Sygeplejersker grinte af barns navn

Panther skriver:

Men igen - selv hvis de gjorde, hvad så? Det er nogle tilfældige personer, som du aldrig skal se igen, og det er da helt ligegyldigt om vedkommende kan lide dit navn. Hvis der var et racistisk komponent eller lignende i det, ville det lidt være noget andet for mig.

Jeg holder nu stadig på (uden jo overhovedet at have været der selv) at de sandsynligvis har snakket/grinet af noget andet, og så har hun sagt dig navn forkert. Lidt a la Fortvivlet skriver.

Hvad ville du sige, hvis du skulle kontakte hospitalet? Du er jo ikke sikker i din sag, så jeg tænker at det ville blive en meget mærkelig telefonsamtale. Og igen - for hvad? Jeg er sikker på, at der er nogen der har en holdning til mit navn, udseende, holdninger etc hver dag - idgaf

Det handler jo ikke om hvad andre kan lide eller ej, men hvordan de handler. Man kan tænke hvad man vil og stadig opføre sig ordentligt. Og de har slet ingen grund til at nævne navnet i venteområdet med mindre de kalder patienten ind hvilket ikke var det der skete (som jeg læser det). Det har været ubehageligt det må man gerne rette henvendelse om forbi man skal kunne forvente bedre af sundhedsprofessionelle (og alle andre faktisk). Og det behøver jo ikke handle om at man vil have, at det får en konsekvens andet end at afdelingen får fokus på deres generelle opførsel, hvilket kun sker hvis nogen siger noget. 

Anonym skriver:

Det handler jo ikke om hvad andre kan lide eller ej, men hvordan de handler. Man kan tænke hvad man vil og stadig opføre sig ordentligt. Og de har slet ingen grund til at nævne navnet i venteområdet med mindre de kalder patienten ind hvilket ikke var det der skete (som jeg læser det). Det har været ubehageligt det må man gerne rette henvendelse om forbi man skal kunne forvente bedre af sundhedsprofessionelle (og alle andre faktisk). Og det behøver jo ikke handle om at man vil have, at det får en konsekvens andet end at afdelingen får fokus på deres generelle opførsel, hvilket kun sker hvis nogen siger noget. 

Hvis det ikke er ifbm de bliver kaldt ind, så kan det jo være, de går og planlægger rækkefølge, processen eller andet. Fx en samtale som følger:

Person 1: ”Så kan vi gøre x, y og z”

Person 2: ”Ja, og når vi så er færdige med dem der sidder og venter, er der sikkert tid til at vi kan drikke rosé i solen”

Alle: hahahahhaha

Person 1: ”Ja, men lad os nu starte med ‘efternavn’”

Altså der er jo tusind muligheder, når ts ikke har hørt samtalens indhold. Og hvordan skal hun forklare det for hospitalet, når hun ikke kan sige noget konkret. De ville sandsynligvis ikke engang kunne identificere hvilken situation, det har handlet om. Man skal da også være overordentlig dum, hvis man går ud og gør grin med et navn i et venteværelse, hvor man ved, at vedkommende sidder. Er det en mulighed? Ja, alt er en mulighed. Men jeg ville ikke tro, at det var det mest sandsynlige.

Og selv hvis nogen havde grint af mit navn (det et i øvrigt sket), så ville jeg ikke skænke det en tanke efter fem minutter, og jeg ville slet ikke bruge tid på at følge op på det (igen hvis det ikke har diskriminerende undertoner - så er det en anden situation).

Panther skriver:

Hvis det ikke er ifbm de bliver kaldt ind, så kan det jo være, de går og planlægger rækkefølge, processen eller andet. Fx en samtale som følger:

Person 1: ”Så kan vi gøre x, y og z”

Person 2: ”Ja, og når vi så er færdige med dem der sidder og venter, er der sikkert tid til at vi kan drikke rosé i solen”

Alle: hahahahhaha

Person 1: ”Ja, men lad os nu starte med ‘efternavn’”

Altså der er jo tusind muligheder, når ts ikke har hørt samtalens indhold. Og hvordan skal hun forklare det for hospitalet, når hun ikke kan sige noget konkret. De ville sandsynligvis ikke engang kunne identificere hvilken situation, det har handlet om. Man skal da også være overordentlig dum, hvis man går ud og gør grin med et navn i et venteværelse, hvor man ved, at vedkommende sidder. Er det en mulighed? Ja, alt er en mulighed. Men jeg ville ikke tro, at det var det mest sandsynlige.

Og selv hvis nogen havde grint af mit navn (det et i øvrigt sket), så ville jeg ikke skænke det en tanke efter fem minutter, og jeg ville slet ikke bruge tid på at følge op på det (igen hvis det ikke har diskriminerende undertoner - så er det en anden situation).

Det er jo fint for dig. Så havde du nok heller ikke oprettet en tråd. Dermed tyder noget på at ts har det anderledes. 

Anonym skriver:

Det er jo fint for dig. Så havde du nok heller ikke oprettet en tråd. Dermed tyder noget på at ts har det anderledes. 

Nej, hun har netop oprettet en tråd og spurgt “hvad ville I gøre”. Hvilket jeg svarer på. Rimelig grundigt. Hvorimod du ikke forholdet dig til nogle af mine pointer, og bare skriver “fint for dig”.

Ja som overskriften lyder, så havde vi en ret ubehagelig oplevelse på Nykøbing Falster Sygehus for nogle uger siden. Vælger af være anonym af hensyn til mit barn. 

Vores barn har et meget gammeldags navn og oven i det, også et udenlandsk efternavn som kan være lidt svært eller specielt for de fleste danskere at sige. (Men ikke umuligt, eller så opsigtsvækkende anderledes, at det noget man ligefrem griner af). 

Vores barn på 12 skulle have taget røntgenbilleder pga mistanke om brud i hånden. I den forbindelse blev vi bedt om at vente på en stol ude på gangen. Der var relativt få mennesker, men vi var ikke alene. 

Pludselig kommer der en flok på 3-4 sygeplejersker (måske assistenter, er i tvivl, men de havde uniformer på) gående grinende ned af gangen mod os, uden at skænke en tanke, at vi sidder og venter. De griner højt ift situation og pludselig bliver mit barns navn nævnt med særligt tryk på efternavn.

Yderst ubehageligt og mit barn spurgte mig kort efter, hvorfor de havde sagt sådan om navnet og griner? Hvilket jeg selvfølgelig ikke rigtig kan svare på, men forsøger bare at forklare, at de måske bare syntes navnet var udsædvanligt, eller måske lidt svært at sige. 

Tror mit barn er ovre det nu. Men hændelsen bliver desværre ved med at hjemsøge mig. Hvorfor sagde jeg ikke noget i situationen til dem? (Ved godt jeg selvfølgelig var lidt chokeret over det, men alligevel). 

Er det for sent at gøre noget ved det nu? 

Tænker det svært at finde de personer igen selvfølgelig, og måske også irrelevant så mange dage efter. Men for mig var det ikke en særlig rar oplevelse og blev virkelig ramt på mit barns stolthed. 

Hvad ville i gøre ?

Havde de 3 - 4 sygeplejesker noget med behandlingen af dit barn at gøre? Tænker umiddelbart det er mange sygeplejersker til et barn. 

Anonym skriver:

Havde de 3 - 4 sygeplejesker noget med behandlingen af dit barn at gøre? Tænker umiddelbart det er mange sygeplejersker til et barn. 

Nej overhovedet ikke. De kom bare gående ned ad gangen, havde hverken set dem før eller siden. 

Der var igen tvivl om, at det var mit barns navn de lavede "sjov" med.