Mor og meget mere skriver:
Jeg får indimellem en stærk følelse af, at noget alvorligt er sket, typisk med et af mine børn, og kan ikke ryste det af mig. Hver evig eneste gang har jeg taget fejl. Alligevel tror jeg hver gang på, der er noget om det denne gang. Meget frustrerende, selvom det selvfølgelig er superpositivt, at jeg ikke har ret.
Jeg kender masser af eksempler på, at mine og andres mavefornemmelser tager fuldstændigt fejl, og jeg er generelt meget rationelt tænkende og lidt/ret skeptisk over for det uforklarlige. Men det gjorde stort indtryk på mig, at min stedfar flere gange i sit liv oplevede en massiv panikreaktion, før han skulle med et bestemt tog eller fly - han rejste meget - og det hver gang viste sig, at der var grund til hans reaktion. Han undslap en alvorlig togulykke engang, fordi hans 6. sans slog alarm, og han fik senere stoppet flere fly fra at lette ved at insistere på, at noget var galt, hvorefter det ved ekstratjek viste sig, at han havde ret, og at det kunne være gået grueligt galt.
Det vilde ved det var, at han hadede denne “evne” og slet ikke kunne forlige sig med det. Han var jordens mest rationelle og firkantede person - så det pinte ham, at han på egen krop mærkede noget så uforklarligt, og han ville ikke tale om det bagefter.
Når en med hans verdenssyn havde så stærk en 6. sans, at han ikke kunne overhøre den, så overbeviser det mig om, at der må være noget, vi ikke kan forklare rationelt.
Kan forestille mig det må have været noget af en splittelse for ham
jeg læste engang at ens “mavefornemmelse” kan komme på overarbejde og advare om fare, hvis man fx er stresset, psykisk har en dårlig periode/dag eller har mange bolde i luften og lignende der stresser systemet hvor den så tror der er fare selvom der ikke er 
7-9-13 har min fornemmelse altid været rigtigt, også med mine børn (gudskelov sjældent det har været med børnene og når det har været har det ikke været hvor de har været i livsfare men fx brækket en tå og skolen så har ringet i det fornemmelsen begynder). Men er uanset en frustrerende følelse at føle der er noget galt med eller er sket noget med en man elsker når man ikke kan slippe følelsen
Jeg drømmer det også.. fx en drøm om en bekendt kommer til skade på en specifik måde.
Første gang det skete drømte jeg for mange år siden (20 år) en bekendt ville falde på knallert en aftenen og komme til skade.
jeg fortalte det ikke af frygt for vedkommende ville tro jeg var tosset, og istedet sagde jeg “pas nu på, tag nu hjelm på” osv hver gang vi havde talt, og vedkommende skulle køre knallert..
Ca 2 uger efter drømmen, kørte personen galt en aften på vej hjem.
Er meget sjældent jeg har de drømme, kan tælles på 2 hænder på 20 år. Men det er mærkeligt at drømme noget ekstremt specifikt om en person (og ikke nødvendigvis en tæt på mig), vågne og kunne huske det og det så sker..
Udover de drømme, men bare tilbage til mavefornemmelsen har jeg brugt meget tid det sidste årti på at lære at mærke efter og lytte til den, og mærke hvornår jeg mentalt er på overarbejde/stresset, og den derfor måske overreagerer.
