Hey, jeg søger gode råd på det, der er en helt absurd problemstilling.
Vi bor i rækkehus. Vi er fire i vores række, finder lige på navne her. Først Pedersen familien, så os, så Jørgen og så Yrsa. Vi har en god relation til folk i nabolaget. Til begge naboer, til dem i rækken foran os. Særligt min mand er meget omgængelig og ekstrovert (jeg er mere introvert), og han er en vellidt mand. Blot for kontekst. Vi har boet her i 9.5 år og har børn, alle på vores række har boet her i den tid.
Jørgen er en flink mand, men har nogle udfordringer. Vi hjælper ham af og til med ting.
Yrsa er en ældre, generelt meget vred, kvinde. Yrsa er altid utilfreds med noget, taler grimt til folk og mener, at alle andre er problemet. Undtagen hvis hun kan bruge dem til noget. Bare et lille udpluk gennem årene:
- hvis vores børn render ude og leger nede i nærheden af hendes ende, går hun ud og skælder ud på dem, hvis vi ikke er der. De leger ganske fredeligt, vi viser hensyn og aldrig på ydertidspunkter.
- hun har overfuset min mand, fordi han stod midt på dagen en hverdag og savede noget foran vores hus, fordi hun synes det larmede.
- der står et bord-bænk sæt nede i hendes ende, som slet ikke skal stå der. Det står på græsset, så boligforeningen ikke kan slå det. Oppe i vores ende er der ryddet et fliseområde til det. På et tidspunkt ville vi, og dem i rækken foran os flytte det op på den rette plads, da gik hun også helt amok, fordi det hørte til nede hos hende. Vi flyttede det ikke for at genere hende, på det tidspunkt anede vi ikke hun følte ejerskab over det, det var bare fordi vi tænkte at det da stod på den forkerte plads (det tilhører boligforeningen). Jeg har aldrig i de forgangne 9.5 år set hende bruge det.
- hun har bedt mine børn hjælpe hende med at ordne forhaven med lovning om et påskeæg. Påskeægget viste sig at være de der mini mini chokoladeæg på str med en 1 krone, 1 stk. Til hver. Efter de havde slidt og slæbt for hende.
- der er meget mere, det er blot et udsnit.
Dagens episode. Min mand klipper hæk. Jørgen kommer ud og spørger, om min mand godt vil hjælpe med at klippe hans også, hvad min mand af sig hjertes godhed naturligvis gør uden at forvente noget retur.
I Jørgens have står en ukrudt slyngplante op af et lille stykke træhegn, der skiller Jørgen og Yrsas bolig. Min mand tilbyder at fjerne den på Jørgens side af skellet og får lov.
Det ser Yrsa, kommer hurtigt over og begynder straks at skælde og smælde på min mand. Min mand siger til hende, at han oplever hun har en meget ubehagelig måde at henvende sig på. Yrsa siger til min mand, at han har ingen empati, og det var da noget mærkeligt noget ikke lige at snakke med hende om det ukrudt. Min mand siger bestemt, men roligt fra: at det arbejde der gør på Jørgens side slet ikke vedrører hende. Hun råber, kalder min mand en sindssyg psykopat og begynder at gå væk. Her får jeg simpelthen nok, går ud og siger overraskende roligt (ift den ild der brændte inden i mig): "vil du være sød at tale pænt til min mand?" hvortil hun sagde "Hold din kæft!"
Jørgen begyndte efterfølgende at græde og var meget påvirket af situationen. Min mand tager det ikke nært, men er selvfølgelig som altid chokeret over hendes adfærd. Især når han står der og gør sin nabo en virkelig varm tjeneste.
Jeg kan mærke, at den her episode lidt var bægret der flød over for mig her. Der er ingen tvivl om, at hun kognitivt må være udfordret på en eller anden måde, for den adfærd er jo ikke normal, og det er ligegyldigt hvad man gør, man kan ikke tale med hende. Børnene er utrygge for om de møder hende, jeg har også mavepine.
Men hvad gør man? Ja, vi kan klage til afdelingsbestyrelsen, men hvad kan de gøre ved det? Tage en snak med hende? Det får de jo ikke noget ud af. Opsætte noget konfliktmægling? Med hvilket formål, hun kan jo ikke indgå i det..
Håber på jeres input!
