Barn vil ikke passes af farmor

Vi er kommet i en lidt mærkelig situation hvor vores datter ikke vil passe af farmor.

Hun er passet flere gange og med overnatning og indtil nu har de haft et rigtig godt bånd. Men nu når farmor besøger os afviser hun farmor, vil ikke tale med farmor eller fortælle noget om hvad hun har lavet. Hun siger til farmor hun ikke vil passes af hende og hun spørger tit om hun ikke snart tager hjem og vil KUN have mor og snakke med mor.

Forstår ikke adfærden, det har bare ændret sig siden sidste pasning, jeg har prøvet at spørge hvorfor hun har det sådan men det ved hun ikke siger hun.

Hun er 4 år og har kun været passet af farmor med overnatning, kan vi have "ødelagt" forholdet ved at det kun er hende som har passet? Vores datter er passet hjemme hos os og det er ikke engang ude.

Nogle som har nogle råd eller oplevet det samme?

Måske det kan skyldes at barnet p.t. har mere brug for at være sammen med hendes mor og lave ting med hende, og er mest tryg ved hende og derfor afviser farmor på alle måder. Ikke fordi hun er træt at farmor, men fordi der er et større behov for at være sammen med mor og mærke hendes tryghed.

Måske det ikke handler decideret om farmor, men bare om at hun ikke vil passes eller have gæster? Måske hun virkelig bare gerne vil være sammen med dig i stedet for. 

Hvor ofte bliver hun passet? 

Har du spurgt farmor hvad hun tænker om det? 

Det kan jo være uendelige årsager  

Alt lige fra at Farmor ikke putter hende godt, læser de forkerte historier, maden ikke smager som mors eller hun er strengere. Måske det hele bare handler om at hun vil have sin mor  

Man kan sagtens savne sin mor, selvom i sidder op og ned af hinanden. Og dén følelse kan være svær at sætte ord på når man er 4år. 

Jixy skriver:

Måske det kan skyldes at barnet p.t. har mere brug for at være sammen med hendes mor og lave ting med hende, og er mest tryg ved hende og derfor afviser farmor på alle måder. Ikke fordi hun er træt at farmor, men fordi der er et større behov for at være sammen med mor og mærke hendes tryghed.

Hun er blevet passet 2 gange med overnatning hvor vi er taget afsted omkring kl. 15 og kommet hjem igen dagen omkring kl. 09 dagen efter. Og så har vi været ude at spise 2 gange hvor hun har puttet og så er vi kommet hjem mens hun sov og når vi så vågnede var hun der. Alle gangene skulle været gået super godt.

Farmor ses vi med hveranden weekend hvor hun besøger os som familie (ikke hvor vi tager afsted) og det har altid været hyggeligt og roligt - men det er ligesom om alt har ændret sig især i deres bånd, min datter afviser hede virkelig. Føler også hun helst vil være sammen med mig, men synes bare heller ikke det er meget hun har været passet og det er ikke fordi jeg vil øge det, synes bare det er en svær situation.

Anonym skriver:

Måske det ikke handler decideret om farmor, men bare om at hun ikke vil passes eller have gæster? Måske hun virkelig bare gerne vil være sammen med dig i stedet for. 

Hvor ofte bliver hun passet? 

Har du spurgt farmor hvad hun tænker om det? 

Det kan jo være uendelige årsager  

Alt lige fra at Farmor ikke putter hende godt, læser de forkerte historier, maden ikke smager som mors eller hun er strengere. Måske det hele bare handler om at hun vil have sin mor  

Man kan sagtens savne sin mor, selvom i sidder op og ned af hinanden. Og dén følelse kan være svær at sætte ord på når man er 4år. 

Hun er blevet passet 4 gange ialt - 2 gange med overnatning og 2 gange hvor vi har været ude at spise. Men første gang hun blev passet var sent, da hun var 2,5 år, så ved ikke om jeg begik den fejl at hun først prøvede at blive passe for sent ?

Jeg tror du har ret i at hun helst vil være sammen med mor/far. Hun stortrives i BH og har stor omgang med mange børn og voksne og er super glad og udadvendt, måske hun bare helst kun vil os i weekenderne. Det mærkelige er bare, at min bror så kom på besøg sidst farmor var der og så kastede hun sig over ham og fortalte ting på livet løs fra BH og legeaftaler (ting hun ikke ville svare farmor på) hun skulle hele tiden kravle på ham og pjatte med ham.... 

Farmor er lidt ked af det og bliver desværre såret over det, hvilket gør det endnu sværere. Jeg kunne se hvor ked af det hun blev da hun så min datter interagere med min bror.

Men hvad gør jeg lige - synes ikke jeg har fået hende passet meget ude i forhold til mange jeg kender.

Og jeg er faktisk gravid, så har da også lidt tanker omkring det med at dele opmærksomheden hvis det er der skoen trykker for hende.

Anonym skriver:

Måske det ikke handler decideret om farmor, men bare om at hun ikke vil passes eller have gæster? Måske hun virkelig bare gerne vil være sammen med dig i stedet for. 

Hvor ofte bliver hun passet? 

Har du spurgt farmor hvad hun tænker om det? 

Det kan jo være uendelige årsager  

Alt lige fra at Farmor ikke putter hende godt, læser de forkerte historier, maden ikke smager som mors eller hun er strengere. Måske det hele bare handler om at hun vil have sin mor  

Man kan sagtens savne sin mor, selvom i sidder op og ned af hinanden. Og dén følelse kan være svær at sætte ord på når man er 4år. 

God pointe i forhold til det med at savne sin mor selvom man sidder lige op af hende

Måske har farmor gået over en grænse som barnet ikke syntes er okay, kan da huske min søn var meget obs med hvordan folk sagde og gjorde i den alder. Så måske farmor har sagt noget barnet ikke brød sig om evt. Og derfor er "sur" på hende.

I kan evt få farmor til at passe imens i handler så i kun er væk i en time og så kan det være hun begynder at se det ikke er farligt at blive passet fordi i kommer jo igen 

Hvor langt er du i graviditeten? Og hvor meget har i talt om at der kommer en baby? 

Den situation kunne også godt spille ind. 

Men altså, børn har jo uendelig mange faser. Langt fra alle er lige forståelige. Så måske du aldrig finder ud af hvad årsagen er.... Men mon ikke det går over igen. 

Som en anden skriver: børn har jo mange faser og det er ikke altid er der er en hverken tydelig eller dyb årsag. Vigtigt er det jo dog at de voksne holder deres egne følelser i skak og rummer at det blot er en 4-årlige måde at være i verden og ikke en dyb personlig afvisning de selv skal til at gå i krise over.

Jeg ville roligt og kærligt vise mit barn at de voksne har helt styr på det og at farmor selvfølgelig fortsat er en god og tryg voksen, som kommer på besøg, henter eller hvad der nu er behov for.

En god idé måske at lave er et par små kortere pasninger (evt. hvor farmor henter så der ikke er en afsked med mor) over den kommende tid, til det driver over. Det er ikke noget barnet i mine øjne skal spørges om, men blot betrygges i at de voksne tager hånd om og så kommer mor/far snart igen.