"Nyansat" operation og sygemelding

Lje skriver:

Din arbejdsgiver har valgt dig. Du omtaler det som dit drømmejob. Mit bud vil være, at du er en rigtig stabil ansat, som gør dit bedste hver dag. For alle sker der det, at livet rammer. Selvom man har fået "nyt job" (7 måneder er i min optik ikke nyt job). Livet forholder sig ikke altid til jobskifte. Nogen ting kan planlægges. Andre kan ikke.

Selvfølgelig skal du opereres og være smertefri. Selvfølgelig er du det værd som menneske og som ansat. Din arbejdsgiver har da heller ikke lyst til, at du skal gå smertefuld på arbejde. Ifht praktik så kan de jo søge refusion under sygdom. Men det er deres opgave at have styr på den slags. 

 

Så tænk mere selvkærligt om dig selv. Få det sagt på arbejde. Og god bedring. 

 

Vh. 

 

Tusind tak for svar!!

Nej i den tid jeg har været der indtil nu, har jeg helt usædvanligt haft 2 sygedage, næsten lige i starten, da der også var mange børn og flere af mine kollegaer, der også var lagt helt ned, af noget hård forkølelse, og ellers er jeg normalt aldrig syg.

Jeg tænker at jeg helt klart skal opereres, men at det lige pt, bare passer virklig dårligt med tidspunktet, i forhold til  at jeg stadig føler mig meget ny. Jeg ved det vil være svært, at få dækket mine timer af vikar, og at det planlægningsmæssigt, vil være nemmere, at få timerne dækket om feks 2-3 mdrer, hvor de nye vikar er blevet lært grundigt op osv. Så det er nok i virkeligheden det, min dårlige samvittighed handler.

Når jeg ser det på skrift, kan jeg godt selv se, det virker lidt fjollet. Og er også helt sikker på, at mine kollegaer bare vil sige, at sekf skal jeg da tænke på mig selv isv

Alha skriver:

Du vælger selvfølgelig selv, om du vil opereres eller ej. Det er klogt at lytte til lægen, men jeg kan godt forstå, hvis du er betænkelig over din situation, og at det føles, som om der måske bliver truffet beslutninger over dit hovede. 

I forhold til dit arbejde, er det jo nok bedst at lade sig operere, så du kan være tilbage på fuld styrke, når du er klar. Hvis du venter med operationen, arbejder du måske på halvt blus og kan blive stresset over smertepåvirkningerne. 

Hvis du har brug for et pusterum og tænke over operationen, så udskyd den (bare husk, at du måske kommer bagerst i ventekøen). Hvis du ved, at det er dét, du vil have lavet, så tag imod operationen nu.

Jeg håber, det giver lidt mening.

Tusind tak for svar

Jeg tror også du rammer rigtigt, I forhold til, at nu har jeg gået SÅ LÆNGE og haft ondt, og nu går det hele bare pludselig MEGA HURTIGT, og at jeg måske føler mig lidt overvældet.

Jeg får ret meget forskelligt smertestillende, og fungere for det meste godt. Dog er der opgaver, der kan blive udfordret, når jeg feks er træt, og især mine ene hånd, ikke rigtig lystre osv.

Du har i hvert fald lige givet mig lidt extra at tænke over

Da jeg havde været ansat på mit tidligere job skulle jeg opereres efter 8 mdr.. en stor operation hvor jeg skulle ha fjernet overskydende maveskind. Var sygemeldt 8 uger og havde skåne hensyn 4 uger efter.. Det er de færreste arbejdspladser der siger - “ej, det må du lige vente med” til en operation. 
Efter et par mdr på fuld tid blev jeg igen deltids sygemeldt med graviditetsgener..  

Panther skriver:

Selvfølgelig skal du have din operation. Arbejdspladsen kan sikkert få økonomisk refusion, og det er jo ikke noget du har vidst på forhånd eller planlagt. Er sikker på at ingen tænker negativt om det. 

De første 30 dage hænger arbejdsgiver på

Tip! skriver:

Da jeg havde været ansat på mit tidligere job skulle jeg opereres efter 8 mdr.. en stor operation hvor jeg skulle ha fjernet overskydende maveskind. Var sygemeldt 8 uger og havde skåne hensyn 4 uger efter.. Det er de færreste arbejdspladser der siger - “ej, det må du lige vente med” til en operation. 
Efter et par mdr på fuld tid blev jeg igen deltids sygemeldt med graviditetsgener..  

Jeg tror heldigvis heller ikke at mit arbejde, ville blive sur på mig. Det er helt klart min egen dårlige samvittighed, der spiller ind.

Og som en anden også var inde på, så føler jeg måske også at det hele pludselig bare går mega stærkt. Især forbi jeg endelig slet ikke havde troet, at lægen "bare" sådan lige ville anbefale en operation, når nu, det tog flere år, at få min egen læge til at sende mig til videre udredning. Var nærmest ved at have bildt mig selv ind, at mine smerter, nok bare kom fra hovedet, og jeg jeg var lidt en hypokonder. Gir det mening? 

Tillykke med din graviditet

Anonym skriver:

Har lige brug for at lufte mine tanke, sådan helt anonymt, og vil også gerne høre hvad jeres tanker omkring mit dilemma er

Jeg er forholdsvis nyansat i mit drømmejob, og havde sådan set ikke lige planlagt at det her, skulle gå hen og være et "problem"

Men igennem de sidste par år, har jeg haft føleforstyrrelser og smerter, ned i især min ene arm. Har været til læge, som efter længer tid, sendte mig videre til en ortopædkirug i efteråret, sidste år. Han sendte mig så videre til noget skanninger osv af nakken.

Det viste sig, at jeg har 2 diskusprolapser, noget nervesammenklemning, slidgigt osv osv i nakken.

Jeg blev sendt til genoptræning, har fået lagt blokade osv i hånden, også her for ca en mdr siden fik jeg en henvisning til speciallæge, for videre udredning.

Det var jeg så til her d 1/7. Og speciallægen var SLET, ikke i tvivl. Han ville på det kraftigste anbefale, at jeg blev opereret, og fik en ny disk sat ind i nakke, for at afhjælpe det hele. Jeg har allerede fået tilsendt en dato for operation, sidst i denne mdre, og jeg føler næsten det hele pludselig går for hurtigt. Dog vil min situation  ikke blive forværret, hvis jeg feks først blev opereret om feks 3-5 mdrer. Og mine smerter og føleforstyrrelser, har jeg jo nærmest vænnet mig til. Giver det mening? 

Her kommer mit dilemma så. Efter operation, ville jeg skulle være sygemeldt i 4 til 6 uger. Og jeg må ikke løfte ret meget i starten. Derefter er der ikke nogen skånehensyn, der skal tages hvilket jo er mega dejligt.

Dog var det jo ikke lige det jeg havde "håbet" på lægen ville sige. Jeg er bekymret for, hvad mit nye arbejde, vil tænke om en sygemelding på 4-6 uger, når jeg ikke har været ansat meget mere end 7 mdrer. Føler på en måde, at jeg "snyder" dem for min arbejdskraft, eller hvad man nu kan sige.

Jeg ved, at de self vil være forstående, og bare ønske mig rigtig god bedring. De er glade for mig, og jeg elsker mit job. MEN tror bare slet ikke jeg ville have tænkt det som en belastning, på samme måde, hvis det var på mit gamle arbejde, hvor jeg var ansat i MANGE år.

Ved slet ikke om mine tanker giver mening, og nogen gange, hjælper det bare lige at skrive det ned, og få et lidt andet perspektiv på det hele.

Hvad ville i tænke hvis det var jeres kollega? Og hvad ville i vælge at gøre?

Jeg ville sige det, som det var. De problemer jeg døjede med og at lægen anbefalede en operation hurtigst muligt, der ville betyde en kortvarig sygemelding.

Du vil med stor sandsynlighed kunne yde meget mere (også arbejdsmæssigt), hvis du slipper af med dine smerter.

Så selvfølgelig skal du opereres

MortilF skriver:

Jeg ville sige det, som det var. De problemer jeg døjede med og at lægen anbefalede en operation hurtigst muligt, der ville betyde en kortvarig sygemelding.

Du vil med stor sandsynlighed kunne yde meget mere (også arbejdsmæssigt), hvis du slipper af med dine smerter.

Så selvfølgelig skal du opereres

Tusind tak for svar

Jeg har valgt at få rykket datoen for min operation, fra d 24/7, til den 28/8, fordi vi der er ude over sommerferien, ude på mit arbejde.

På den måde føler jeg mig mindre presset og stresset over, at det hele lige pludselig er gået så hurtigt. 

Min arbejdsplads, vil have MEGET bedre mulighed for at dække mine timer, med vikar, samt de nye vikar vil have tid til, at blive ordentligt oplært, ifl mine opgaver. 

Jeg kan mærke, at det har givet mig mere ro i maven, og noget mindre dårlig samvittighed. 

Så nu tror jeg, det hele nok skal gå��❤️