Jeg har brug for noget objektivitet i denne sag; dog vil jeg gerne frabede mig holdninger omkring hans holdninger der end måtte være beskrevet.
Sagen er den, at jeg har forelsket mig i det, som er gået hen og blevet min bedste ven.
Forhistorie:
Min mand og jeg blev enige om, efter et årti med udfordringer samt børn og et manglende samliv de seneste 3 år, at gå hver til sit. Vi forblev gode venner og jeg fortalte også ham, at jeg havde fået en ven på mit arbejde. En jeg havde arbejdet op ad i 1,5 år inden jeg sådan faldt i snak med ham. Mine andre kollegaer har det meget svært ved ham, i det han er meget direkte i sin tale og der er faktisk ikke nogen der kan li ham. Jeg snakker med to af mine unge kollegaer og de siger, at han vil være en del af fredagsbaren, men han er en gammel gris, som har lagt an på den ene pige og de synes det er lidt irriterende, at han skal være med. Jeg tænker, at jeg lige snakker med ham for at finde ud af, om han nu er så slem som de siger. Tilbage i oktober sidste år snakkede jeg med ham til fest. Her sidder vi og snakker om mad og forholdet til mad. Jeg er ikke den mindste pige, så han siger derfor i plenum, at jeg i sidste ende er en madmisbruger. De andre i rummet blev stille og holdte nærmest vejret og ventede på mit svar, hvortil jeg siger; “det har du fuldstændig ret i” - der var ikke mange, som var enige med mit svar, men nu handlede det jo godt nok om mig. Her var der bare et opløftende ærligt svar og det er der ikke så mange som kommer med, ikke direkte til mig. Så snakkede vi sammen sporadisk når vi sådan mødtes i kantinen og på gangene. Julen 2022 er der juleafslutning og han fortæller, at han skal sidde alene i julen. Jeg tilbyder, at han gerne må komme hjem til os, da vi blot var min mand, børnene og jeg. Det takkede han nej tak til, men satte pris på tilbudet.
Jeg mener, at inden jul siger min kollega; “jeg har en hypotese, at en mand og en kvinde ikke kan være venner” - hvortil jeg svare: “det kan de altså sagtens. Jeg har ikke noget for dig” (det havde jeg vitterligt ikke, og tanken havde overhovedet ikke strejfet mig, jeg fandt ham på intet tidspunkt attraktiv)
Vi begynder at snakke mere og mere.. det gik fra at være sms’er til mange sms’er, til opkald til lange opkald - her snakker vi alt mellem 3 og 8 timer lange opkald. Det er som om, at vi aldrig har samtaleemner vi løber tør for. Vi kan snakke om alt og ingenting. Jeg beundre, hvor stor en viden han har indenfor mange områder og jeg kan mærke jeg begynder at få nogle følelser, som jeg ikke har haft længe.
Fast forward til februar; min mand og jeg har snakken om, at vi ikke længere skal være sammen som kærester, men vi forsætter med at bo sammen, indtil han finder noget at bo i. Jeg fortæller ham, at jeg desuden har nogle følelser for min kollega, som ikke ved, at jeg har disse følelser for ham. Det mest fantastiske er jo så, min nu eks mand godt ved, hvem denne kollega er og siger: “han er fandme også en god fyr” jeg synes, at det var fantastisk med opbakningen fra den front!
I april har vi en workshop sammen på arbejdet og vi skal testkøre den inden vores kollegaer deltager i den. Efterfølgende får jeg sagt til ham; “jeg har nogle følelser for dig, jeg ikke helt kan styre” - han siger; “ej nej nej jeg vil bare ikke være en homewrecker, det kan jeg slet ikke. Hvad skal vi gøre?” - jeg siger; “du skal ikke spørge mig, for jeg har allermest lyst til at kysse dig. Desuden ved min eksmand også godt jeg har de følelser for dig” - det kunne han slet ikke være i og tager derfor hjem. Ignorere mig i 24 timer, hvor efter han ringer til mig og siger en masse ting, jeg må ærligt sige, at jeg ikke husker meget af denne samtale, da jeg ikke lyttede, for det var vel i det hele samlet en afvisning. Han er til yngre kvinder uden børn.
Vi har dog en aftale dagen efter og jeg er i tvivl om han dukker op til denne. Det gør han og stemningen er meget akavet. Vi snakker ikke rigtig om elefanten i rummet. Jeg siger; “jeg har taget disse følelser og puttet dem i en kasse pg lagt låg på” (årets joke; ikke en skid kan jeg ligge lå på de følelser, jeg kan blot ignorerer at snakke om dem!)
Vi forsætter som intet er hændt.
Vi bliver tættere og tættere i vores venskab. Jeg er hans bedste ven og han er min. Han er med til min fødselsdag (damefrokost - og han passede SÅ godt ind med veninderne) Vi bruger alt den tid vi kan sammen i sommerferien pg han hjælper mig med at flytte, gøre hus klar og jeg har masser af formål til manden, mens jeg laver ham god mad. Vi er på ture sammen, vi hygger os.
Vi starter arbejdet op igen og der er flere af mine kollegaer, som har taget afstand fra mig, i det jeg går så meget med ham, men det betyder ikke så meget for mig. Jeg vil allerhelst bare være sammen med denne mad her HELE TIDEN!!
Jeg laver så lidt en tanketorsk; jeg taler over mig til en kollega, der ikke kan holde sin mund lukket. Jeg fortæller ham om en fødselsdagstur jeg vil tage ham på og at jeg ikke havde noget imod, hvis det var en dobbeltseng (give me a break - a girl got needs, især efter 3 års tørke ��) - men han løbet jo lige tilbage til min bedste ven og fortæller det. Min bedste ven vælger at tage hjem og ikke tage sin telefon. Jeg lader ham køle ned, ringer til ham. Han tager den ikke. Jeg kører hjem til ham for at snakke om det. Han åbner ikke op. Jeg tager tilbage på arbejde til et møde. Og prøver en sidste gang og kører ud til ham. Jeg får øje på ham i vinduet og han vinker tilbage til mig. Jeg er forvirret. Han italesætter det han har fået af vide, og han er sur over at jeg kan li ham. Jeg står og krænker mit hjerte ud udenfor hans køkkenvindue i 20 minutter og beder ham lukke mig ind - indtil han siger; “hvis du ikke slår mig ned, så kan jeg godt lukke dig ind” - indenfor forsætter samtalen - igen en samtale jeg ikke rigtig kan huske, idet den var i følelsernes vold - jeg husker dog; “du er ikke attraktiv i mine øjne” det er ikke bare en kold klud at få smidt i ansigtet. Det gjorde så ondt og min usikkerhed og selvtillid knækkede totalt sammen på hans stuegulv.
(Hertil skal det nævnes, at jeg har været i en meget stor udvikling og vægttabsrejse som indebære et vægttab på 40 kg)
Da jeg kom hjem oprettede jeg tinder - jeg ville egentlig ikke noget med tinder, men jeg havde brug for at blive bekræftet i at jeg ikke er så uattraktiv som han sagde. Jeg fortæller ikke ham, at jeg er på tinder. Indtil jeg viser ham noget på min telefon og tinder så laver en notifikation: hans svar var; “nå du er nok kommet på tinder, ej der skal jeg godt nok aldrig på, jeg vil finde hende i virkeligheden” et par dage senere ligger jeg og scroller på tinder - bum der var min kollega som ikke skulle have tinder �� jeg valgte at swipe til højre - burde nok havde swipet til venstre - dog sagde jeg til ham med bitterhed i stemmen: “så har du i det mindste et like” - han havde meget svært ved at unde mig, at skrive med mange fyre og kalder mig “for sjov” en hoe. Hvilket jeg faktisk bliver ked af det over, for jeg er alt andet, en lige netop en hoe.
Der sker så en meget voldsom hændelse med mine børn, som gør at mit bagland rystes fuldstændigt - dette er ikke yderligere relevant for sagen. Blot at jeg Beder ham deltage som bisidder, til alle møder og andet der er her. Han siger selvfølgelig ja og har troligt været der hele vejen.
I oktober tager vi på overnatning, i det jeg havde givet ham foredragsbilletter og vi har så hyggelig en tur. Vi griner, spiser godt, shopper. Han er meget skuffet over selve foredraget, men han synes selskabet har været fantastisk. Han er ikke typen som tager på sådan nogle ture, i det han er meget rutinepræget og derfor siger han til mig; at det er skønt, at jeg kan hive ham med på sådan nogle oplevelser.
Han har en stor opgave han skal have ordnet inden jul og har store udfordringer med denne. Jeg springer selvfølgelig til og hjælper ham med denne. Jeg laver egentlig det meste, og det har jeg intet imod, fordi det betyder, at min tid, igen blev brugt i godt selskab.
Han betaler tilbage i tid, god mad, en bog og masser af; “jeg er meget taknemmelig for din hjælp” - dette er ikke noget der normalt kommer ud af hans mund!
Julen 2023 skal manden igen sidde alene og det synes jeg på ingen måde han skal, så jeg tilbyder igen at han kan holde jul med mig. Han takker ja. Jeg elsker jul og gør altid lidt særligt ud af jul. Jeg elsker desuden glæden ved at give gaver. At få er også skønt, men ikke så meget som den anden vej rundt. Han italesætter så for mig, at han har det rigtig svært ved at vi skal udveksle gaver og frabeder sig det derfor. Jeg bliver naturligvis rigtig trist, men respektere hans ønske. Han imødekommer min tristhed og siger så; “vi kan spille pakkespil, så er der lidt gaver” - jeg går ikke specielt meget op i penge og budgettet tænker jeg ikke så meget på, jeg siger, at der gerne må ligge en tanke bag pakkespilspakken - dette bliver vi enige om”
Jeg har tit været hjemme hos ham og han har rigtig mange hjemmelavet ting, jeg tænker der, at jeg godt kunne give ham en lille hjemmelavet ting. Så jeg går fluks i gang med at være kreativ. Han bliver dog lidt irriteret over at jeg har lavet denne ting, selvom han faktisk bliver glad for den. Han siger selv; “det er fordi jeg ikke selv har noget at give dig” - jeg ved egentlig godt, at når alt kom til alt.. så respekterede jeg ikke hans ønske.. selvom det var hjemmelavet og ikke købt!
I det jeg inviterede ham til jul, håbede jeg lidt på, at han ville inviterer mig på nytår, men jeg hørte ikke noget. Indtil han gerne ville vide, hvor meget julemiddagen havde kostet, fordi han gerne ville slå halv skade.
Dertil siger jeg så; “hvis nu vi så siger, hvis du ikke har planer nytårsaften, så kunne du betale den middag og så kunne jeg bare betale julemiddagen” - det ville han gerne. Havn havde ingen planer nytårsaften.
Dertil er der yderligere informationer her;
- Han har kærlighedssproget fysisk berøring og gennem vores venskab er det blevet til mere og mere, oftere og oftere - så sent som i går tog han mig på det ene lår, da jeg sad i køkkenet og han havde “måske” tabt noget på gulvet han lige skulle tjekke.
- Jeg må “varme” mine hænder i mellem hans arme og hans side
- Han er den type der er gået fra at spise foran mig hjemme hos ham og ikke tilbyde mig noget - til at ligge en gaffel og mad frem til mig, spørge om jeg vil spise med og købe store gode bøffer til os
- Han plejede at sidde og kigge på jeg lavede mad, til at deltage aktivt i madlavningen, selvom vi næsten står på nakken af hinanden over komfuret
- Han har altid en proteinsnack med til mig og han ved hvor meget jeg nyder den, så han kigger nogle gange på, at jeg spiser den.
- Alle samtaler han har, hvis jeg er i nærheden, indrager han mig i.
- Han fortæller mig hvad der kommer på hans mobil, hver gang den plinger, han spørger også, hvad jeg laver på min telefon
- Han giver mig flere og flere komplimenter, det er noget han ikke gør ret tit (ingen andre kollegaer har fået komplimenter af ham) og seneste kompliment var; “jeg synes det er fantastisk, at du kan grine over så mange ting, det er jeg lidt misundelig over”
- Han fortæller, at han var venner med sin seneste kæreste inden de blev kærester, selvom de havde aftalt de ikke skulle være kærester
- Efter han er begyndt at gå sammen med mig, har flere af kollegaerne fortalt mig, at de synes han er blevet mere menneskelig at være sammen med.
- Han har nogle meget bestemte holdninger og værdier og det er neget li det jeg også har og det er ellers sjældent, at jeg møder et menneske med de værdier.
- Vi snakker sammen HVER dag, vi ses HVER dag. Vi snakker i telefon HVER dag og skriver sammen på 3 forskellige platforme på samme tid.
- Jeg skulle hjælpe en mandelige kollega med en opgave, selvom jeg selv havde lidt travlt med en verserende opgave. Dog tror jeg på, at hvis man hjælper, så får mig igen. Så jeg hjalp ham. Men så ringede min kollega for at spørge om vi var færdige, fordi han havde lige lidt tid han skulle slå ihjel - så han fiskede efter, at jeg kunne sige han kunne kigge forbi. Det gjorde han.
- Han kan godt have et lidt mærkeligt syn på kvinder og snakker ikke særlig pænt om dem, men han siger, at det ikke er mig.
- Han har travlt med at dømme kvinder udfra, hvem de har været sammen med og hvor mange de har været sammen med, herunder ved jeg, at han synes min eks er lidt en spasser og prøver altid at højne sig lidt i forhold til ham, gøre sig bedre.
- Han kan allerbedst lide piger som viser de vil manden og er needy og clingy. Altså tilgængelige.. ikke på hoe måden men altså er der for ham.
- Hans største frygt er ikke at blive elsket, som han gerne vil elskes - men her har jeg været forelsket i ham siden marts 2023 og jeg elsker ham så vanvittigt højt at jeg ved ikke mine levende råd længere
Jeg siger til mig selv at blandet signaler er et nej. Men jeg bliver ved med at håbe. Mit hjerte håber min hjerne ved, at mit hjerte bliver knust i tusind stykker.
er jeg fuldstændig spasser her og ser blå biler eller er der måske noget om snakken.
Ærligt er jeg bange for at miste min bedste ven, men den dag han finder en.. så tror jeg ikke, at jeg kan være der mere.
Synes der er stor forskel på at vise en mand man gerne vil ham og så være needy og clingy. Det vil langt de fleste opfatte negativt.
