Uplanlagt vægttab under graviditet

Jeg er i dag 13+5 og har siden februar tabt 9 kilo fordi jeg kaster så voldsomt op (jeg har et BMI på 29 - så overvægtig). Jeg får postafen mod kvalmen, men det tager kun toppen, og har i dag fået udskrevet et nyt præparat (lægen mente dog ikke at det ville gøre en stor forskel med mit niveau af kvalme/opkast). Jeg går stadig på arbejde fuldtid (kontor), men har fuld opbakning fra arbejdspladsen til primært at arbejde meget hjemmefra, hvilket jeg gør. 

Meen, lægen jeg talte med i dag var meget bekymret. Han sagde blandt andet:

1. At et så stort vægttab kunne gå udover mig og graviditeten, og absolut ikke måtte fortsætte.
2. At der, fordi jeg næsten er i 15. uge, og har det så dårligt, er overhængende risiko for at det fortsætter graviditeten ud, hvilket han mente var skadeligt.

Hans løsningsforslag var at sygemelde mig, så jeg kunne spise mange måltider dagligt, fremfor mine hovedmåltider, og for hvert lille måltid måske holde en brøkdel af det i mig og på den måde bremse vægttab. MEN, jeg kaster ALT jeg får i mig op. Spiser jeg en kiks, så ryger den op. Og hvis jeg spiser 8 små måltider, så kaster jeg op minimum 8 gange (hvis ikke mere). Altså ville min hverdag blive på badeværelsesgulvet og jeg ville blive isoleret hjemme. Det ville jeg være rigtigt ked af. Jeg værdsætter meget at gå på arbejde og være omkring andre mennesker, og jeg har da fået en hverdag til nogenlunde at fungere (godt nok ikke uden opkastning både på arbejde og hjemme). 

Lægen lagde tryk på om jeg "prioriterede" min graviditet eller mit arbejde. Så, har nogen erfaring med vægttab, ekstrem kvalme/opkast, og at bryde mønstret uden sygemelding?

lilen skriver:

Jeg er i dag 13+5 og har siden februar tabt 9 kilo fordi jeg kaster så voldsomt op (jeg har et BMI på 29 - så overvægtig). Jeg får postafen mod kvalmen, men det tager kun toppen, og har i dag fået udskrevet et nyt præparat (lægen mente dog ikke at det ville gøre en stor forskel med mit niveau af kvalme/opkast). Jeg går stadig på arbejde fuldtid (kontor), men har fuld opbakning fra arbejdspladsen til primært at arbejde meget hjemmefra, hvilket jeg gør. 

Meen, lægen jeg talte med i dag var meget bekymret. Han sagde blandt andet:

1. At et så stort vægttab kunne gå udover mig og graviditeten, og absolut ikke måtte fortsætte.
2. At der, fordi jeg næsten er i 15. uge, og har det så dårligt, er overhængende risiko for at det fortsætter graviditeten ud, hvilket han mente var skadeligt.

Hans løsningsforslag var at sygemelde mig, så jeg kunne spise mange måltider dagligt, fremfor mine hovedmåltider, og for hvert lille måltid måske holde en brøkdel af det i mig og på den måde bremse vægttab. MEN, jeg kaster ALT jeg får i mig op. Spiser jeg en kiks, så ryger den op. Og hvis jeg spiser 8 små måltider, så kaster jeg op minimum 8 gange (hvis ikke mere). Altså ville min hverdag blive på badeværelsesgulvet og jeg ville blive isoleret hjemme. Det ville jeg være rigtigt ked af. Jeg værdsætter meget at gå på arbejde og være omkring andre mennesker, og jeg har da fået en hverdag til nogenlunde at fungere (godt nok ikke uden opkastning både på arbejde og hjemme). 

Lægen lagde tryk på om jeg "prioriterede" min graviditet eller mit arbejde. Så, har nogen erfaring med vægttab, ekstrem kvalme/opkast, og at bryde mønstret uden sygemelding?

Jeg synes du skal tage en snak med din jordemoder. De har haft tusindevis at gravide og mange med samme problem som dig, så måske hun bedre kan hjælpe og vejlede dig? 

Minime2018 skriver:

Jeg synes du skal tage en snak med din jordemoder. De har haft tusindevis at gravide og mange med samme problem som dig, så måske hun bedre kan hjælpe og vejlede dig? 

Mange tak. Jeg har først min første samtale med min jordmoder om 3 uger, men jeg et kald med en privat jordmoder senere i dag for at få et andet perspektiv.

Jeg er førstegangsgravid, så det hele er nyt, men må man gerne kontakte ens tilknyttede ambulatorium/hospital for at få en snak med en jordmoder udenfor de planlagte tider?

lilen skriver:

Mange tak. Jeg har først min første samtale med min jordmoder om 3 uger, men jeg et kald med en privat jordmoder senere i dag for at få et andet perspektiv.

Jeg er førstegangsgravid, så det hele er nyt, men må man gerne kontakte ens tilknyttede ambulatorium/hospital for at få en snak med en jordmoder udenfor de planlagte tider?

Det ser jeg ikke noget galt i at gøre. Det handler jo om din graviditet og dit og barnets helbred. Og jo før du kan få hjælp jo bedre. 

lilen skriver:

Jeg er i dag 13+5 og har siden februar tabt 9 kilo fordi jeg kaster så voldsomt op (jeg har et BMI på 29 - så overvægtig). Jeg får postafen mod kvalmen, men det tager kun toppen, og har i dag fået udskrevet et nyt præparat (lægen mente dog ikke at det ville gøre en stor forskel med mit niveau af kvalme/opkast). Jeg går stadig på arbejde fuldtid (kontor), men har fuld opbakning fra arbejdspladsen til primært at arbejde meget hjemmefra, hvilket jeg gør. 

Meen, lægen jeg talte med i dag var meget bekymret. Han sagde blandt andet:

1. At et så stort vægttab kunne gå udover mig og graviditeten, og absolut ikke måtte fortsætte.
2. At der, fordi jeg næsten er i 15. uge, og har det så dårligt, er overhængende risiko for at det fortsætter graviditeten ud, hvilket han mente var skadeligt.

Hans løsningsforslag var at sygemelde mig, så jeg kunne spise mange måltider dagligt, fremfor mine hovedmåltider, og for hvert lille måltid måske holde en brøkdel af det i mig og på den måde bremse vægttab. MEN, jeg kaster ALT jeg får i mig op. Spiser jeg en kiks, så ryger den op. Og hvis jeg spiser 8 små måltider, så kaster jeg op minimum 8 gange (hvis ikke mere). Altså ville min hverdag blive på badeværelsesgulvet og jeg ville blive isoleret hjemme. Det ville jeg være rigtigt ked af. Jeg værdsætter meget at gå på arbejde og være omkring andre mennesker, og jeg har da fået en hverdag til nogenlunde at fungere (godt nok ikke uden opkastning både på arbejde og hjemme). 

Lægen lagde tryk på om jeg "prioriterede" min graviditet eller mit arbejde. Så, har nogen erfaring med vægttab, ekstrem kvalme/opkast, og at bryde mønstret uden sygemelding?

Men er det ikke mest det, at du har det så dårligt, der er problemet og ikke selve vægttabet? Jeg var normalvægtig og tabte mig også ret meget (6 kg i de første tre måneder) - aner ikke hvorfor. Havde ikke kvalme eller kastede op og spiste almindeligt. Det var de ikke bekymrede for. 

Seldomseen skriver:

Men er det ikke mest det, at du har det så dårligt, der er problemet og ikke selve vægttabet? Jeg var normalvægtig og tabte mig også ret meget (6 kg i de første tre måneder) - aner ikke hvorfor. Havde ikke kvalme eller kastede op og spiste almindeligt. Det var de ikke bekymrede for. 

Det lød på lægen som om, at det var kombinationen af det. Han lagde meget tryk på at vægttabet skulle stoppes, men også at jeg ikke ville kunne fortsætte på arbejde med det niveau af kvalme/opkast hvis det holdt hele graviditeten ud.

lilen skriver:

Det lød på lægen som om, at det var kombinationen af det. Han lagde meget tryk på at vægttabet skulle stoppes, men også at jeg ikke ville kunne fortsætte på arbejde med det niveau af kvalme/opkast hvis det holdt hele graviditeten ud.

Puha ja, kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være at være så dårlig under graviditeten :-(. Der kan jeg desværre ikke give gode råd. Blot give dybfølt virtuel sympati

Jeg ville nok følge lægens råd.. 

jeg lå med opkastning til og med 5 måned i graviditeten med min store pige og er normal vægtig og tabte mig og tabte mig.. 

jeg var sygemeldt - og det gjorde jeg kunne bruge min tid på at passe på mig selv og baby! 
Jeg drak vand med resorb i (fåes på håndkøb), fik kvalmestillende (uden nogen effekt) og så gik mine dage ellers på at spise og drikke og kaste op.. 

Om jeg så kun kunne få 1 Skive toastbrød ned på en hel dag, bare at få noget ned! Dertil fik jeg drop en enkelt gang på hospitalet fordi jeg blev så dehydreret. Men ellers holdte resorb min væske og ok selvom meget røg op. 

Jeg har i dag en sund og rask pige på knap 2 år! Og er glad for jeg valgte mig selv og min datter fremfor arbejde. Jeg er også glad for mit job og ville også gerne have haft den variation i min hverdag at kunne tage på job, men første prioriteten er altid ens og ens børns ve og vel. 

Koncentrer du dig om dig og bebs forhåbentlig vender det og du kan komme tilbage på job! 

Puha det lyder ubehageligt at have det SÅ dårligt

Må jeg spørge, om der er en særlig grund til at du absolut skal være fuldtid når du har det sådan? Hvorfor ikke bare deltid som en start, så du kan have ro og fokus på dig selv og baby? Personligt synes jeg aldrig, at arbejdet må overskygge helbredet.

Det kunne godt lyde som at du har Hyperemesis. Det har jeg selv for 2. gang, og jeg får Ondansetron som er det eneste præparat der virker for mig. Og denne gang valgte jeg i samråd med læge og min jordemoder at blive fuldtidssygemeldt, hvilket jeg har været siden 12+ efter jeg af 2 omgange blev indlagt til væske, og den ene gang fik jeg også medicin i drop.

Første gang var jeg kun sygemeldt i ca. 2 uger, og set i bakspejlet burde jeg have været fuldtidssygemeldt resten af graviditeten (som min jordemoder anbefalede). Men det har jeg så lært af denne gang.

Mit råd er at lytte til din læge, og din krop. Den siger tydeligvis fra. Måske du kan prøve et andet præparat. Du kan stadig nå at få det bedre, så hvis du sygemelder dig behøver det jo ikke være resten af graviditeten. Du kan også starte med en deltidssygemelding.

Kan sagtens sætte mig ind i dine tanker om at være isoleret, sådan havde jeg det også til en start. Men jeg kan simpelthen ikke varetage mit arbejde, og den resterende energi/overskud har jeg valgt at prioritere på min kæreste og 1,5 årig datter.