Konflikt i parforholdet

Min kæreste og jeg har virkelig mange problemer i forholdet for tiden. Vi har været sammen i 5 år og har to børn en på 1 år og 3 år.

Efter at vi fik vores første barn, har jeg en følelse af at han bare hader mig så meget for at gøre livet så hårdt for ham. Han siger tit efter at vi har fået vores nr. 2 barn, at havde han vidst at det var så hårdt, så havde han ikke fået nogle børn.

Han giver tit udtryk for at han hader hans liv og at dem som ikke får børn eller har deleordning har det meget bedre og levet det gode liv.

Han har så mange forventninger til at jeg tager 70-80% af dagens rutiner og pligter. Jeg skal sørge for børnene, det huslige indenfor og og så skal han tage det udenfor og jeg skal sørge for at tage børnene imens, så han kan få alene tid til at gøre det.

Han vil gerne at han kan hjælpe det til som han har lyst til og mere skal jeg ikke forlange af ham. Han vil gerne at han kan tage en lur hver dag og spille computer med hans venner når han har lyst uden at jeg skal blive irriteret på ham.

Han har meget svært ved at forstå at jeg gerne vil sidde og snakke lidt om aftenen efter børnene er puttet uden nogle konstante afbrydelser. Han føler at vi gør alt sammen så det er 50/50, og kan ikke forstå at jeg ikke bare kan putte dem begge i ny og næ så han kan slappe af eller spille.

Han siger at han er mættet af alt, mig, arbejde og børn, så jeg prøver virkelig at give ham plads, men det er aldrig godt nok, og jeg føler bare at jeg skal give mere og mere plads. Jo mere plads jeg giver ham til at gøre hvad han har lyst til jo mere afslapning og fred skal han også have. Jeg prøver virkelig at få det til at fungere for børnenes skyld og sørger for at have dem med når jeg har aftaler og lave aftaler med vores venner med børn og det sidste er også blevet et problem og alt for drænede for ham. Jeg har ret meget at se til da jeg skal bestå en uddannelse og får derfor første mere tid efter sommerferie, men det har jeg nærmest ikke tid til at fokusere på fordi at han ikke kan give mig plads og tid til det, da han selv har det hårdt. 

Han gider mig heller ikke mere og siger at han ikke kan lide mig mere, men er her for børnenes skyld.

Jeg har sagt at han skal kontakte en psykolog efter første barn, men det blev bedre og så kom nr. 2 og så kom vi tilbage til samme problem, da han er for træt og ikke vil snakke med mig, men der sker bare ikke noget. Han taler mig efter munden for at glemme konflikterne og de lede ting han giver udtryk for.

Jeg Kan det mon hjælpe at han får fri for familien og det herhjemme i nogle uger?

Hjælp!! Er virkelig desperat efter råd. Jeg har selv en del at se til og kan snart ikke holde til mere. 

I har brug for hjælp. Parterapi vil nok være en rigtig god ide.

Han lyder stresset af småbørnslivet, men helt ærligt, hvorfor er du sammen med ham? Han siger lige ud, at han ikke kan lide dig mere. 

Det er snart sommer og som jeg forstår det, så er du færdig med en uddannelse lige om lidt. Hvis det var mig, så ville jeg fokusere på børnene og på at få bestået uddannelsen, så der forhåbentligt venter et job med mere indtægt og venter. Og så bed ham flytte. 

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har virkelig mange problemer i forholdet for tiden. Vi har været sammen i 5 år og har to børn en på 1 år og 3 år.

Efter at vi fik vores første barn, har jeg en følelse af at han bare hader mig så meget for at gøre livet så hårdt for ham. Han siger tit efter at vi har fået vores nr. 2 barn, at havde han vidst at det var så hårdt, så havde han ikke fået nogle børn.

Han giver tit udtryk for at han hader hans liv og at dem som ikke får børn eller har deleordning har det meget bedre og levet det gode liv.

Han har så mange forventninger til at jeg tager 70-80% af dagens rutiner og pligter. Jeg skal sørge for børnene, det huslige indenfor og og så skal han tage det udenfor og jeg skal sørge for at tage børnene imens, så han kan få alene tid til at gøre det.

Han vil gerne at han kan hjælpe det til som han har lyst til og mere skal jeg ikke forlange af ham. Han vil gerne at han kan tage en lur hver dag og spille computer med hans venner når han har lyst uden at jeg skal blive irriteret på ham.

Han har meget svært ved at forstå at jeg gerne vil sidde og snakke lidt om aftenen efter børnene er puttet uden nogle konstante afbrydelser. Han føler at vi gør alt sammen så det er 50/50, og kan ikke forstå at jeg ikke bare kan putte dem begge i ny og næ så han kan slappe af eller spille.

Han siger at han er mættet af alt, mig, arbejde og børn, så jeg prøver virkelig at give ham plads, men det er aldrig godt nok, og jeg føler bare at jeg skal give mere og mere plads. Jo mere plads jeg giver ham til at gøre hvad han har lyst til jo mere afslapning og fred skal han også have. Jeg prøver virkelig at få det til at fungere for børnenes skyld og sørger for at have dem med når jeg har aftaler og lave aftaler med vores venner med børn og det sidste er også blevet et problem og alt for drænede for ham. Jeg har ret meget at se til da jeg skal bestå en uddannelse og får derfor første mere tid efter sommerferie, men det har jeg nærmest ikke tid til at fokusere på fordi at han ikke kan give mig plads og tid til det, da han selv har det hårdt. 

Han gider mig heller ikke mere og siger at han ikke kan lide mig mere, men er her for børnenes skyld.

Jeg har sagt at han skal kontakte en psykolog efter første barn, men det blev bedre og så kom nr. 2 og så kom vi tilbage til samme problem, da han er for træt og ikke vil snakke med mig, men der sker bare ikke noget. Han taler mig efter munden for at glemme konflikterne og de lede ting han giver udtryk for.

Jeg Kan det mon hjælpe at han får fri for familien og det herhjemme i nogle uger?

Hjælp!! Er virkelig desperat efter råd. Jeg har selv en del at se til og kan snart ikke holde til mere. 

Jeg forstår slet ikke, at du har lyst til, at være sammen med et menneske som direkte har sagt, at han ikke kan lide dig mere.

Man skal ikke blive sammen for enhver pris, selvom der er børn.

Kom du hellere ud af det forhold, inden det ødelægger dig helt.

Det er svært at komme med råd, for du kan selvfølgelig ikke beskrive alt i en tråd herinde. Men jeg får også lyst til at skrive at du (eller ham) skal flytte. Væk fra hinanden med jer. 

Det er trods alt "bare" et forhold. Livet er ikke ødelagt fordi man må gå fra hinanden. Heller ikke når der er børn. Livet skal leves, ikke kæmpes  

Åha - nogle gange ville jeg ønske folk forholdte sig lidt mere til deres parforhold i det der børneshow. Der er tydeligvis noget han ikke fik dealet med efter barn nr 1 og alligevel kommer nr 2 relativt tæt på. Det lå sgu næsten i kortene at det ville gå galt.

Men det er jo svært at ændre på nu. Som de andre synes jeg ikke er det godt at han taler så negativt om dig. Udbrændthed, pres og have fået nok af børn og familie kan alle forstå, men hans måde at italesætte det på er ikke okay. Og det nytter jo heller ikke noget at du bare skal give ham mere og mere plads. Det holder du ikke selv til i længden. Han bliver nødt til at søge noget hjælp og forholde sig til, at han har to børn. Selv hvis I går fra hinanden skal have stadig forholde sig til dem og behandle dem ordentligt samtidig med at han skal skal have sin egen husholdning til at køre.

Så jeg tror jeg er enig med de andre i at du skal tale med og gøre det klart at han risikere at miste sit familieliv, hvis ikke han sætter ind.

Pak din ting og flyt, så får han lige præcis det han ønsker. 

Hvis han vil have dig hjem igen må han jo åbne kæften og forklare sig og hvad han selv syntes skal ændres for i kan få det godt. 

Jeg blev ramt af en depression/stress omkring en af vores unger det eneste jeg gad var spille online, det var ved at ødelægge alt og først da mine kone var ved at gå ned fik jeg hovedet ud af røven og kunne begynde at arbejde på mig selv, så nogle gange skal der nogle ekstreme træk til før at det kan blive godt 

Som de andre siger, så er han presset og det lyder til, at han har en efterfødselsreaktion efter det første barn.. 

Han skal have hjælp, og da han åbenbart ikke er interesseret i at få den, samt han taler grimt til dig og siger, at han ikke gider dig mere, så vil mit råd være at flytte.. Du får meget mere overskud, fordi du ikke skal tage dig af ham, tage hensyn eller have en forventning om at han gør noget i huset

Status er nu at jeg har sagt til ham i dag at enten går vi i parterapi eller så må han flytte. Han synes at jeg overreagere og det er reg voldsomt at starte ud med, men han er gået med til det og jeg står fast!

Vi hepper på dig! 

Det er skide svært at pleje forholdet med små børn, men der skal være gensidig respekt og en villighed til at løse problemerne! Herunder at kigge indad og tage sin del er ansvaret.

Vil han det? Godt for jer!

Vil han ikke der? Godt for dig! 

Så bliver du alenemor til 2, men det er sgu også nemmere end 3 som nu.