Hvor meget gør I ud af jer selv??

Anonym skriver:

Jeg skal altid høre på kommentarer og får blikke hvis jeg f.eks har en fridag og ingen makeup har på af min kæreste. Han ser helst, at jeg hver dag og hele tiden har makeup på. 
Jeg gør det kun for hans skyld på mine fridage for ellers går jeg uden makeup de dage og friweekender. Hvis jeg skal på arbejde så tager jeg makeup på, for der kan jeg ikke undvære det selv. 
Han vil intet med mig hvis jeg ikke har makeup på. Det behøver ikke være det helt store, men specielt mine øjne bryder han sig ikke om hvis de ikke har makeup på. Han bliver heller ikke tiltrukket af mig og han siger, at det er for min og vores skyld at jeg helst skal have makeup på. 
Han kan f.eks sige at jeg ligner den afskyelige snemand. Om jeg virkelig kan se noget, for mine øjne er væk. Lidt ment i sjov, men alligevel i alvor. 
Jeg er træt af det og det gør intet godt fra min side af. Til gengæld bliver jeg frastødt og har svært ved at vise kærlighed, hvilket han ikke forstår. 
Jeg vil selv have lov til ar bestemme hvornår jeg vil have makeup på eller ej. Problemet er bare, at hvis jeg ikke gør det, så fryser han mig ude…. Sådan var det slet ikke i starten af vores forhold og ikke da jeg var gravid, for der brugte jeg slet ikke makeup.

Han mener, at man godt kan ofre sig lidt i et forhold. Give noget af sig selv, for så tilgengæld at få igen. Det mener han jeg gør hvis jeg tager makeup på.

Jeg ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg…han vil alligevel ikke lytte….

På mine fridage tager jeg sjældent make up på. Det er kun hvis vi skal noget. 

nu er jeg godt nok single men hvis jeg havde en kæreste der ville have jeg gik med make up hver dag. Så havde han fået sparket, for så er det ikie mig han er forelsket i men en udklædning af mig. Han ville ikke være værd at samle på i mine øjne. 

Anonym skriver:

Jeg kan godt se når jeg har skrevet det ned, at det lyder helt tosset. 

Problemet er bare, at han er super stædig og giver sig ikke.

Jeg har ingen familie udover ham og vores børn og så hans side af familien. 
Jeg er super afhængig af ham. Så kan ikke undvære ham.

Jeg har ingen selvværd og bliver altid så super ked af det og bliver mentalt dårlig når vi er uvenner. 

Han vil ikke give slip på mig og mener at de forhold hvor der “går hverdag i den” er forhold hvor der ingen kærlighed er. Han kæmper og kæmper, og mener ikke at man kan gå fra hinanden når man har været sammen i mange år. 

Jeg og for den skyld jer hvis I kunne snakke med ham kan snakke nu og indtil jeres død. Han giver sig ikke!! Så stædig er han! 

 

 

Det er ikke stædighed. Det er narcisme 

Anonym skriver:

Jeg kan godt se når jeg har skrevet det ned, at det lyder helt tosset. 

Problemet er bare, at han er super stædig og giver sig ikke.

Jeg har ingen familie udover ham og vores børn og så hans side af familien. 
Jeg er super afhængig af ham. Så kan ikke undvære ham.

Jeg har ingen selvværd og bliver altid så super ked af det og bliver mentalt dårlig når vi er uvenner. 

Han vil ikke give slip på mig og mener at de forhold hvor der “går hverdag i den” er forhold hvor der ingen kærlighed er. Han kæmper og kæmper, og mener ikke at man kan gå fra hinanden når man har været sammen i mange år. 

Jeg og for den skyld jer hvis I kunne snakke med ham kan snakke nu og indtil jeres død. Han giver sig ikke!! Så stædig er han! 

 

 

Hans stædighed er ikke relevant. Du er et menneske i egen ret. Du kan ikke holdes på, det er slet ikke op til ham. Men du er meget nedbrudt, som en anden også skriver - og du vil have gavn af noget hjælp og støtte, ikke mindst så dine børn ikke fortsat skal vokse op i et forvrænget billede af hvad et parforhold med gensidig værdighed og respekt indebærer. 

Jeg tænker også, når nu han mener man skal ofre sig for hinanden i et parforhold, hvilke ofre gør han for dig?

derudover mener jeg ikke man skal ofre sig for hinanden, man kan af lyst gøre ting for at glæde hinanden, men en der virkelig elskede sin partner ville ikke ønske at partneren ofrede sig for deres skyld.

når du skriver lyder det som et super usundt forhold, hans stædighed og krav, din følelse af afhængighed osv. det lyder ikke som noget godt ligeværdigt velfungerende forhold.

Jeg synes jeg gør en del ud af mig selv - hår makeup og pænt tøj mm. MEN jeg gør det faktisk mest for egen tilfredsstillede. Jeg nyder at se pæn ud. Men jeg lægger ikke makeup, når Keg skal i haven eller en tur i Netto på en søndag. Din man skal ikke bestemme det og udskamme dig,  hvis du ikke har makeup på. 

Med det du beskriver så havde jeg kylet den kæreste ud lige det med samme. Han har ingen respekt, omsorg eller empati for dig. Hvorfor finder du dig i den behandling? Du er ikke afhængig af ham, det føles bare sådan. 

jeg tager make up på for MIN skyld og fordi jeg har lyst. Hvis en kæreste gjorde grin med mit naturlige udseende, så holder jeg nok af mig selv til at smide ham ud. 

det er et ekstremt usundt og dysfunktionelt forhold du er i. Jeg håber du søger hjælp. 

Av. At blive kritiseret for hvordan man faktisk ser ud fra naturens side, af ham der skulle påstå at elske dig… sådan en partner kunne jeg aldrig leve med. Han elsker dig jo ikke. Han elsker ideen om en pyntet trofæ kone - men dig som menneske, viser han ingen respekt eller værdighed. 
Det har intet med “ofre” at gøre. Man skal aldrig gøre noget når man ikke har lyst! Og ens kæreste skal aldrig kritisere eller udskamme ens naturlige jeg!! En partner skal bygge en op, ikke pille en ned. 

kære du. Jeg håber du forstår alvoren.

Anonym skriver:

Jeg skal altid høre på kommentarer og får blikke hvis jeg f.eks har en fridag og ingen makeup har på af min kæreste. Han ser helst, at jeg hver dag og hele tiden har makeup på. 
Jeg gør det kun for hans skyld på mine fridage for ellers går jeg uden makeup de dage og friweekender. Hvis jeg skal på arbejde så tager jeg makeup på, for der kan jeg ikke undvære det selv. 
Han vil intet med mig hvis jeg ikke har makeup på. Det behøver ikke være det helt store, men specielt mine øjne bryder han sig ikke om hvis de ikke har makeup på. Han bliver heller ikke tiltrukket af mig og han siger, at det er for min og vores skyld at jeg helst skal have makeup på. 
Han kan f.eks sige at jeg ligner den afskyelige snemand. Om jeg virkelig kan se noget, for mine øjne er væk. Lidt ment i sjov, men alligevel i alvor. 
Jeg er træt af det og det gør intet godt fra min side af. Til gengæld bliver jeg frastødt og har svært ved at vise kærlighed, hvilket han ikke forstår. 
Jeg vil selv have lov til ar bestemme hvornår jeg vil have makeup på eller ej. Problemet er bare, at hvis jeg ikke gør det, så fryser han mig ude…. Sådan var det slet ikke i starten af vores forhold og ikke da jeg var gravid, for der brugte jeg slet ikke makeup.

Han mener, at man godt kan ofre sig lidt i et forhold. Give noget af sig selv, for så tilgengæld at få igen. Det mener han jeg gør hvis jeg tager makeup på.

Jeg ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg…han vil alligevel ikke lytte….

Skrev du også “min tøjstil” opslaget, hvor han ikke kan lide et bestemt par bukser?

Hej du.

Uden at vide hvem du er, så er jeg helt sommer på du er helt utroligt smuk uden make-up. Jeg bliver ked af at læse hvad du skriver. At han intet vil med dig hvis du ikke har make-up på.

Du er meget bedre tjent!