Teenager vil ikke med på fars ferie

Heidi.1987 skriver:

Ja jeg vil selvfølgelig hente hende hjem hvis det bliver nødvendigt men jeg er bange for at hun vil gå og “holde sammen på sig selv” af alle kræfter og ikke sige noget til ham for ikke at gøre ham ked af det.

Hun er så stor så du må forklare at hun SKAL ringe og ikke holde ud.

Jeg synes, du skal slippe ansvaret for deres relation. Din eks er voksen og hendes far, og det må være op til ham og til dels jeres datter at gøre sig de erfaringer. 

De har før været på naturferier sammen og deres relation var fremragende indtil for 6mdr siden. 

Det lyder til at far rigtig rigtig gerne vil denne ferie med jeres datter. Måske han kender sig selv godt nok til at vide, at netop naturen gør noget godt og sundt for ham? At han tænker at netop naturen er det rette element at komme tæt på datteren igen. 

Blot en tanke  

Jeg kan godt forstå du synes det er svært at være vidne til at din datter bare slet slet ikke vil.

Jeg havde forsøgt at bide i det sure æble og talt turen op med din datter. Og lade far lave en skøn ferie med hende. 

Hvad med at tage ud i en friluftsbutik og se om der kunne være et eller andet lækkert eller noget fancy udstyr, som kunne give hende noget glæde ved at komme afsted. 

Støt far. Hvis han, som du tror, har en depression, så har han netop brug for støtte og en god oplevelse med sin datter ❤️

Tusind tak for alle jeres input. De sætter gang i tanker her

Heidi.1987 skriver:

Mit barns far har valgt at han og vores teenagedatter (14 år) skal på en 12 dages vandreferie i DK i sommerferien. De har aldrig vandret før og har ikke snakket om det. Det er altså bare noget faren har bestemt.

De har det sidste halve år haft en meget dårlig kommunikation. Faren lukkede sin tlf uden at fortælle om det og har ikke SoMe så hun har ikke kunnet skrive el ringe til ham. Derudover har han helt stoppet med at ville have hende på weekend el lign. Så de har i 2024 kun set hinanden en håndfuld gange i få timer af gangen. Vores datter er i forvejen i en sårbar alder og hun er ulykkelig og forvirret over hvorfor han sådan lukker hende ude og tror hun har gjort noget galt. Vi har selvfølgelig snakket om at hun intet har gjort forkert og jeg har sagt at jeg tror far har en depression (som han nægter at tale med nogen som helst - forældre, søskende, venner - om).

Men problemet er at vores datter SLET ikke har lyst til 12 dages vandreferie med ham men han insisterer. Hvad søren gør jeg? Skal jeg tvinge hende med på en ferie som jeg frygter kan gøre deres i forvejen skrøbelig forhold værre?

Vi har ingen formel samværsaftale. Vi har i alle årene bare fundet ud af det hen ad vejen med både weekender og ferie uden de mindste problemer og vi snakker fint sammen. Bare ikke om dette

Skal hun med på samtlige 12 dage ?

der kan ikke laves et kompromis med at hun kun er med i nogle af dagene også kan du hente hende et sted ? 

Synes faktisk det er enormt egoistisk: 

Far  vil gerne have barnet med 

Far har brug for 

Far har det svært 

Det ville være godt for Far at .. 

Okay?! Hvad med det unge menneske der bare slet ikke har lyst til en vandrer tur med en ustabil Far? Hvorfor skal hun bære ansvaret for hans behov på den måde. 

Jeg havde støttet mit barn i at sige tak, men nej tak. 

Jeg synes en ferie af den længde giver fin mulighed for at lave en kombi. Der er både tid til lidt vandring og friluftsliv, samt noget andet som måske er mere i teenagerens smag. Det behøver vel ikke være så firkantet når man har med en 12-årig at gøre.

Mener bestemt din datter skal have medbestemmelse her, både pga der ikke er en samværd aftale samt deres pt manglede forhold. 

Det mener jeg bestemt hun er gammel nok til at bestemme og desuden kan far ikke tvinge hende med på ferie når der ingen skriftlig samværds aftale er.

Jeg ville sige til far at det er datteren ikke interreseret i, forklare ham det andet og forslå ham at de kan lave noget andet sammen evt normalt samværd.

12 dage er netop lang tid for en teenager, plus ville jeg personligt havde at tilbringe 12 dage med vandring man i teorien ikke "kender" mere