Første dag som stress sygemeldt - er det normalt?

Hej med jer. Meldte mig syg med stress til mit job i dag - har ventet for længe. Troede egentlig det ville føles som om byrden ville lette. Men har været overmandet af samvittighed, tvivl om jeg kunne have gjort noget anderledes, om det er mig der er forkert på den. Har følt mig tom inden i, som om nogen har taget batterierne ud af mig, har haft hovedpine og lige nu her til aften har jeg bare lyst til at gemme mig under min dyne. Synes det er en mærkelig reaktion, man burde vel føle at der var håb forude fordi man har taget et skridt til at passe på sig selv. Er snot forvirret. 
Nogen der har prøvet ha det sådan? 

Nej, det er meget normalt det du føler. Jeg har haft det på samme måde 

Anonym skriver:

Hej med jer. Meldte mig syg med stress til mit job i dag - har ventet for længe. Troede egentlig det ville føles som om byrden ville lette. Men har været overmandet af samvittighed, tvivl om jeg kunne have gjort noget anderledes, om det er mig der er forkert på den. Har følt mig tom inden i, som om nogen har taget batterierne ud af mig, har haft hovedpine og lige nu her til aften har jeg bare lyst til at gemme mig under min dyne. Synes det er en mærkelig reaktion, man burde vel føle at der var håb forude fordi man har taget et skridt til at passe på sig selv. Er snot forvirret. 
Nogen der har prøvet ha det sådan? 

Det lyder helt normalt når du har ventet førend du lyttede til din krops signaler..

det kan faktisk efterlade en form for traume reaktion at være stresset i længere tid.. og så har man netop at hele ens system "vælter" når der er ro på..

ikke denne gang men gangen før hvor jeg blev sygemeldt med stress havde jeg drevet mig selv så langt at jeg endte med at have 2 uger hvor det eneste jeg kan huske er at sidde under dynen og tude indtil jeg faldt i søvn og sov indtil kort tid før vi skulle hente børnene igen.. jeg endte der fordi jeg af flere gange raskmeldte mig efter kort tid fordi jeg fik dårlig samvittighed og troede at bare fordi jeg ikke længere havde ondt i maven og var grådlabil så var jeg "rask".. så jeg har faktisk aldrig givet min krop og sjæl chancen for at blive rask fra stressen før jeg udsatte den for noget nyt igen..

kæmpe kram herfra.. det er en sej kamp at komme sig over stress og man skal virkelig give sig tid til at mærke efter hvordan man har det.. Det er flot at du har taget første skridt og det allersværeste er netop at holde ved.. og måske bede om hjælp så du kan få værktøjer til at undgå at få det igen ved at du lærer at genkende tegnene før det bliver slemt...

Det lyder helt normalt når du har ventet førend du lyttede til din krops signaler..

det kan faktisk efterlade en form for traume reaktion at være stresset i længere tid.. og så har man netop at hele ens system "vælter" når der er ro på..

ikke denne gang men gangen før hvor jeg blev sygemeldt med stress havde jeg drevet mig selv så langt at jeg endte med at have 2 uger hvor det eneste jeg kan huske er at sidde under dynen og tude indtil jeg faldt i søvn og sov indtil kort tid før vi skulle hente børnene igen.. jeg endte der fordi jeg af flere gange raskmeldte mig efter kort tid fordi jeg fik dårlig samvittighed og troede at bare fordi jeg ikke længere havde ondt i maven og var grådlabil så var jeg "rask".. så jeg har faktisk aldrig givet min krop og sjæl chancen for at blive rask fra stressen før jeg udsatte den for noget nyt igen..

 

kæmpe kram herfra.. det er en sej kamp at komme sig over stress og man skal virkelig give sig tid til at mærke efter hvordan man har det.. Det er flot at du har taget første skridt og det allersværeste er netop at holde ved.. og måske bede om hjælp så du kan få værktøjer til at undgå at få det igen ved at du lærer at genkende tegnene før det bliver slemt...

Tak det er betryggende at høre at jeg ikke er alene om at have den oplevelse, selvom det er skræmmende. Har bestilt psykolog gennem sundhedsforsikring.

Der er ikke engang gået 24 timer og er hunde angst for at kommunen, lægen eller mit arbejde tvinger mig tilbage inden jeg er kommet ovenpå igen. 

Anonym skriver:

Tak det er betryggende at høre at jeg ikke er alene om at have den oplevelse, selvom det er skræmmende. Har bestilt psykolog gennem sundhedsforsikring.

Der er ikke engang gået 24 timer og er hunde angst for at kommunen, lægen eller mit arbejde tvinger mig tilbage inden jeg er kommet ovenpå igen. 

kan jeg sagtens forstå..

jeg er i gang denne gang med at hele mig selv og fast besluttet på at nu skal jeg være i balance indeni inden jeg kaster mig videre..

denne gang er jeg gået all-in og har tilmeldt mig at skulle danse og skrive igennem følelserne, jeg går til terapisamtaler en gang hver 14. dag (pt enesamtaler pga hvordan jeg har det lige nu, men på sigt skulle jeg gerne med i gruppen for stress og angstramte), og så har jeg sat mig for at tabe mig og bevæge mig mere for jeg tror på at en bedre kondi vil give mere energi som jeg så kan bruge på at få det bedre... det har været en stor kamel at sluge at skulle sige at jeg havde brug for hjælp på det niveau som jeg har.. jeg har altid været hende den stærke der hjalp alle andre og fandt løsninger på problemerne..

denne gang har jeg postet åbent om at jeg er sygemeldt med stress og angst og sørger for at mærke efter når veninderne ringer eller skriver om jeg kan rumme deres den dag og ellers skriver jeg at jeg ikke kan og så (i modsætning til min angstfyldte hjernes overbevisning) har de faktisk sagt okay og enten spurgt til mig eller sagt at de lige vil finde en anden at læsse af på...

Du er angst for din læge tvinger dig på arbejder igen ? Er det ikke lægen der har diagnosticeret dig med stress og anbefalet sygemelding? 

Det er helt normalt

Min læge forklarede det med at man har kørt på pumperne for længe. Når man så endelig giver slip og anerkender at man ikke har det godt, så kollapser krop og sind fuldstændig. Lidt ligesom at man ville kunne løbe gennem et brændende hus for at redde sine børn, uden at man mærkede noget. Men så snart de var sikre, kunne man mærke 3.grads forbrændignerne.

Jeg gik på to dage fra at "have det fint" til at bryde sammen på mit arbejde. Jeg troede jeg bre skulle have fri en weekend. Min læge var mere realistisk og advarede mig mod at jeg kunne få det langt værre nu. Og ganske rigtig. Lige pludselig græd jeg døgnet rundt, kunne ikke finde ud af at lave mad, fik angstanfald hvis jeg prøvede at gå ind i en butik og kunne ikke finde vej mere. Vildt skræmmende! Det var rigtig slemt i 2-3 uger og derfra langsom fremgang. Det hjalp meget at snakke med andre der havde været igennem det. Og psykologsamtaler og min samtaler med egen læge også. Og massage, så jeg kunne begynde at mærke min krop igen. Jeg var fuldt sygemeldt i 2 mdr og det tog mig 4 før jeg var "raskmeldt" dvs kunne arbejde normal tid (30 timer) men med rigtig mange skånehensyn.

Det bliver bedre Men det kræver hvile, at arbejde med sig selv og ro. Og mod til at turde træffe valg, der passer med ens indre

Det er helt normalt. Jeg havde buldrende hovedpine i en uge. Dårlig samvittighed der skyllede indover mig … efter 14 dage, mærkede jeg en bedring. Nu skal du bare give dig selv lov til, at være i det og gøre det, der gør dig glad. Jeg var ikke udenfor en dør de første par uger og det er også helt ok

Fantastisk at du lytter efter dig selv og din krop! Godt gået. Jeg har selv været igennem møllen og det tog 1-2 uger før jeg havde accepteret og forstået at jeg var syg og ikke bør have det dårligt. Så det er helt normalt, du skal lige vænne dig til din nye situation. 

Hvor er I bare søde allesammen. Rart at høre at jeg ikke har tabt sutten helt og aldeles og det er helt normalt at have det sådan her