Anonym skriver:
Jeg er ved at blive sindsyg i knolden. Mine tre børn driller hinanden HELE TIDEN. De er i alderen 3-6-12 år.
Hvis den ene ikke driller, så driller den anden bare. Får hinanden til at græde med drilleri. Uvenskab der fører til skrig, surmulen, råben og drillen. Jeg er ved at gå ud af mit gode skind.
I dag har de drillet hinanden morgen-middag-eftermiddag-aften og det har været en virkelig op-af-bakke-dag, og så blev koppen igen fyldt da det var sengetid. Jeg blev så rasende! Som jeg også gjorde ved formiddagstid, desværre. Og jeg råbte højt og bandede også. Jeg bandede også af mig selv, og af dem. Jeg var virkelig sur. Jeg tror alle i opgangen og på gaden kunne høre mig. Det blev bare for meget. Virkelig for meget. Jeg prøver hver dag, at være MEGET pædagogisk og tålmodig osv osv. men det kunne jeg bare ikke være i dag. Jeg synes det er (undskyld mit sprog) PISSE hårdt når de skændes, driller hinanden, skriger i tide og utide osv.
Jeg prøver alt. Jeg taler virkelig meget med mine børn, og jeg prøver virkelig at sætte ord på tingene og få dem i tale og spørge ind og være nysgerrig på dem hver især og deres opførsel.
Jeg har meget brug for nogle fif, bare gode råd? Eller måske bare høre hvad andre familier gør med søskende der skændes og driller hinanden stort set hver dag? Det fylder virkelig meget herhjemme og jeg er virkelig ofte en sur mor der må hæve stemmen eller råbe før de stopper. Selvfølgelig er der stunder hvor de nyder hinanden, leger sammen, og ikke skændes og driller men 50 % hver dag er der dril mm og nogle gange mere, fx som i dag 
Det har været en rigtig lorte dag. Og nu har jeg hovedpine og lige taget en treo, håber ikke også at min migræne starter nu. Og jeg er også fyldt op nu med ufattelig dårlig samvittighed. Jeg elsker dem ubeskriveligt højt og vil gøre alt for dem, og også alt for de har det godt med hinanden uden at drille mm.
Tak fordi du læste med. Jeg håber ikke jeg er helt alene i sådanne dage. Nu vil jeg prøve at sove, med en dum hovedpine og en tåre trillende ned af min kind. Øv for den. Godnat.
det du beskriver er vores hverdag herhjemme..
3 drenge der alle har deres egen mening om hvordan reglerne er i legen...
de er faktisk samme aldre som dine..
mit bedste råd som er det eneste der har virket (selvom det er vanvittigt svært):
lad være med at blande dig når de bliver uvenner..
hvis der ikke er nogen der græder eller er kommet til skade så lad dem selv løse det...
det har taget 4 måneder og nu løser de selv 9 ud af 10 konflikter og bliver gode venner inden vi overhovedet når at komme ind på værelset... og vi bor i en lejlighed hvor der er mulighed for at gå hele vejen rundt...
der skal stadig i perioder lidt mere guiding til hvis det har været en off dag med følelserne eller det har været hårdt at være i børnehave/skole... men det er vand i forhold til hvordan det plejede at være...
jeg var altid fuldkommen udkørt og arrig og havde det enormt dårligt psykisk inden i fordi det var ikke sådan jeg ville være..
som sagt jeg ved godt det er vanvittigt svært at sætte sig på sine hænder og tage tape på munden agtigt.. for som du skriver så ønsker vi jo at de skal være hinandens bedste venner.. men selv bedste venner kan blive uvenner.. det vigtige er at man bliver gode venner igen.. og der er børn faktisk fantastiske til glemme og komme videre...