Adfærd i børnehaven

Hejsa

Jeg har lige et spørgsmål

Vores datter er startet i børnehaven i december måned.

Hun er rigtig glad for at gå i børnehave og trives rigtig godt med alle børn. På nær en dreng som er voldelig overfor hende bider og skubber og slår og har helt klart en meget ud af reagerende måde at skabe kontakt og relationer. Jeg har snakket en del gange med børnehaven omkring situationerne jeg selv har oplevet at når vi står i garderoben og tager tøj i dag kommer kan han komme ud.. og direkte slå hende eller bede efter hende

Jeg ved jo godt at det kan være svært med børn der har en anden måde at gøre tingene på.

Pædagogerne prøver at løse problemerne når de opstår. Jeg ved jo også godt at pædagogerne ikke har oceaner af ressourcer

Men mit spørgsmål er hvor langt vi lige lade den gå før at at man skal længere op i systemet . 

De bedste hilsner for en bekymret far 

Mand eller mus eller intet skriver:

Hejsa

 

Jeg har lige et spørgsmål

Vores datter er startet i børnehaven i december måned.

 

Hun er rigtig glad for at gå i børnehave og trives rigtig godt med alle børn. På nær en dreng som er voldelig overfor hende bider og skubber og slår og har helt klart en meget ud af reagerende måde at skabe kontakt og relationer. Jeg har snakket en del gange med børnehaven omkring situationerne jeg selv har oplevet at når vi står i garderoben og tager tøj i dag kommer kan han komme ud.. og direkte slå hende eller bede efter hende

Jeg ved jo godt at det kan være svært med børn der har en anden måde at gøre tingene på.

 

Pædagogerne prøver at løse problemerne når de opstår. Jeg ved jo også godt at pædagogerne ikke har oceaner af ressourcer

 

Men mit spørgsmål er hvor langt vi lige lade den gå før at at man skal længere op i systemet . 

 

De bedste hilsner for en bekymret far 

Du kan evt. tage en snak med lederen fra børnehaven, men jeg er sikker på, at der allerede er iværksat en handlingsplan på barnet med den adfærd. 

Mand eller mus eller intet skriver:

Hejsa

 

Jeg har lige et spørgsmål

Vores datter er startet i børnehaven i december måned.

 

Hun er rigtig glad for at gå i børnehave og trives rigtig godt med alle børn. På nær en dreng som er voldelig overfor hende bider og skubber og slår og har helt klart en meget ud af reagerende måde at skabe kontakt og relationer. Jeg har snakket en del gange med børnehaven omkring situationerne jeg selv har oplevet at når vi står i garderoben og tager tøj i dag kommer kan han komme ud.. og direkte slå hende eller bede efter hende

Jeg ved jo godt at det kan være svært med børn der har en anden måde at gøre tingene på.

 

Pædagogerne prøver at løse problemerne når de opstår. Jeg ved jo også godt at pædagogerne ikke har oceaner af ressourcer

 

Men mit spørgsmål er hvor langt vi lige lade den gå før at at man skal længere op i systemet . 

 

De bedste hilsner for en bekymret far 

Jeg er usikker på hvad du mener med længere op i systemet?

Du kan sagtens tage en snak med lederen, men længere op ad stigen ville jeg nok ikke gå, medmindre jeg igennem meget lang tid havde oplevet at børnehaven ikke ville samarbejde, men det virker det som om, at de gerne vil.

Tag en snak med leden også bed om der bliver holdt øje med dit barn. For det virker til hun er en nemme offer for ham. Indtil hun lærer at sige fra. Og han lærer oh der er faktisk nogle der vil komme og hjælpe hende. 

Og til næste gang han gøre noget i garderoben vil jeg sige fra på vejene af mit barn og vise dit barn hvordan hun gør det. 

Stop det der vil jeg ikke have du gør. 

Hov sådan vil jeg ikke have du taler til mig på. 

Jeg vil ikke ha du slår el. Også kommer igennem dit barn og ham. På den her måde viser du også dit barn du har hendes ryg og passer på hende 

Hejsa

 

Jeg har lige et spørgsmål

Vores datter er startet i børnehaven i december måned.

 

Hun er rigtig glad for at gå i børnehave og trives rigtig godt med alle børn. På nær en dreng som er voldelig overfor hende bider og skubber og slår og har helt klart en meget ud af reagerende måde at skabe kontakt og relationer. Jeg har snakket en del gange med børnehaven omkring situationerne jeg selv har oplevet at når vi står i garderoben og tager tøj i dag kommer kan han komme ud.. og direkte slå hende eller bede efter hende

Jeg ved jo godt at det kan være svært med børn der har en anden måde at gøre tingene på.

 

Pædagogerne prøver at løse problemerne når de opstår. Jeg ved jo også godt at pædagogerne ikke har oceaner af ressourcer

 

Men mit spørgsmål er hvor langt vi lige lade den gå før at at man skal længere op i systemet . 

 

De bedste hilsner for en bekymret far 

Er sikker på de arbejder på det, men uanset hvad har de jo tavshedspligt hvad angår at fortælle dig om de præcise problemstillinger og handlingsplaner omkring et andet barn.

Er sikker på at hans forældre også er mega bekymrede, for det er bestemt heller ikke sjovt at være den forældre med barnet som har den adfærd. I nogle tilfælde kan der måske ligge mangel på opdragelse eller lignende bag, men i rigtig mange tilfælde er der en dybereliggende årsag, som hverken han eller forældrene kan gøre for. (Det kan være en diagnose eller lignende) og hvis det er så slemt som du beskriver, tænker jeg bestemt det er noget forældrene allerede er orienteret om/opmærksomme på og højst sandsynligt arbejder hårdt på selv at få løst. Ved ikke hvilken baggrund der er. Jeg siger bare, at et barns adfærd ikke altid omhandler dårlig opdragelse. 

Forstår godt det kan være svært som forældre til et barn/børn som ikke har lignende problematikker, men det er også virkelig svært for de forældre hvis børn altid bliver misforstået. Man har dårlig samvittighed over at sende dem afsted, både på deres og de andre børns vegne. Man føler ikke rigtig de får lov at få følelsen af at passe ind nogle steder. De bliver misforstået og kun set for adfærden af alle og sjældent bliver der set på en med eventuel dybereliggende forståelse og det afføder tit skæld ud og det gør så adfærden endnu værre..

Jeg har virkelig fået øjnene op, efter at have sat mig mere ind i de forældres tankegang, bekymringer og konstante på overarbejde følelse..

Jeg har selv et barn med en diagnose. Heldigvis har mit barn aldrig været fysisk overfor andre børn og har altid været god social og haft mange gode venner. Men der har været andre udfordringer og også vredesudbrud (hvor der så er blevet væltet stole eller lignende), som jo også kan misforståes af folk som ikke kender mit barn og det gør så ondt i maven, at de ikke kender/ser mit barn for alt det gode, som der er mest af..

men selvfølgelig skal du eller andre forældre heller ikke gå og være bange eller bekymrede. Tænker at “gå længere op” lyder meget som: “find en løsning/et andet sted til dette barn” - og det tænker jeg ikke bliver mødt som du håber.

Du kunne måske spørge: 

- Kan i holde øje og hjælpe min datter, så hun ikke skal være bange. 

- Vil i hjælpe hende med at få sagt fra - når i hjælper ham i denne adfærd?

Osv.

Har i prøvet at tale med jeres datter om hvad hun kan gøre for at passe på sig selv? For hun skal selvfølgelig være der og det skal han også. Og engang imellem (selvom det ikke burde være sådan), så kan det måske hjælpe at hun går væk. Andre gange kan det måske hjælpe at få ham væk. Tænker uanset hvad i finder på, så prøv at være åben overfor, at denne lillebitte dreng, helt sikkert møder rigtig meget modstand og misforståede blikke.. Prøv at snak til ham venligt og se om han måske med tiden pludselig ændre adfærd, fordi han mødte et venligt blik. Prøv prøv prøv, at se drengen bag adfærden, selvom det kan være svært - særligt når det bare er et barn i børnehaven.. men måske det kommer din datter til gode også. Og hvis du ikke viser du er utryg ved ham, så bliver din datter måske også mere tryg ved ham?

Uanset hvad. Det er synd for jer med jeres bekymringer. Det er synd for jeres datter. Men det er også synd for ham og hans forældre og pædagogerne der prøver alt hvad de kan.

Anonym skriver:

Er sikker på de arbejder på det, men uanset hvad har de jo tavshedspligt hvad angår at fortælle dig om de præcise problemstillinger og handlingsplaner omkring et andet barn.

Er sikker på at hans forældre også er mega bekymrede, for det er bestemt heller ikke sjovt at være den forældre med barnet som har den adfærd. I nogle tilfælde kan der måske ligge mangel på opdragelse eller lignende bag, men i rigtig mange tilfælde er der en dybereliggende årsag, som hverken han eller forældrene kan gøre for. (Det kan være en diagnose eller lignende) og hvis det er så slemt som du beskriver, tænker jeg bestemt det er noget forældrene allerede er orienteret om/opmærksomme på og højst sandsynligt arbejder hårdt på selv at få løst. Ved ikke hvilken baggrund der er. Jeg siger bare, at et barns adfærd ikke altid omhandler dårlig opdragelse. 

Forstår godt det kan være svært som forældre til et barn/børn som ikke har lignende problematikker, men det er også virkelig svært for de forældre hvis børn altid bliver misforstået. Man har dårlig samvittighed over at sende dem afsted, både på deres og de andre børns vegne. Man føler ikke rigtig de får lov at få følelsen af at passe ind nogle steder. De bliver misforstået og kun set for adfærden af alle og sjældent bliver der set på en med eventuel dybereliggende forståelse og det afføder tit skæld ud og det gør så adfærden endnu værre..

Jeg har virkelig fået øjnene op, efter at have sat mig mere ind i de forældres tankegang, bekymringer og konstante på overarbejde følelse..

Jeg har selv et barn med en diagnose. Heldigvis har mit barn aldrig været fysisk overfor andre børn og har altid været god social og haft mange gode venner. Men der har været andre udfordringer og også vredesudbrud (hvor der så er blevet væltet stole eller lignende), som jo også kan misforståes af folk som ikke kender mit barn og det gør så ondt i maven, at de ikke kender/ser mit barn for alt det gode, som der er mest af..

men selvfølgelig skal du eller andre forældre heller ikke gå og være bange eller bekymrede. Tænker at “gå længere op” lyder meget som: “find en løsning/et andet sted til dette barn” - og det tænker jeg ikke bliver mødt som du håber.

Du kunne måske spørge: 

- Kan i holde øje og hjælpe min datter, så hun ikke skal være bange. 

- Vil i hjælpe hende med at få sagt fra - når i hjælper ham i denne adfærd?

Osv.

Har i prøvet at tale med jeres datter om hvad hun kan gøre for at passe på sig selv? For hun skal selvfølgelig være der og det skal han også. Og engang imellem (selvom det ikke burde være sådan), så kan det måske hjælpe at hun går væk. Andre gange kan det måske hjælpe at få ham væk. Tænker uanset hvad i finder på, så prøv at være åben overfor, at denne lillebitte dreng, helt sikkert møder rigtig meget modstand og misforståede blikke.. Prøv at snak til ham venligt og se om han måske med tiden pludselig ændre adfærd, fordi han mødte et venligt blik. Prøv prøv prøv, at se drengen bag adfærden, selvom det kan være svært - særligt når det bare er et barn i børnehaven.. men måske det kommer din datter til gode også. Og hvis du ikke viser du er utryg ved ham, så bliver din datter måske også mere tryg ved ham?

Uanset hvad. Det er synd for jer med jeres bekymringer. Det er synd for jeres datter. Men det er også synd for ham og hans forældre og pædagogerne der prøver alt hvad de kan.

Der burde være flere mennesker som dig

Hejsa

 

Jeg har lige et spørgsmål

Vores datter er startet i børnehaven i december måned.

 

Hun er rigtig glad for at gå i børnehave og trives rigtig godt med alle børn. På nær en dreng som er voldelig overfor hende bider og skubber og slår og har helt klart en meget ud af reagerende måde at skabe kontakt og relationer. Jeg har snakket en del gange med børnehaven omkring situationerne jeg selv har oplevet at når vi står i garderoben og tager tøj i dag kommer kan han komme ud.. og direkte slå hende eller bede efter hende

Jeg ved jo godt at det kan være svært med børn der har en anden måde at gøre tingene på.

 

Pædagogerne prøver at løse problemerne når de opstår. Jeg ved jo også godt at pædagogerne ikke har oceaner af ressourcer

 

Men mit spørgsmål er hvor langt vi lige lade den gå før at at man skal længere op i systemet . 

 

De bedste hilsner for en bekymret far 

Jeg ville tage en snak med lederen, fordi du er bekymret for din datter. 

De må ikke fortælle om hvad der sker med drengen...

Det er aldrig sjovt hverken at være forældre til barnet der står på skud, men det er heller ikke sjovt at være forældrene der altid får afvide at nu har der været episoder igen. (Det er ikke sjovt at være forældre til barnet, der måske ingen venner har og altid er efter de andre. Man vil jo gerne have at ens barn har det godt. )

Hvor jeg er, har vi også problemer med børn der slår og skubber, bider.. nogen dage er slemme, og der bliver arbejdet hårdt af pædagogerne for især to af børnene, finde metoder for at hjælpe dem (de er fire og fem år), guide dem. Og rose dem, når de har haft en god dag, hjulpet, leget godt med de andre. 

Det er hårdt, for de er nogle skønne unger.. så søde og dejlige, når det går godt. De elsker at hjælpe.

De har det svært og de var brug for hjælp, støtte.  Redskaber til hvordan man er i det sociale. (I dag var sååå skøn, for begge ungerne havde en FANTASTISK dag og var så glad for at kunne sige det til den enes forældre. ) 

Der er en der kommer og observerer dem en gang imellem, for at se hvordan de er sammen med andre. 

Lige meget hvad skal du ALTID sige fra, hvis du oplever det. Hvis han slår eller andet mod din datter, siger du nej, og flytter din datter, sæt dig i mellem dem(hvis det er, så løft datteren op)

Du kan altid sige nej til et barn der gør noget, du ikke vil have mod dig eller dit barn. (Tro mig jeg gør det, også overfor fremmede børn, hvis vi er ude.) 

EKAB skriver:

Der burde være flere mennesker som dig

Tusinde tak Det var sødt sagt.. 

Jeg har oplevet det samme med min datter som var startet i BH og hun blev tit bidt af den samme dreng. Hun var igang i indkøring og det skete mange mange gange med bidmærker og hun var så ked af det og bange og de satte altid min datter ved siden af den store dreng. Jeg snakkede med kontaktperson pædagogen og de fejede mig lidt af og sagde min datter nok misforstod hvad der var sket og han ikke bed hende hårdt og det var misforstået af hende. Men efter gentagne bidmærker og at jeg synes det var forkert at sætte en pige i indkøring sammen med en stor dreng som de VIDSTE bider, så klagede jeg MEGET. Det endte med jeg blev ringet op af BH lederen som endte ud i at være ret påstålig og det endte ikke ud i nogen løsning udover at de mente min datter var forkert på den og de ikke ville ændre hendes plads sammen med ham. Og jeg ikke skulle diktere hvordan de skulle lave deres arbejde og jeg skulle ikke blande mig. Jeg er normalt meget diplomatisk, men blev så vred at jeg efter samtalen undersøgte mulighederne for at få hende flyttet til en anden BH.

Dagen efter blev min datter rykket væk fra drengen (selvom de sagde de ikke ville flytte min datter)

Og dagen efter igen gik han rundt med en bidehalskæde og gjorde de følgende 2 måneder

Nogle måneder senere var der flere forældre som fortalte mig deres barn var blevet bidt gentagne gange og det var det barn som så var blevet sat sammen med ham i stedet for min datter.

Nu er det faktisk løst, han bider ikke længere og han får særlig opsyn.

Jeg oplevede nogle måneder senere han umotiveret kom hen og skubbede min datter så hun faldt, imens hun holdt mig i hånden. Og jeg blev fuldstændig chokeret og lamslået - heldigvis var der en anden forælder som greb ind og gik hen til ham og sagde han skulle gå væk og den adfærd var ikke acceptabel. Og tog ham væk.

Jeg var så usikker på at hvis jeg sagde det til pædagogerne igen efter sidst hvor jeg havde talt med dem om bide situationen, at de ville feje mig af igen, at jeg spurgte om den anden forældes navn så jeg kunne refere til hende. Og jeg skrev til pædagogen om aftenen og dagen efter havde vi en rigtig god snak hvor hun sagde de selvfølgelig ville håndtere situationen og de var ekstra obs på det.

Og siden da, har der ingenting været og det er et år siden.

Så jeg ville indgå i en dialog med pædagogerne og lederen, men de har jo tavshedspligt så selvom de ved det er rigtigt lytter de hvad du siger og kan nok ikke komme med noget konkret. Men jeg ville ikke stoppe med at sige noget og så er jeg begyndt at skrive tingene til dem på skrift og formulere mig pænt, men så jeg har det hele dokumenteret.

Det er en rigtig øv situation, men det er tydeligvis en dreng som har det svært og har brug for noget ekstra støtte, det er svært at se i situationen - for det er ikke sjovt når det er ens barn det går ud over