Sygemeldt i resten af graviditeten

Min læge har igår sygemeldt mig, I resten af min graviditet, grundet hyppige styrtblødninger og begyndende bækkenløsning. Hun skrev begrundelsen "Truende abort". 

Jeg har flere gange været til tjek på hospitalet, da jeg blev bedt om at ringe ind ved blødning.

Indtil nu vokser baby som forventet - så det er "kun" mig, der er ramt.

Men! Hvordan siger jeg det til min leder? Jeg er bange for hendes reaktion, har vildt dårlig samvittighed og er dertil bange for at blive fyret.

Jer,  der har prøvet at være sygemeldt næsten hele graviditeten - Hvordan sagde I det og hvilken reaktion fik i?

1) Du er ærlig og siger at du er i højrisiko for abort, derfor er du blevet sygemeldt resten af tiden ud. 

2) Du holder sandheden til dig selv og siger at der er komplikationer og du derfor skal sygemeldes. 

Du kan evt tage din mand med, når du fortæller det. 

Er du helt ude af den, så send en pæn og længere mail omkring din situation. 

Det er utroligt svært, at fyre gravide. Og I sidste ende - vil du helst have baby eller dit job? Det er sat på spidsen, men arbejde skal du nok finde. 

Jeg bad om en samtale ifht sygemelding: og forklarede det som det var og at jeg var nødsaget til at sygemelde mig, og de selvfælgelig kunne få en lægeerklæring på graviditetsbetinget sygdom. 
blev ønsket god bedring og så var der ikke mere i det. 

De må ikke fyre dig mens du er sygemeldt slet ikke under en graviditetsbetinget sygemelding skulle de gøre det tager du kontakt til din fagforening, men det er de færreste firmaer der “tør” tage den beslutning for bevisbyrden for at fyringen ikke er med grund i graviditeten er nærmest umulig at løfte, og der er omvendt bevisbyrde i den slags sager så det er dem der skal bevise det.

GodKarma skriver:

1) Du er ærlig og siger at du er i højrisiko for abort, derfor er du blevet sygemeldt resten af tiden ud. 

2) Du holder sandheden til dig selv og siger at der er komplikationer og du derfor skal sygemeldes. 

Du kan evt tage din mand med, når du fortæller det. 

Er du helt ude af den, så send en pæn og længere mail omkring din situation. 

Det er utroligt svært, at fyre gravide. Og I sidste ende - vil du helst have baby eller dit job? Det er sat på spidsen, men arbejde skal du nok finde. 

Helt klart baby fremfor arbejde. Jeg kan nemt finde et nyt.

Sig det som det er, jeg har været sygemeldt i begge Mine graviditeter og den sidste gang nåede jeg slet ikke at komme tilbage på arbejdet fordi jeg blev gravid under min barsel

Det er jo ikke din skyld og du kan ikke gøre for det, det eneste du skal tænke på er dig og baby for det gør dit arbejde ikke. Du kan ikke bare blive fyret for at blive fyret, der skal være en grund

*.* skriver:

Jeg bad om en samtale ifht sygemelding: og forklarede det som det var og at jeg var nødsaget til at sygemelde mig, og de selvfælgelig kunne få en lægeerklæring på graviditetsbetinget sygdom. 
blev ønsket god bedring og så var der ikke mere i det. 

De må ikke fyre dig mens du er sygemeldt slet ikke under en graviditetsbetinget sygemelding skulle de gøre det tager du kontakt til din fagforening, men det er de færreste firmaer der “tør” tage den beslutning for bevisbyrden for at fyringen ikke er med grund i graviditeten er nærmest umulig at løfte, og der er omvendt bevisbyrde i den slags sager så det er dem der skal bevise det.

De må faktisk godt fyre en ansat, der er sygemeldt. 

Anonym skriver:

De må faktisk godt fyre en ansat, der er sygemeldt. 

Ikke når det er graviditetsbetinget

https://www.legaldesk.dk/privat/skriftlig-opsigelse/rettigheder-under-graviditet

*.* skriver:

Ikke når det er graviditetsbetinget

Det skrev jeg intet om. Konstaterede blot at man gerne må fyre en sygemeldt medarbejder. 

Min chrf reagerede supergodt.

Jeg sagde, jeg ringede med en god og dårlig nyhed: Den gode var, jeg var gravid med en baby, der øjensynligt havde det godt - den dårlige var, jeg desværre ikke kunne varertage mit arbejde i mens.

Og så fortalte jeg om hvorfor, min aftale med lægen og om, at jeg selvfølgelig havde dårlig samvittighed, og meget hellere ville være kampklar, men at jeg også vidste, at det ikke er noget, man selv kan bestemme.

Og det var hun helt enig i. Hun synes bare det var synd for mig, og at hun slet ikke ville have mig på min pind, medmindre jeg var i topform. Jeg skulle passe på mig selv og det var det vigtigste