"Nyansat" operation og sygemelding

Har lige brug for at lufte mine tanke, sådan helt anonymt, og vil også gerne høre hvad jeres tanker omkring mit dilemma er

Jeg er forholdsvis nyansat i mit drømmejob, og havde sådan set ikke lige planlagt at det her, skulle gå hen og være et "problem"

Men igennem de sidste par år, har jeg haft føleforstyrrelser og smerter, ned i især min ene arm. Har været til læge, som efter længer tid, sendte mig videre til en ortopædkirug i efteråret, sidste år. Han sendte mig så videre til noget skanninger osv af nakken.

Det viste sig, at jeg har 2 diskusprolapser, noget nervesammenklemning, slidgigt osv osv i nakken.

Jeg blev sendt til genoptræning, har fået lagt blokade osv i hånden, også her for ca en mdr siden fik jeg en henvisning til speciallæge, for videre udredning.

Det var jeg så til her d 1/7. Og speciallægen var SLET, ikke i tvivl. Han ville på det kraftigste anbefale, at jeg blev opereret, og fik en ny disk sat ind i nakke, for at afhjælpe det hele. Jeg har allerede fået tilsendt en dato for operation, sidst i denne mdre, og jeg føler næsten det hele pludselig går for hurtigt. Dog vil min situation  ikke blive forværret, hvis jeg feks først blev opereret om feks 3-5 mdrer. Og mine smerter og føleforstyrrelser, har jeg jo nærmest vænnet mig til. Giver det mening? 

Her kommer mit dilemma så. Efter operation, ville jeg skulle være sygemeldt i 4 til 6 uger. Og jeg må ikke løfte ret meget i starten. Derefter er der ikke nogen skånehensyn, der skal tages hvilket jo er mega dejligt.

Dog var det jo ikke lige det jeg havde "håbet" på lægen ville sige. Jeg er bekymret for, hvad mit nye arbejde, vil tænke om en sygemelding på 4-6 uger, når jeg ikke har været ansat meget mere end 7 mdrer. Føler på en måde, at jeg "snyder" dem for min arbejdskraft, eller hvad man nu kan sige.

Jeg ved, at de self vil være forstående, og bare ønske mig rigtig god bedring. De er glade for mig, og jeg elsker mit job. MEN tror bare slet ikke jeg ville have tænkt det som en belastning, på samme måde, hvis det var på mit gamle arbejde, hvor jeg var ansat i MANGE år.

Ved slet ikke om mine tanker giver mening, og nogen gange, hjælper det bare lige at skrive det ned, og få et lidt andet perspektiv på det hele.

Hvad ville i tænke hvis det var jeres kollega? Og hvad ville i vælge at gøre?

Selvfølgelig skal du have din operation. Arbejdspladsen kan sikkert få økonomisk refusion, og det er jo ikke noget du har vidst på forhånd eller planlagt. Er sikker på at ingen tænker negativt om det. 

Jeg ville ikke tænker noget negativt om det! Du har være der i 7 måneder og havde ingen idé om at de ville operere dig nu da du blev ansat. Og så er 4-6 uger jo heller ikke længere tid, når de muligvis for en bedre og mere glad kollega/medarbejdere tilbage. 

Jeg ville som kollega mene at du skulle følge lægens anbefalinger og få den operation, du ved ikke hvor lang tid ekstra du skal vente hvis du takker nej til denne.

Anonym skriver:

Har lige brug for at lufte mine tanke, sådan helt anonymt, og vil også gerne høre hvad jeres tanker omkring mit dilemma er

Jeg er forholdsvis nyansat i mit drømmejob, og havde sådan set ikke lige planlagt at det her, skulle gå hen og være et "problem"

Men igennem de sidste par år, har jeg haft føleforstyrrelser og smerter, ned i især min ene arm. Har været til læge, som efter længer tid, sendte mig videre til en ortopædkirug i efteråret, sidste år. Han sendte mig så videre til noget skanninger osv af nakken.

Det viste sig, at jeg har 2 diskusprolapser, noget nervesammenklemning, slidgigt osv osv i nakken.

Jeg blev sendt til genoptræning, har fået lagt blokade osv i hånden, også her for ca en mdr siden fik jeg en henvisning til speciallæge, for videre udredning.

Det var jeg så til her d 1/7. Og speciallægen var SLET, ikke i tvivl. Han ville på det kraftigste anbefale, at jeg blev opereret, og fik en ny disk sat ind i nakke, for at afhjælpe det hele. Jeg har allerede fået tilsendt en dato for operation, sidst i denne mdre, og jeg føler næsten det hele pludselig går for hurtigt. Dog vil min situation  ikke blive forværret, hvis jeg feks først blev opereret om feks 3-5 mdrer. Og mine smerter og føleforstyrrelser, har jeg jo nærmest vænnet mig til. Giver det mening? 

Her kommer mit dilemma så. Efter operation, ville jeg skulle være sygemeldt i 4 til 6 uger. Og jeg må ikke løfte ret meget i starten. Derefter er der ikke nogen skånehensyn, der skal tages hvilket jo er mega dejligt.

Dog var det jo ikke lige det jeg havde "håbet" på lægen ville sige. Jeg er bekymret for, hvad mit nye arbejde, vil tænke om en sygemelding på 4-6 uger, når jeg ikke har været ansat meget mere end 7 mdrer. Føler på en måde, at jeg "snyder" dem for min arbejdskraft, eller hvad man nu kan sige.

Jeg ved, at de self vil være forstående, og bare ønske mig rigtig god bedring. De er glade for mig, og jeg elsker mit job. MEN tror bare slet ikke jeg ville have tænkt det som en belastning, på samme måde, hvis det var på mit gamle arbejde, hvor jeg var ansat i MANGE år.

Ved slet ikke om mine tanker giver mening, og nogen gange, hjælper det bare lige at skrive det ned, og få et lidt andet perspektiv på det hele.

Hvad ville i tænke hvis det var jeres kollega? Og hvad ville i vælge at gøre?

Så du overvejer ag stresse din krop med smerter i et halv år pga en arbejdsplads. Det er ingen arbejdsplads værd. Selvfølgelig dkalndu opereres? Og nu

Anonym skriver:

Har lige brug for at lufte mine tanke, sådan helt anonymt, og vil også gerne høre hvad jeres tanker omkring mit dilemma er

Jeg er forholdsvis nyansat i mit drømmejob, og havde sådan set ikke lige planlagt at det her, skulle gå hen og være et "problem"

Men igennem de sidste par år, har jeg haft føleforstyrrelser og smerter, ned i især min ene arm. Har været til læge, som efter længer tid, sendte mig videre til en ortopædkirug i efteråret, sidste år. Han sendte mig så videre til noget skanninger osv af nakken.

Det viste sig, at jeg har 2 diskusprolapser, noget nervesammenklemning, slidgigt osv osv i nakken.

Jeg blev sendt til genoptræning, har fået lagt blokade osv i hånden, også her for ca en mdr siden fik jeg en henvisning til speciallæge, for videre udredning.

Det var jeg så til her d 1/7. Og speciallægen var SLET, ikke i tvivl. Han ville på det kraftigste anbefale, at jeg blev opereret, og fik en ny disk sat ind i nakke, for at afhjælpe det hele. Jeg har allerede fået tilsendt en dato for operation, sidst i denne mdre, og jeg føler næsten det hele pludselig går for hurtigt. Dog vil min situation  ikke blive forværret, hvis jeg feks først blev opereret om feks 3-5 mdrer. Og mine smerter og føleforstyrrelser, har jeg jo nærmest vænnet mig til. Giver det mening? 

Her kommer mit dilemma så. Efter operation, ville jeg skulle være sygemeldt i 4 til 6 uger. Og jeg må ikke løfte ret meget i starten. Derefter er der ikke nogen skånehensyn, der skal tages hvilket jo er mega dejligt.

Dog var det jo ikke lige det jeg havde "håbet" på lægen ville sige. Jeg er bekymret for, hvad mit nye arbejde, vil tænke om en sygemelding på 4-6 uger, når jeg ikke har været ansat meget mere end 7 mdrer. Føler på en måde, at jeg "snyder" dem for min arbejdskraft, eller hvad man nu kan sige.

Jeg ved, at de self vil være forstående, og bare ønske mig rigtig god bedring. De er glade for mig, og jeg elsker mit job. MEN tror bare slet ikke jeg ville have tænkt det som en belastning, på samme måde, hvis det var på mit gamle arbejde, hvor jeg var ansat i MANGE år.

Ved slet ikke om mine tanker giver mening, og nogen gange, hjælper det bare lige at skrive det ned, og få et lidt andet perspektiv på det hele.

Hvad ville i tænke hvis det var jeres kollega? Og hvad ville i vælge at gøre?

Din arbejdsgiver har valgt dig. Du omtaler det som dit drømmejob. Mit bud vil være, at du er en rigtig stabil ansat, som gør dit bedste hver dag. For alle sker der det, at livet rammer. Selvom man har fået "nyt job" (7 måneder er i min optik ikke nyt job). Livet forholder sig ikke altid til jobskifte. Nogen ting kan planlægges. Andre kan ikke.

Selvfølgelig skal du opereres og være smertefri. Selvfølgelig er du det værd som menneske og som ansat. Din arbejdsgiver har da heller ikke lyst til, at du skal gå smertefuld på arbejde. Ifht praktik så kan de jo søge refusion under sygdom. Men det er deres opgave at have styr på den slags. 

Så tænk mere selvkærligt om dig selv. Få det sagt på arbejde. Og god bedring. 

Vh. 

Du vælger selvfølgelig selv, om du vil opereres eller ej. Det er klogt at lytte til lægen, men jeg kan godt forstå, hvis du er betænkelig over din situation, og at det føles, som om der måske bliver truffet beslutninger over dit hovede. 

I forhold til dit arbejde, er det jo nok bedst at lade sig operere, så du kan være tilbage på fuld styrke, når du er klar. Hvis du venter med operationen, arbejder du måske på halvt blus og kan blive stresset over smertepåvirkningerne. 

Hvis du har brug for et pusterum og tænke over operationen, så udskyd den (bare husk, at du måske kommer bagerst i ventekøen). Hvis du ved, at det er dét, du vil have lavet, så tag imod operationen nu.

Jeg håber, det giver lidt mening.

Panther skriver:

Selvfølgelig skal du have din operation. Arbejdspladsen kan sikkert få økonomisk refusion, og det er jo ikke noget du har vidst på forhånd eller planlagt. Er sikker på at ingen tænker negativt om det. 

Tusind tak for dit svar

Jo min arbejdsplads, vil kunne få fuld refundering, osv.

Men de ville skulle have vikar, til at dække alle mine timer, hvilket ikke altid er helt let at få. Og det er virklig især her, min dårlige samvittighed, kan mærkes.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at mine kollegaer, vil tænke, at jeg bare skal gøre det, der er bedst for mig. Men ih hvor jeg syntes det er et træls tidspunkt

Anonym skriver:

Jeg ville ikke tænker noget negativt om det! Du har være der i 7 måneder og havde ingen idé om at de ville operere dig nu da du blev ansat. Og så er 4-6 uger jo heller ikke længere tid, når de muligvis for en bedre og mere glad kollega/medarbejdere tilbage. 

Jeg ville som kollega mene at du skulle følge lægens anbefalinger og få den operation, du ved ikke hvor lang tid ekstra du skal vente hvis du takker nej til denne.

Tusind tak for dit svar

Kan godt se, at jeg måske slet ikke behøver, at have så dårlig samvittighed over alligevel!

Og nej jeg havde virklig ikke lige forventet eller forudset, at det her ville ske!

Gapo skriver:

Så du overvejer ag stresse din krop med smerter i et halv år pga en arbejdsplads. Det er ingen arbejdsplads værd. Selvfølgelig dkalndu opereres? Og nu

Tusind tak for dit svar

Nu har jeg bare de sidste par år, fået at vide fra min egen læge, at jamen de der smerter og føleforstyrrelser, dem kan jeg ikke rigtig hjælpe dig med, og måske det bare er noget du må vende dig til at leve med osv i den dur. Til sidst blev jeg så sur på ham, at jeg bad ham om, at få en henvisning, til en der nok vidste lidt mere om det en han selv gjorde. 

Ham jeg blev henvist til, mistænkte med det samme, at det nok var diskusprolapser i nakken, og fik mig sendt videre, og HURRA for ham

Jeg har self ikke lyst til at have ondt, føleforstyrrelser mm, og jeg har også tænkt mig, at sige ja til operation. Men føler bare at det hele pludselig går så stærkt

Det betyder altså ikke noget. Alle kan blive syge og alle kan komme ud for den slags. Er sikker på at dit arbejde blot ønsker dig det bedste. Du skylder ingen noget. Få lavet den operation hvis du føler det er det rigtige