Min kæreste og jeg var ved lægen medio november for at få en henvisning til fertilitetsbehandling.
Resten af november og december gik med at få taget diverse tests: sædprøve, klamydiatests og to blodprøver hver, da vores egen læge havde bestilt forkerte blodprøver
I start januar fik vi en masse info i fertilitetsklinkikkens app og fik samtidig besked om, at vi kunne tilmelde os den korte protokol.
Vi var til scanning og opstartssamtale tidligere på ugen og var bagefter på apoteket for at hente alverdens medicin.
Alle blodprøver, sædprøven og scanningen så rigtige fine ud og vi fik at vide, at de ville have forsøgt inseminering først, hvis ikke det havde været pga. min alder (39 år).
Alt er bare gået hurtigt og effektivt, siden vi fik henvisningen til klinikken og nu går jeg bare og venter på min menstruation, så vi kan komme igang… lidt mærkeligt, når man længe har håbet på ikke at få sin menstruation
Min største bekymring lige nu er alle de nåle, man skal stikke sig selv med. Jeg er egentlig ikke bange for nåle og har en okay høj smertetærskel, men der er alligevel noget grænseoverskridende ved at skulle stikke sig selv. Er det gået nemt for jer andre, eller var det en overvindelse?
Ægudtagningen gruer jeg også lidt for, men efter hvad jeg har kunnet læse mig til, så opleves den meget forskelligt?
Synes det hele er lidt spændende
, så ville bare lige dele.
Anmeld
Citér