Sygeplejersker grinte af barns navn

Ja som overskriften lyder, så havde vi en ret ubehagelig oplevelse på Nykøbing Falster Sygehus for nogle uger siden. Vælger af være anonym af hensyn til mit barn. 

Vores barn har et meget gammeldags navn og oven i det, også et udenlandsk efternavn som kan være lidt svært eller specielt for de fleste danskere at sige. (Men ikke umuligt, eller så opsigtsvækkende anderledes, at det noget man ligefrem griner af). 

Vores barn på 12 skulle have taget røntgenbilleder pga mistanke om brud i hånden. I den forbindelse blev vi bedt om at vente på en stol ude på gangen. Der var relativt få mennesker, men vi var ikke alene. 

Pludselig kommer der en flok på 3-4 sygeplejersker (måske assistenter, er i tvivl, men de havde uniformer på) gående grinende ned af gangen mod os, uden at skænke en tanke, at vi sidder og venter. De griner højt ift situation og pludselig bliver mit barns navn nævnt med særligt tryk på efternavn.

Yderst ubehageligt og mit barn spurgte mig kort efter, hvorfor de havde sagt sådan om navnet og griner? Hvilket jeg selvfølgelig ikke rigtig kan svare på, men forsøger bare at forklare, at de måske bare syntes navnet var udsædvanligt, eller måske lidt svært at sige. 

Tror mit barn er ovre det nu. Men hændelsen bliver desværre ved med at hjemsøge mig. Hvorfor sagde jeg ikke noget i situationen til dem? (Ved godt jeg selvfølgelig var lidt chokeret over det, men alligevel). 

Er det for sent at gøre noget ved det nu? 

Tænker det svært at finde de personer igen selvfølgelig, og måske også irrelevant så mange dage efter. Men for mig var det ikke en særlig rar oplevelse og blev virkelig ramt på mit barns stolthed. 

Hvad ville i gøre ?

Jeg ville være helt vildt ligeglad og i første omgang tænke at der sandsynligvis var en anden grund til at de grinte.

Panther skriver:

Jeg ville være helt vildt ligeglad og i første omgang tænke at der sandsynligvis var en anden grund til at de grinte.

Det jo der det er lidt ærgerligt man ikke kan gengive det som er sket præcis som sket. Men for os var der ingen tvivl om, at det var barnets navn der blev grinet af, pga. måden den ene sygeplejerske sagde det på og lagde trykket. (Lød og føltes som om, at de gjorde grin med det). 

Jeg kan godt forstå det var en dårlig oplevelse. Jeg arbejder selv på hospital og noget andet er at jeg meget sjældent ville gå rundt og tale om en patient på gangen og slet ikke med navnet nævnt. Det rager jo ikke alle mulig andre. Jeg tror godt jeg kunne finde på at skrive eller ringe til afdelingen. Ikke for at få noget egentlig ud af det andet end at få dem til at tænke sig lidt om. Det kan have været studerende men der gælder jo det samme. 

Hvis du henvender dig. Hvad vil du gerne have skal være udfaldet for sygeplejerskerne? Fyring, undskyldning, skældes ud, advarsel? Og vil det give dig ro efterfølgende.

jeg ville personligt Være ligeglad, men var det noget jeg oplevede ofte ville jeg ærgre mig over jeg har valgt en navnesammensætning der er let at grine af.

Det lyder som studerende. Eller det håber jeg det var. 

Har aldrig mødt plejepersonale som har gået rundt på den måde og i øvrigt nævne patient navne i åbent rum, medmindre det har været studerende. De er ofte unge og nogen kan være uvidende og måske helt ligeglade med den praktik de er i, og så bliver de sløsende. 

Jeg HÅBER det har været studerende. De har brudt deres tavshedspligt. 

Du kan ikke gøre noget ved det. Ærgerlig situation, som jeg godt kan forstå sætter sig i maven og tankerne. 

Idioter kan man møde mange steder. 

Det er selvfølgelig meget upassende, at ansatte på sygehuset opfører sig sådan, men det ville ikke være noget, jeg gjorde en større sag ud af. Jeg ville ærligt sige til en 12-årig, at de åbenbart syntes, navnet var sjovt, ikke lægge skjul på, at det var en åndssvag opførsel fra deres side, og at det sagde mest om dem. 

Når fremmede kan synes, at navnet er så sjovt, vil det nok ikke være sidste gang, dit barn møder reaktioner på det. Måske heller ikke første. Det ville jeg give mit barn nogle redskaber til at tackle.

Jeg og mine børn har et meget specielt efternavn - vi er de eneste i DK med dette navn - og det er meget oplagt at smile af det og lave sjov med både for børn og voksne. Det har både jeg og børnene oplevet rigtigt mange gange. I stedet for at blive vred eller såret, så har jeg sagt til mine børn, fra de var små, at det da også er et lidt skørt navn, som man godt kan grine lidt ad, og så har jeg med et smil remset op for dem, hvad folk i tidens løb har sagt om det i sjov. 
Samtidig har jeg fortalt dem, hvor meget navnet betyder for mig - jeg har det fra min far, som døde, da jeg var lille - og sagt, at det da er ret sejt at have et navn, som ingen andre har, hvor sjovt det end lyder.  
Så når vi møder reaktioner på navnet - smådrillerier, grin eller undren - så smiler vi selv med og siger fx, at “åh ja, dét har jeg hørt mange gange - det rimer også på ……, og jeg blev engang kaldt ……” 

Vi “owner” det altså - viser, at vi da godt selv kan se det sjove i navnet, uden at det går ud over vores stolthed. Lidt ligesom, når nogen i sjov påtaler, at min datter og jeg er meget lave - så siger jeg fx noget om, at vi ellers er meget stolte af vores lange stænger (vi har meget korte ben!), eller at vi rent faktisk er hobitter, og at man da gerne må se vores behårede tæer. 

Det er godt at kunne smile lidt ad sig selv og komme dumme bemærkninger i forkøbet eller gå med på spøgen. Det er ikke sjovt at drille eller gøre grin med nogen, som selv er med på den.

Så i stedet for at klage og forsøge at beskytte din søn mod dumme reaktioner, som han nok ikke kan undgå, synes jeg, du skal lære ham at ryste på hovedet af det og være klar med et afvæbnende modsvar. 

Umiddelbart ud fra hvad du skriver, tænker jeg også at de har grint af noget andet og grint af og så skulle råbe den næste ind, at de har lagt tryk på efternavn, tænker jeg bare at efternavne ofte er kritiske at udtale, og forskelligt hvor man ligger trykket.

Jeg er pædagog og kommer i kontakt med mange navne og jeg og mine kollegaer har aldrig grint af et navn, har endnu ikke mødt et "sjovt navn" omen vi har snakket om at det var godt nok et specielt navn, men man vender sig jo hurtigt til det og så er det jo bare et navn, som alle andre 

Jeg kan godt forstå det er ubehageligt. Jeg ved ikke one jeg slev faktisk ville gøre noget ved det, men ville have lyst til det.

Men jeg synes godt du kan ringe/skrive til afdelingen om din oplevelse (hvis det vil give dig ro) ikke med forventningen om at få noget ud af det, men for at gøre opmærksomme på problemet, så de pågældende personer kan ændre deres adfærd. For det gør man ikke og slet ikke når man arbejder på et sygehus lige meget hvad ens stilling er. Jeg arbejder ikke slev på et men selv da jeg var praktisk på et som 15-åring skulle vi skrive under på tavshedspligten, så det må jo bestemt også gælde dem!

Anonym skriver:

Det jo der det er lidt ærgerligt man ikke kan gengive det som er sket præcis som sket. Men for os var der ingen tvivl om, at det var barnets navn der blev grinet af, pga. måden den ene sygeplejerske sagde det på og lagde trykket. (Lød og føltes som om, at de gjorde grin med det). 

Men igen - selv hvis de gjorde, hvad så? Det er nogle tilfældige personer, som du aldrig skal se igen, og det er da helt ligegyldigt om vedkommende kan lide dit navn. Hvis der var et racistisk komponent eller lignende i det, ville det lidt være noget andet for mig.

Jeg holder nu stadig på (uden jo overhovedet at have været der selv) at de sandsynligvis har snakket/grinet af noget andet, og så har hun sagt dig navn forkert. Lidt a la Fortvivlet skriver.

Hvad ville du sige, hvis du skulle kontakte hospitalet? Du er jo ikke sikker i din sag, så jeg tænker at det ville blive en meget mærkelig telefonsamtale. Og igen - for hvad? Jeg er sikker på, at der er nogen der har en holdning til mit navn, udseende, holdninger etc hver dag - idgaf