Skille sig af med babyting i smug

Jeg vil gerne bede om jeres erfaringer. 

Situationen er den, at min dreng "desværre " har arvet mit samlergen.. og det endda førend min bortgang

Han har meget, meget svært ved at skille sig af sine ting, og nægter at lade noget gå til fx genbrug. 

Jeg forstår ham 100%, men hans værelse minder efterhånden om noget fra Station2, og hans nye gaver "forsvinder" I mængden.

Jeg har overvejet at fjerne 10 ting ad gangen og komme dem i nogle kasser, hvis han skulle opdage det....men er det et "overgreb"?

Jeg kan ganske rigtigt ikke nå ham pædagogisk, men kan man tillade sig at fjerne hans ting - selv om han ikke længere bruger dem?

Og har I erfaring med en bedre løsning?

Min dreng er 7 år gammel ��

God weekend og tak for hjælpen som sædvanligt

Nu skriver du ikke hvor gammel din søn er, men vi havde samme udfordring med vores da han var yngre. Nu er han 8 og noget nemmere at tale med om det. Det er også mit indtryk at han ikke længere knytter sig helt så meget til sine ting.

Men vi gjorde det som du planlægger, nemlig at fjerne ting uden han vidste det og hvis han ikke savnede det efter en periode så røg det videre. Jeg ser det ikke som et overgreb, men en praktisk nødvendighed. Så kan I vælge nogle ting som han får lov at bestemme over så længe han vil og hvor I tager snakken om at det er okay at skille sig af med ting og at andre børn får glæde af dem. Resten er lykkelig uvidenhed i min bog.

Hæhæ sådan en tråd oprettede jeg for nogle år siden og hold da op jeg fik ballade over at ville gøre noget bag mit barns ryg og bryde hans tillid. “Tænk hvis nogen gav dine ting væk uden at spørge” Det var lige før jeg blev anmeldt til kommunen pga det overgreb det ville være for mit barn at rydde lidt ud i tingene uden hans accept i ny og næ..

Men: status pt her er nu at jeg smugler lidt ting til genbrug i ny og næ og han opdager det ikke. (Shame on me) Har også indført: skal noget nyt ind skal noget andet ud, og lært ham at sælge ting han ikke bruger. 

Less is more skriver:

Jeg vil gerne bede om jeres erfaringer. 

Situationen er den, at min dreng "desværre " har arvet mit samlergen.. og det endda førend min bortgang

Han har meget, meget svært ved at skille sig af sine ting, og nægter at lade noget gå til fx genbrug. 

Jeg forstår ham 100%, men hans værelse minder efterhånden om noget fra Station2, og hans nye gaver "forsvinder" I mængden.

Jeg har overvejet at fjerne 10 ting ad gangen og komme dem i nogle kasser, hvis han skulle opdage det....men er det et "overgreb"?

Jeg kan ganske rigtigt ikke nå ham pædagogisk, men kan man tillade sig at fjerne hans ting - selv om han ikke længere bruger dem?

Og har I erfaring med en bedre løsning?

Min dreng er 7 år gammel ��

 

God weekend og tak for hjælpen som sædvanligt

Åhh den svær syntes jeg. For på den ene side, så kan det selvfølgelig ikke hjælpe noget, at værelset ligesom "roder til", men omvendt, så er det jo ligesom hans værelse og hans ting. 

Er han slet ikke villig til, at skille sig af med noget?

Hvad hvis I ligesom laver det til et "projekt-nyt-værelse" - altså med nye hylder, nye systemer osv., så han på den måde kan få et bedre overblik over sine ting, og måske den vej rundt kan få lyst til at få pakket noget af det væk?

Jeg ville selv have svært ved at skulle fjerne ting fra mine ungers værelse (andet end opvask og tøj), men jeg kunne ultimativt nok godt være nødt til det, hvis det vitterlig blev al for meget. 

Jeg kan bare ikke lade være med at tænke at det kan få ham til at knytte sig mere til ting hvis han ikke kan stole på at de ikke bare forsvinder. Altså jeg tror at det kan have den modsatte effekt. Men tænker ikke det er et overgreb det er jo heller ikke rart at bo helt i et helt uoverskueligt værelse. Vores ene barn har også svært ved at give slip på ting men det hjælper hvis vi snakker om at det skal til genbrug, videre til et andet barn eller noget i den stil. Så tager vi hver weekend, når vi rydder op, at der skal finde 5 dimser som alligevel aldring bliver brugt, som nu skal videre. Man kunne starte med 1-2 stykker. 

Kunne du gå forrest som et godt eksempel? Du skriver du selv har et samler-gen ergo kunne du selv være et forbillede og rytte ud, rydde op og virkelig sæt nogle store positive ord på processen.  Måske når du så har gjort det selv nogen gange, at det sætter nogle tanker igang hos barnet. 

Min søn var 5år før han ville sortere legetøj. Vi startede med at fylde en pose, som kunne komme på loftet. Altså en mellemstation. Nu er han knap 7år og er meget bedre til det. 

Men gå selv forrest, det må være vejen frem

HilliHallo skriver:

Kunne du gå forrest som et godt eksempel? Du skriver du selv har et samler-gen ergo kunne du selv være et forbillede og rytte ud, rydde op og virkelig sæt nogle store positive ord på processen.  Måske når du så har gjort det selv nogen gange, at det sætter nogle tanker igang hos barnet. 

Min søn var 5år før han ville sortere legetøj. Vi startede med at fylde en pose, som kunne komme på loftet. Altså en mellemstation. Nu er han knap 7år og er meget bedre til det. 

Men gå selv forrest, det må være vejen frem

Tak for kloge ord og pointer, jeg overhovedet ikke selv havde overvejet

Jeg fjerner ting. Her er det ikke så meget legetøj, men aaalt Tinka kort, Disney kort, Lidl Harry potter figurer  den der anden julekalender kort, toiletruller, tegninger, plastik låg osv alt muligt krea 

Nu er han desværre så gammel, (snart 8 år) så han glemmer ikke at han har de ting. Så kan desværre ikke bare gå amok, som jeg gjorde da han var yngre, så det er lidt af gangen

Bedsterne forstod slet ikke at jeg blev tosset da de kom med Disney og den anden julekalender kort, han smider ikke skidtet ud jo Hans oldefar var ekstrem samler, hans farmor køber også aaalt, hendes bror gør det samme. Min mand er også slem til det, dog i mindre grad, jeg er så bange for han bliver sådan en samler, så forsøger at holde det nede 

Her har vi med held brugt forskellige taktikker.

1. foreslået ting kom på loftet/i kælderen/garagen og så spurgt om det måtte blive bortgivet efter nogle måneder. Nogle blev givet væk og andre kom tilbage på værelset fordi de var savnede.

2. foreslået at ting giv i arv til en navngiven person, som barnet kendte.

3. haft en stand på det lokale loppemarked eller børneloppen, og barnet fik så pengene til opsparing til en computer.

men ja det kan være svært at holde mængden af ting nede

Kunne I måske begge rydde ud og give til genbrug/mødrehjælpen? Så kunne man have en god dialog om at tingene går til andre børn eller pengene til fattige børn, og du (og far) kunne samle lidt tøj og pynte ting til samme formål.

Hvis man præsenterer det som en hyggelig og sjov dag, hvor man skal ned og aflevere det og måske ind og drikke en kop kakao, så kunne det måske blive en god oplevelse.