg taget til takke med en lavere karakter. Andre gange har jeg arbejdet ekstra hårdt for at lande i de studiegrupper eller i det studiejob, som gav mig allermest fagligt udbytte.

Hvad brænder du for? Hvorfor vil du gerne den vej? Hvad kan hjælpe med at holde gejsten oppe undervejs, også når det bliver mega træls? Den slags spørgsmål kan måske hjælpe dig med at afklare, hvor din motivation ligger stærkest henne … 

Tænker største delen af glæde ved et studie er interessen for det man lærer. Hvis man brænder for det og virkelig vil det, vil det jo naturligt give en begejstring for læringsprocessen.

jeg skal starte på ny uddannelse på universitetet, (brændte ud i mit tidligere fag, så ledte et par år og mærkede efter, for at finde noget jeg virkelig brænder for) og jeg GLÆDER mig som et lille barn. Jeg er pt på barsel, og for første gang (3 barsler) har jeg noget jeg virkelig ser frem til efter barsel, og går allerede og køber diverse ting til studiet hjem løbende. 

har før studeret HF, og taget alle fag det var mig muligt på A niveau, og jeg nød hvert eneste øjeblik.

det vigtigste for mig, er ikke at stresse over det. Jeg planlægger mine studier grundigt, sørger for at når jeg sætter mig med noget, så har jeg ro og tid til det og ikke fx en opvask der står og venter. Jeg er god til når jeg er i skole at “ligge alt fra mig” og sige til mig selv at nu er jeg i skole, og det fag jeg skal have er det mit fokus er på. Ofte får man fokus på hvor længe er der tilbage af timen, hvad skal jeg have til frokost, hvad skal jeg handle senere, huskede jeg ….. og så bliver det en pine at skulle sidde gennem en undervisning.

Så mit bedste råd vil nok være, vær tilstedeværende, og sørg for ro omkring dig både i skolen, men også når du laver lektier hjemme. 

Det kan jo ikke fixes med slumretæpper og et stort krus the. 

Det handler om interesse. Har du ikke, oprigtigt, lyst og interesse i at læse matematik og senere studere, så kunne du jo overveje hvorfor du absolut skal den vej? Er det fordi du tro græsset er grønne på den anden side? Eller er det samfundet der presser og sætter prestige i, at du skal læse videre? 

Derudover må du ligge fortiden bag dig. At tænke "det bliver hårdt det her, sådan har det altid været"... Ja, så er det da lidt op ad bakke. Jeg synes personligt det er blevet nemmere og lettere at studere som voksen end som teenager/ung. Jeg har meget mere erfaring at trække på. 

Og hvis Matematik bare er en mellemstation inden dit drømmestudie, så må du bide i det sure æble og bare komme igennem. Det er jo dit valg

Less is more skriver:

Jeg vil gerne bede jer, der har gennemgået en universitetsuddannelse og tilmed nydt det, om råd.

For kort tid siden meldte jeg mig til matematik på B-niveau, da mit mål er at starte på at læse økonomi på Aalborg Universitet om et års tid .

Jeg ved, at det bliver hårdt, men det er simpelthen en nødvendighed for mig for at komme videre med livet.

Imidlertid kan jeg allerede nu mærke en frygt og modstand mod studiet, da jeg altid har oplevet det som ganske forfærdeligt at studere. Det er tidligere lykkedes for mig at gennemføre en mellemlang uddannelse og ligeledes at bygge videre på denne, men det har altid været så ubehagelig at gennemføre, og det har altid været et spørgsmål om at gennemføre - ikke at forstå det.

Nu starter jeg så om et års tid på fem års - ja, enten helvede eller begejstring.

Jeg har oplevet mange mennesker, der virkelig har nydt det at studere og jeg er dybt misundelig.

Hvis du hører til disse, Kan du så fortælle, hvordan man gør?

Hvordan gør man sit studie til et behageligt sted at være - uden stress, kontinuerligt dårlig samvittighed og en konstant lyst til at melde sig ud??? For det har været min virkelighed ind til nu?

Jeg skal udredes for ADHD i maj måned, næste år, og får forhåbentlig noget medicin, der giver mig mulighed for at koncentrere mig, men jeg forbinder det udelukkende med noget negativt at skulle læse/forberede mig, og det har jeg altid gjort.

Hvordan ændrer jeg denne attitude?

På forhånd tak for svar.

 

 

Som en anden skriver - der er ikke et Quick fix. 
Du skal udredes for ADHD. … og jeg tror at dette måske kan være afgørende. Det er svært at holde opmærksomheden hvis man har ADHD. Det er et af kernesymptomerne. Alle de punkter du læser nedenfor gør det sværere at gennemføre en uddannelse.

For at opfylde kriterierne på en opmærksomhedsforstyrrelse, skal man have mindst seks af nedenstående punkter: 

• Laver skødesløse fejl
• Kan ikke fastholde opmærksomheden
• Hører tilsyneladende ikke, hvad der bliver sagt
• Følger ikke instrukser og gør ikke opgaver færdige
• Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter
• Undgår opgaver som kræver opmærksomhed
• Mister ting 
• Lader sig let distrahere af ydre stimuli
• Er glemsom i forbindelse med dagligdagsaktiviteter.

Som andre skriver så er interesse for det man studere vigtig, selvfølgelig vil ikke alle fag være lige spændende, men en overordnet interesse for det felt man læser er nok nødvendig for at nyde at studere.

studiegruppen er også vigtig, den giver hjælp og støtte, og man opdager at man ikke er den eneste som har det svært, plus det er godt at have det godt socialt. De fleste der elsker deres job nævner også gode kolleger som en vigtig del, det samme gælder studerende, så find nogle du kan med på studiet.

indse at det vigtige er rejsen og ikke målet, det er ikke så vigtigt om du får 7 eller 12, men at du har forstået stoffet og fokus på eksamen skal gemmes lidt væk, hvis man arbejder med stoffet og forstår det, så skal man nok bestå.

prioriter studiet, husk det kræver tid og arbejde, og ja der vil altid være nogen som er bedre og kan løse opgaverne hurtigere, men det vigtige er at du får dem løst. Husk at det kræver tid, ro og fokus.

held og Lykke med det