Teenager vil ikke med på fars ferie

Mit barns far har valgt at han og vores teenagedatter (14 år) skal på en 12 dages vandreferie i DK i sommerferien. De har aldrig vandret før og har ikke snakket om det. Det er altså bare noget faren har bestemt.

De har det sidste halve år haft en meget dårlig kommunikation. Faren lukkede sin tlf uden at fortælle om det og har ikke SoMe så hun har ikke kunnet skrive el ringe til ham. Derudover har han helt stoppet med at ville have hende på weekend el lign. Så de har i 2024 kun set hinanden en håndfuld gange i få timer af gangen. Vores datter er i forvejen i en sårbar alder og hun er ulykkelig og forvirret over hvorfor han sådan lukker hende ude og tror hun har gjort noget galt. Vi har selvfølgelig snakket om at hun intet har gjort forkert og jeg har sagt at jeg tror far har en depression (som han nægter at tale med nogen som helst - forældre, søskende, venner - om).

Men problemet er at vores datter SLET ikke har lyst til 12 dages vandreferie med ham men han insisterer. Hvad søren gør jeg? Skal jeg tvinge hende med på en ferie som jeg frygter kan gøre deres i forvejen skrøbelig forhold værre?

Vi har ingen formel samværsaftale. Vi har i alle årene bare fundet ud af det hen ad vejen med både weekender og ferie uden de mindste problemer og vi snakker fint sammen. Bare ikke om dette

Ja det tænker jeg da at du skal og tal ferien op 

Far er den voksne og har valgt ferie, hun er stadig et barn og tænker ikke man behøves at spørge sine børn om feriedestination. I øvrigt tænker jeg da også det er en udemærket mulighed til at komme tættere på hinanden og evt tale tingene ud.

Nej du skal ikke tvinge hende med på ferie, min kusine er også delebarn (lige blevet 13) hun er bare hos den anden forældre hvis hun ikke vil med på ferie

Ej, selvfølgelig skal hun ikke tvinges til sådan en lang vandreferie. Det ville vi andre heller ikke synes var fedt at blive tvunget på, især ikke med en hvor relationen er så skæv. 

Det kræver meget at vandre, har hun det rigtige udstyr? Rigtige sko? Tøj? Taske? Som regel skal man altså også træne lidt op til den slags, det er hårdt nok at gå bare 10 kilometer. 

Jeg havde nok snakket med faren om det, så må han finde en anden som har lyst til at tage på den tur. Hvorfor har han slet ikke inddraget hende i hvad hun har lyst til? 

bliver et stort nej, hvis det var mig. 12 dage er dælme lang tid. 

Der er 2 ting jeg studser over. For det første så lyder det mærkeligt at der har været og er så lidt kontakt mellem dem og han så samtidig insisterer på en type ferie de ikke har talt om og uden at inddrage jeres datter i planlægningen. Jeg kan godt forstå jeres datter føler sig afvist og forkert og derfor trækker sig fra sin far fordi han er ustabil i deres relation. Det er helt naturligt at man i sådanne situationer trækker sig for at passe på sig selv og det er netop at trække sig når hun ikke ønsker på en så lang ferie og en sådan type ferie efter en lang periode uden ordentlig kontakt. Der er noget tillid mellem din ex og jeres datter som skal bygges op først før man leger almindelig familie. Jeg kan godt forstå at det fylder hos din datter. Hvad hvis de har en kanon ferie og hun så kommer hjem til den kolde skulder fra ham igen. Det kan ingen holde til og da slet ikke et barn.  

For det andet, så er det mærkeligt at holde hårdnakket på en ferietype uden at have involveret den/de andre der skal med på ferien i planlægningen. Ferie med andre mennesker, uanset om det er børn eller voksne, bør være et fælles projekt og noget som alle har lyst til. Jo jo de voksne bestemmer over børn, men nej hvor jeg da ikke selv gad slæbe mine unger afsted på en ferie som kun har taget højde for min mand og jeg med det resultat at man har et par trætte, sure børn. Med vores ferier sørger vi for at der er noget for alle, så alle får en god oplevelse/tur. Det er vel dét ferie handler om: nærvær og gode fælles oplevelser. Jo jo man kan ikke få sin vilje hele tiden men der bør være noget for alle og så er man også mere forstående i de aktiviteter man ikke selv har valgt, når man ved at det går på tur. 

I dine sko ville jeg tage en alvorssnak med eksen og sige at han har brudt tilliden med sin datter og at hun reagerer på det og at han skal forbedre den før han tager hende med på ferie. Fordi som det er nu, så er hun utryg, ked af det og bekymret. Det er ikke noget der skal løses på ferien, det skal løses up front. Dernæst ville jeg spørge ham om han selv ville synes det var fedt at blive hevet med på en ferie han ikke selv har noget at skulle have sagt omkring og opfordre ham til at de planlægger noget sammen. Sådan som han opfører sig; både med at det er ham der styrer samvær som han lyster og at han bestemmer ferie uden at inddrage hende, så føler hun sig formentlig umenneskeliggjort/ligegyldig/overhørt og at slæbe hende med trods hendes følelser og modstand vil bare forværre deres relation. Han er den voksne så det er hans ansvar at skabe et tillidsrum mellem dem - både ift at få en god relation til hinanden men også til at få skabt en god ferie sammen. 

Tusind tak for jeres input - både for og imod  

Jeg har forsøgt at tage en alvorsnak med ham om det og foreslået dem at tage en enkelt overnatning og to dages vandring her i juni som en test. Det var han ikke imod men han vil stadig have hende med på de 12 dage i juli. Han mener hun er for lille til selv at bestemme det når hun ikke har prøvet det. Og det argument kan jeg godt forstå men jeg er ikke enig. Men ud over det ville ham slet ikke lytte til mine argumenter. 

Jeg frygter hun kommer til at gå i alle 12 dage og “holde samme på sig selv” for ikke at gøre noget forkert og gøre han ked af det eller sur. 
De har intet udstyr men vores datter ville sagtens fysisk kunne klare det. Hun er en sej pige Men psykisk frygter jeg at det kan blive en katastrofe for hende og deres forhold fremover. 

Jeg forstår virkelig ikke hans insisteren på at de SKAL på vandreferie. De har for nogle år siden være på kanoferie i en uges tid og sovet i shelters og det har været nogle fine oplevelser de har haft. Men han er hverken til at hugge eller stikke i ang denne ferie

De kan vel altid afbryde turen hvis det ikke går som ventet? Eller fx aftale du kan hente hende hvis det er? Så giver hun det forsøget og har muligheden for at blive hentet. 

Min søns samvær er fastlagt. Hans far har ofte planlagt fx udlandsrejser han ikke har ville med på (så sent som i år også) men han er taget med og endt med at have en fed tur. Deres forhold er også lidt op og ned men de ture har gjort noget godt! Selvom jeg også ofte har tænkt det er knald eller fald…

Det er forresten vigtigt at sige at indtil for ca 6 mdr siden havde de en god og stabil relation, hvor de havde normal weekend samvær og han kiggede forbi hos os og f.eks spiste aftensmad med os. Vi holder også altid jul sammen med sidste år “meldte han sig syg” d. 24. dec. Jeg er faktisk ret bekymret for ham Men han vil ikke snakke med mig om min bekymring og det er han selvfølgelig i sin gode ret til ikke at ville

De kan vel altid afbryde turen hvis det ikke går som ventet? Eller fx aftale du kan hente hende hvis det er? Så giver hun det forsøget og har muligheden for at blive hentet. 

Min søns samvær er fastlagt. Hans far har ofte planlagt fx udlandsrejser han ikke har ville med på (så sent som i år også) men han er taget med og endt med at have en fed tur. Deres forhold er også lidt op og ned men de ture har gjort noget godt! Selvom jeg også ofte har tænkt det er knald eller fald…

Ja jeg vil selvfølgelig hente hende hjem hvis det bliver nødvendigt men jeg er bange for at hun vil gå og “holde sammen på sig selv” af alle kræfter og ikke sige noget til ham for ikke at gøre ham ked af det.

Nej jeg synes ikke bare at hun skal tvinges med. Det ville jeg heller ikke selv bryde mig om. 

Mit barns far er lidt ligesom din eks. Jeg synes heller ikke det er forsvarligt hvis han er uforudsigelig i sin sindsstemning at de skal vandre i 12 dage. Det kan skade både hende og deres relation endnu mere.