Hvor meget gør I ud af jer selv??

Jeg skal altid høre på kommentarer og får blikke hvis jeg f.eks har en fridag og ingen makeup har på af min kæreste. Han ser helst, at jeg hver dag og hele tiden har makeup på. 
Jeg gør det kun for hans skyld på mine fridage for ellers går jeg uden makeup de dage og friweekender. Hvis jeg skal på arbejde så tager jeg makeup på, for der kan jeg ikke undvære det selv. 
Han vil intet med mig hvis jeg ikke har makeup på. Det behøver ikke være det helt store, men specielt mine øjne bryder han sig ikke om hvis de ikke har makeup på. Han bliver heller ikke tiltrukket af mig og han siger, at det er for min og vores skyld at jeg helst skal have makeup på. 
Han kan f.eks sige at jeg ligner den afskyelige snemand. Om jeg virkelig kan se noget, for mine øjne er væk. Lidt ment i sjov, men alligevel i alvor. 
Jeg er træt af det og det gør intet godt fra min side af. Til gengæld bliver jeg frastødt og har svært ved at vise kærlighed, hvilket han ikke forstår. 
Jeg vil selv have lov til ar bestemme hvornår jeg vil have makeup på eller ej. Problemet er bare, at hvis jeg ikke gør det, så fryser han mig ude…. Sådan var det slet ikke i starten af vores forhold og ikke da jeg var gravid, for der brugte jeg slet ikke makeup.

Han mener, at man godt kan ofre sig lidt i et forhold. Give noget af sig selv, for så tilgengæld at få igen. Det mener han jeg gør hvis jeg tager makeup på.

Jeg ved ikke hvad jeg vil med det her indlæg…han vil alligevel ikke lytte….

Han lyder super kontrollerende, hvorfor lader du ham bestemme på den måde?

Jeg har aldrig makeup på mere og det har jeg ikke haft i flere år, medmindre vi en sjælendt gang skal ud og spise uden børn. Min kæreste er heldigvis ligeglad og synes jeg er super smuk uden, og sådan skal det også være. Man kan ikke bestemme over hinanden.

Jeg tror måske, at det mest interessante her ikke så meget din kærestes usympatiske væsen (eller for den sags skyld hvor meget andre gør ud af dem selv) - men nærmere hvad det mon er i dig, som gør, at du finder dig at omgås et menneske, der behandler dig så nedværdigende og respektløst?

StortOgSmåt skriver:

Jeg tror måske, at det mest interessante her ikke så meget din kærestes usympatiske væsen (eller for den sags skyld hvor meget andre gør ud af dem selv) - men nærmere hvad det mon er i dig, som gør, at du finder dig at omgås et menneske, der behandler dig så nedværdigende og respektløst?

Jeg kan godt se når jeg har skrevet det ned, at det lyder helt tosset. 

Problemet er bare, at han er super stædig og giver sig ikke.

Jeg har ingen familie udover ham og vores børn og så hans side af familien. 
Jeg er super afhængig af ham. Så kan ikke undvære ham.

Jeg har ingen selvværd og bliver altid så super ked af det og bliver mentalt dårlig når vi er uvenner. 

Han vil ikke give slip på mig og mener at de forhold hvor der “går hverdag i den” er forhold hvor der ingen kærlighed er. Han kæmper og kæmper, og mener ikke at man kan gå fra hinanden når man har været sammen i mange år. 

Jeg og for den skyld jer hvis I kunne snakke med ham kan snakke nu og indtil jeres død. Han giver sig ikke!! Så stædig er han! 

Anonym skriver:

Jeg kan godt se når jeg har skrevet det ned, at det lyder helt tosset. 

Problemet er bare, at han er super stædig og giver sig ikke.

Jeg har ingen familie udover ham og vores børn og så hans side af familien. 
Jeg er super afhængig af ham. Så kan ikke undvære ham.

Jeg har ingen selvværd og bliver altid så super ked af det og bliver mentalt dårlig når vi er uvenner. 

Han vil ikke give slip på mig og mener at de forhold hvor der “går hverdag i den” er forhold hvor der ingen kærlighed er. Han kæmper og kæmper, og mener ikke at man kan gå fra hinanden når man har været sammen i mange år. 

Jeg og for den skyld jer hvis I kunne snakke med ham kan snakke nu og indtil jeres død. Han giver sig ikke!! Så stædig er han! 

 

 

Men er det ikke i sidste ende ligegyldigt hvor stædig han er? Du må have dine egne meninger, holdninger og ønsker. Som er det der er det vigtigste for dig. Han har sine. Fint nok. Men du skriver meget om hvad han vil og ikke vil.. han vil ikke give slip på dig? Hvad vil du? Du er vel ikke fysisk fanget og tvunget til at dele hans liv, holdninger og synspunkter? 

Det med familie og netværk. Jeg er selv vokset op med en enlig mor, der kunne flytte bjerge. Det hjælper mig ofte at tænke, at hun tog sine to børn og i en alder af 38 flyttede til et andet land, med et helt nyt sprog, ingen netværk eller familie, eller sikkerhed. Startede alt forfra. Ikke om jeg skulle gå så meget på kompromis med mig selv og være kontrolleret af en mand, selvfølgelig kan man klare sig selv, og endda være lykkelig og blomstre, også selv om det måske virker kompliceret når man skal til at være alene og klare sig selv

Du er bedre tjent uden ham, han lyder ærligt talt som en idiot.

Du skal nok klare dig uden ham og lære andre mennesker at kende, som behandler dig med respekt, som du har fortjent. 

Du er ikke afhængig af ham. Det føles sådan. Men du skal ikke vie dit liv til én som ikke ønsker dig. 

Du snakker om kærlighed i et forhold. Men makeup er da ikke kærlighed? Og det lyder til kun at være én problemstik ud af mange krav han sætter. 

Ræk ud til mødrehjælpen. De kan vejlede og støtte dig i at komme videre. 

Når du er 80, er det så dette liv du vil sidde og se tilbage på? 

Kram til dig ❤️ Det er ikke en nem situation du er i. 

PS. Jeg har aldrig gået med makeup. Og mangler ikke anerkendelse, søde ord eller andet. 

Personligt, syntes jeg makeup er bras, og er total ligeglad med om min kone tager det på, hun tager det ihvertfald ikke på for min skyld. 

Ser hende faktisk helst uden makeup, der syntes jeg hun er smukkest. Men for hende er det en del af udklædning for at være lækker men det må hun om. 

Kan huske engang, hvor hun fik lagt makeup på af en professionel, og så kigger makeup damen på mig og siger ser det ikke bare naturligt ud. Og inden jeg nåede at fyre hele min rant af, afbrød min kone med et grin og sagde lige der ønsker du ikke hans mening, for ham er der intet naturligt i en gang mailing i knoppen

Kære ven

Du er psykisk nedbrudt

Ingen bliver bedre mennesker af at tage makeup på. Det gør man for sin egen skyld, fordi man har lyst eller fordi man har lyst til at overraske sin mand hvis man ved han tænder på det.

Det her handler ikke om makeup. Det handler om en mand der nedgør dig, taler grimt til dig OG får dig til at tro det er din egen skyld. Mit gæt -ud fra hvordan du skriver- er at det er et generelt mønster. At du skal gøre dig attraktiv for ham, gør ting på hans måde efter hans humør for at behage ham eller bliver han sur? Det er psykisk vold. Og selvom du lige nu føler dig afhængig af ham, så er du det ikke. Ræk ud. Der er hjælp at hente. Ring til mødrehjælpen eller tag på krisecenter

Kære ven

Du er psykisk nedbrudt

Ingen bliver bedre mennesker af at tage makeup på. Det gør man for sin egen skyld, fordi man har lyst eller fordi man har lyst til at overraske sin mand hvis man ved han tænder på det.

Det her handler ikke om makeup. Det handler om en mand der nedgør dig, taler grimt til dig OG får dig til at tro det er din egen skyld. Mit gæt -ud fra hvordan du skriver- er at det er et generelt mønster. At du skal gøre dig attraktiv for ham, gør ting på hans måde efter hans humør for at behage ham eller bliver han sur? Det er psykisk vold. Og selvom du lige nu føler dig afhængig af ham, så er du det ikke. Ræk ud. Der er hjælp at hente. Ring til mødrehjælpen eller tag på krisecenter

Helt enig. Selvfølgelig kan man gøre sig umage for sin partner for at gøre noget godt for forholdet, men det skal være noget man gør af lyst. Og hvis man er den som værdsætter noget bestemt hos sin partner, så er der mange måder at gøre opmærksom på det på en kærlig måde som viser at det vil man gerne se mere af.

Nedgøring, latterliggørelse og skyld giver sgu da ikke lyst til noget som helst andet end at gøre det stik modsatte.

Hvis det er at kæmpe, så skulle han tage og kæmpe lidt mindre.