Hvordan ville i reagerer?

Hvis du tænker at din mor ikke er til at rokke eller at du i alle fald ikke kan rokke hende, så er det måske ok at skrive et brev, hvor du forklare at i heller ikke ønsker mere drama, og er nød til at passe på jer selv og jeres barn, og i derfor tænker at hendes løsning om ikke ses et stykke tid er den bedste for jer alle og at jeres barn og plejebarnet får en pause fra hinanden.

Hvis du tænker at dine muligheder er udtømt og der ikke er nogen måde hvorpå din mor vil give/indrømme at hendes barnebarn ikke har hele skylden for miseren - så tror jeg det er den bedste løsning - det er ikke nødvendigvis et brud for evigt, men måske vil det være godt at dit barn og plejebarnet får en pause fra hinanden - det er en svær relation at dele mor/mormor for et par teenagere, hvor den ene formodentlig har nogle knubs med i bagagen.

Jeg vil lige tilføje, at brevet skal skrives for din egen skyld - så du føler at du har fået “sagt” hvad du har brug for uden at blive afbrudt. Og terapien var mere for dig selv - fordi det må være voldsomt at være udsat for den voldsomme behandling fra din mor, og det lyder også som om, der er nogle barndomsting, som det ville være godt for dig at få bearbejdet.