Hej! Jeg har en dreng i 7 klasse. Her hjemme er han sød til at hjælpe, gør hvad han bliver bedt om osv. nogen dage skal ALT diskuteres og han ruller øjne osv men ikke mere end andre teenagere og når der bliver sagt stop stopper han.
men i skolen har han fået en ven i klassen (ny skole sidste år), som er lidt smart i en fart. De gearer hinanden op i undervisningen, sidder og fjoller, vil ikke deltage aktivt, modtage besked og prøver om de kan diskutere de regler der bliver sat.
læreren har kontaktet os forældre og sagt de ser det som dårlig adfærd (og ud over normalen for teenagere). Vi har snakket i hjemmet om det og gjort meget klart det ikke er okay og han SKAL respektere sine lærere og deltage aktivt i undervisningen. Men jeg kan jo ikke tjekke op på hvordan det står til, og får først besked når den er gal - jeg spurgte læreren om det var noget der lige var opstået og hun forklarede det har været sådan et halvt års tid; hvortil jeg også spurgte hvorfor i alverden hun så ikke har taget kontakt noget før? Når jeg intet hører overhovedet må jeg jo antage alt går fint.
så ja, er også kommet lidt bag på mig da jeg jo har haft en fornemmelse af det går godt, de lektier han har med hjem laver han og jeg hører det går godt i skolen fra ham og han er glad, så var da lidt en kold klud i ansigtet at få afvide det slet ikke har været sådan i et halvt års tid..
Jeg bliver dybt frustreret for jeg ved jo han er en god dreng, og jeg taler og taler med ham, men ville ønske jeg kunne gøre mere? Ved ikke hvad det skulle være men bare noget.. føler mig utrolig magtesløs hvilket jeg jo også er, da jeg kan tale med ham alt hvad jeg vil men så snart han er i skolen kan jeg jo ikke have øjne på ham og må forvente han så opfører sig pænt..
Hvad har i gjort med jeres lidt “smart i en fart/seje” teenagere med lidt for meget attitude? Hvordan har i grebet det an..?
Du kan vist ikke gøre ret meget mere end du gør - snak med ham og hold kontakt til skolen. Hør om der sker en fremgang, og ros ham hvis der gør, snak med ham igen, hvis det ikke gør. Spørg også gerne skolen, hvad de foreslår, du gør. De er jo nok frustrerede, siden de henvender sig - men du kan jo samtidig ikke fjernstyre ham.
Lav evt nogle klare aftaler og mål sammen med din søn og læreren om, hvad der skal ændres. Det kan være ukonkret at få at vide, at man ‘skal opføre sig ordentligt’ - hvilke 2 konkrete mål kan vi opstille for hans opførsel? Så er det det, man har at tale ud fra, når de kører, kan man opstille nye mål.
Selvom lærerne siger, det er ud over normalen og selvom det er megafrustrerende, er det jo også et sundhedstegn med lidt oprør og kritisk sans. Som lærer kan 6. og 7.klasse være et par hårde år, fordi 80% af eleverne skal igennem en ‘smart i en fart’-fase, hvor alt skal diskuteres, og alt er mere vigtigt end det, de voksne disker op med. Jeg plejer at tage det med lidt humor og ikke blive alt for frustreret. Jeg minder mig selv om, at det er en naturlig udvikling, og så prøver jeg på at få eleverne til at se sig selv lidt udefra - man kan godt få de fleste til at grine lidt af deres egen attitude, hvis de inderst inde godt ved, at det er til den gode side. Det lyder måske til, at din dreng godt kunne være den type. De fleste kommer over det.
