Angst for at miste - hvad har hjulpet jer?

MortilF skriver:

Sagde de noget til det?

Jeg må indrømme, at jeg er bange for at blive "dømt" som værende forkert.

Nej overhovedet ikke, vi har altid gået samme sted også når vi har mistet. Vi endte med at kende hende ret godt hehe

Anonym skriver:

Nej overhovedet ikke, vi har altid gået samme sted også når vi har mistet. Vi endte med at kende hende ret godt hehe

Det er jeg glad for at høre

Jeg var selv voldsomt angst for at miste. Jeg fik en henvisning til familieafdelingen allerede da jeg var 8 uger henne fordi jeg næsten intet kunne pga angst for at miste og så gik jeg også til samtaler hos min læge indtil da. Familieafdelingen gav mig timer hos en psykoterapeut og det hjalp helt vildt godt. Jeg fik også kendt jordemoderordning. Jeg er aldrig blevet set skævt til og der har ikke været bekymring for forældreevne eller noget.

Måske kom jeg nemmere til da jeg i en tidligere graviditet stod med samme symptomer på angst men ikke fik hjælp før det havde udviklet sig til massiv depression (jeg var 100% overbevist om at baby ville dø, så da jeg havde et levende barn i mine arme gik jeg helt ned med flaget. Jeg troede det skulle dø hver gang jeg kiggede væk) alle omkring mig var i hvert fald meget obs på at hjælpe med at tage det i opløbet.

Men skykd dig at få fat i din læge og bed om en henvisning -man kan godt komme til før man er "godkendt" ved nf

Åh ja og så købte jeg mig til scanninger hver uge frem til nf.. og derfra havde jeg en ugentlig "hjertelytter-tid" hos jm indtil jeg kunne mærke liv dagligt