Vores dreng på 2 år er blevet et mareridt at putte til natten 
Det er eskalerende helt vildt efter hans far og jeg var ude og rejse for 3 uger siden, og han og storesøster blev passede hos bedsteforældrene, noget de har gjort før uden problemer.
Men denne gang har det ført til et seriøst savn, hvilket gør putning og aflevering i vuggestuen meget besværlig.
Det er virkelig synd for ham, men det er så hårdt at være i og bruge så mange timer og frustration på.
Vi følger en bestemt rutine med tandbørstning, læse bog og synge sang og så siger vi godnat, og hvor han før godt kunne ligge selv, begynder han nu at gribe ud efter os, græde og rende ud af senge. Vi har forsøgt at blive siddende med ham (før i tiden har han så selv bedt om at blive lagt ned, men dette sker ikke længere) Vi har også prøvet at sige "At vi går bare lige udenfor døren" dette accepteres ind imellem, men han falder ikke i søvn, og vi ender alligevel med at rende frem og tilbage til et ulykkelige barn.
Nu har jeg så læst om Stryge-Tøjs-Metoden, og er nysgerrig på om der er nogen som har gode erfaring med den ? Evt. Hvor længe i har skulle gøre brug af den før i mærkede fremskridt.
Og står man i starten inde på værelset og feks tøre støv af? (Vi har ikke rigtig noget tøj der bliver strøget) og hvordan skrider man så frem. Vi er efterhånden desperate for at få lidt aften tilbage
men også for at få en tryg og glad dreng tilbage.
Anmeld
Citér