Glæde sig for tidligt?

Hej alle
Jeg er gravid og er 4+0, så det er jo meget tidligt, men jeg er bare så glad for, at det er lykkes. Jeg vil så gerne tale meget om det og bare glæde mig rigtig meget.

Min mand er dog lidt mere tilbageholdende med at glæde sig- han siger, at vi jo ikke ved, om det bliver til noget. Og han er bange for, at vi bliver for skuffede, hvis vi glæder os for meget. Han vil gerne lige forbi 12. uge, før han tør tro mere på det. 

Jeg forstår ham også godt, og jeg tror også han siger det, fordi han gerne vil undgå, at jeg bliver alt for ked af det, hvis det ikke går godt. Men jeg tror altså, at jeg vil blive lige så ked af det, uanset om jeg har tilladt mig selv at glæde mig eller ej. Men nu kan jeg godt føle mig lidt forkert i at tro så meget på det og glæde mig så meget - er der nogle, der kan genkende det? 

Jeg kunne godt tænke mig at overbringe nyheden til mine søstre her i weekenden, hvor jeg laver en lille gave til dem hver, hvor der indeni står, ’Tillykke, du skal være moster ’ - og så lægge en graviditetstest ved. Men det synes min mand ikke er så god en ide, når jeg er så kort henne og det stadig er usikkert. 

Jeg havde bare lige brug for at dele det med jer- måske kan vi spejle os lidt i hinanden. Er der andre, hvor I har reageret forskelligt i forhold til jeres partner? 

Tjah, I må jo se at blive enige tænker jeg. Det ér meget tidligt i graviditeten, men det betyder jo ikke, at den går til grunde. Det er svært for din mand at forholde sig til graviditeten, måske fordi han hverken kan se dig vokse, føle dine hormoner eller mærke baby sparke. Han har end ikke set et UL-billede af den.

Det er hyggeligt at overraske dine søstre med at sige, at du er gravid, men måske du skal droppe graviditetstesten? Jeg ville personligt synes, at det ville være ret uhygiejnisk og ulækkert at modtage sådan en tis-pind. Ellers skal I købe en tidlig scanning, se hjerteblink, og sin mand måske kan forholde sig til barnet og begynde at glæde sig. Og så kan I jo indramme nogle UL-billeder og lave dem til gaver til de kommende mostre? 

Bare en tanke herfra

Alha skriver:

Tjah, I må jo se at blive enige tænker jeg. Det ér meget tidligt i graviditeten, men det betyder jo ikke, at den går til grunde. Det er svært for din mand at forholde sig til graviditeten, måske fordi han hverken kan se dig vokse, føle dine hormoner eller mærke baby sparke. Han har end ikke set et UL-billede af den.

Det er hyggeligt at overraske dine søstre med at sige, at du er gravid, men måske du skal droppe graviditetstesten? Jeg ville personligt synes, at det ville være ret uhygiejnisk og ulækkert at modtage sådan en tis-pind. Ellers skal I købe en tidlig scanning, se hjerteblink, og sin mand måske kan forholde sig til barnet og begynde at glæde sig. Og så kan I jo indramme nogle UL-billeder og lave dem til gaver til de kommende mostre? 

Bare en tanke herfra

Ja, jeg tror også det er svært for ham at forholde sig til det. 

Tak for dine forslag, det var også en sød måde. Jeg tænkte ikke at en graviditetstest var uhygiejnisk, når det er en stav, hvor der er sat hætte på- men det er det måske alligevel?

Du har alligevel brug for dem hvis det går galt. … så fortæl det bare. Forstår ikke den anden tilgang.

Tullebadulle skriver:

Du har alligevel brug for dem hvis det går galt. … så fortæl det bare. Forstår ikke den anden tilgang.

Ja, det gør jeg nemlig. Vi er også enige om at fortælle det til den nærmeste familie- jeg vil nok bare gerne gøre lidt mere ud af det med en lille gave. Hvor min mand hellere vil fortælle, at jeg er gravid, og at det er meget tidligt. 

Tag et billede af test og print hvis du synes det er ekstremt vigtigt.. Synes det ville være vildt ulækkert at få en andens graviditetstest som “gave”.. Husk det er jeres barn og ikke deres så det med at man ligefrem giver  gaver til familien for at breake en graviditet er lidt åndsvagt i MINE øjne. Specielt hvis det går galt.

Men ville helt klart dele nyheden til nærmeste familie mundtligt ved næstkommende lejlighed. Skulle man miste er det godt at have nogen at dele det med og det er også dejligt at dele det inden uge 12. 

Hvad med en kop “bedste moster i verden”. 
Jeg ville kun vise en stav til min mand og selv holde den .

I forhold til følelserne, så udelukker det ene vel ikke det andet. Det et vel muligt at glæde sig, samtidig med at man ved at graviditeten kan gå til grunde. 

Jeg synes også det er utrolig vigtigt at du rummer og respekterer din mands følelser. Du må ikke overrumple ham. Hans følelser er lige så rigtige som dine. Så hvis han ikke ønsker at gøre noget stort ud af det, så ville jeg bestemt lytte til det og efterkomme det. Medmindre i kan komme på et kompromis. 

Kender ikke dit forhold til dine søstre. Men en tisse-pind i gave? Nej tak

natalie123 skriver:

Hej alle
Jeg er gravid og er 4+0, så det er jo meget tidligt, men jeg er bare så glad for, at det er lykkes. Jeg vil så gerne tale meget om det og bare glæde mig rigtig meget.

Min mand er dog lidt mere tilbageholdende med at glæde sig- han siger, at vi jo ikke ved, om det bliver til noget. Og han er bange for, at vi bliver for skuffede, hvis vi glæder os for meget. Han vil gerne lige forbi 12. uge, før han tør tro mere på det. 

Jeg forstår ham også godt, og jeg tror også han siger det, fordi han gerne vil undgå, at jeg bliver alt for ked af det, hvis det ikke går godt. Men jeg tror altså, at jeg vil blive lige så ked af det, uanset om jeg har tilladt mig selv at glæde mig eller ej. Men nu kan jeg godt føle mig lidt forkert i at tro så meget på det og glæde mig så meget - er der nogle, der kan genkende det? 

Jeg kunne godt tænke mig at overbringe nyheden til mine søstre her i weekenden, hvor jeg laver en lille gave til dem hver, hvor der indeni står, ’Tillykke, du skal være moster ’ - og så lægge en graviditetstest ved. Men det synes min mand ikke er så god en ide, når jeg er så kort henne og det stadig er usikkert. 

Jeg havde bare lige brug for at dele det med jer- måske kan vi spejle os lidt i hinanden. Er der andre, hvor I har reageret forskelligt i forhold til jeres partner? 

Min søster har alle tre gange vidst før så mange andre. Det har været et behov jeg har haft. Men jeg har blot fortalt det, ingen gaver eller andet. 

Altså der er jo ingen regler - så jeg ville dele med lige dem jeg ønskede, når jeg ønskede. Selv har det (grundet mange tab) altid først været langt efter uge 12.

Jeg har altid holdt mig til “jeg er gravid” (for det er du jo lige nu, uanset om det holder ved). Jeg har aldrig brudt mig om sætninger som “du skal være moster/morfar/farmor” osv…. for det ved man jo reelt ikke, om de skal være endnu.

Ps: Som andre siger … det virker måske lidt underligt at give andre sin graviditetstest. Den ville jeg ikke tro at andre end min mand og jeg havde brug for eller lyst til…