Ked af vielsesringen

Godmorgen.

Jeg har et spørgsmål (håber ikke i synes jeg er et helt forfærdeligt menneske efterfølgende). 

Min mand og jeg blev gift for et par år siden. I den forbindelse fandt vi selvfølgelig vores vielsesringe og går selvfølgelig med dem til daglig. Problemet er bare, at jeg virkelig ikke kan lide min. Den er så tyk og klodset synes jeg. 

Da vi stod i butikken forelskede jeg mig i en tynd model med lille sten i. Men ekspedienten sagde, at de tynde ringe ofte bliver grimme og og slides hurtigere op end de mere rustikke... (Ved jeg nu ikke om er rigtigt). Så endte med at lade min mand vælge i sidste ende. 

Lige da han valgte ringene var jeg faktisk meget rørt over det. At min mand havde valgt dem betød meget.

Men idag er jeg efterhånden ret skuffet og ked af min rings udseende. Synes den ser slidt ud allerede og den føles så klodset af have på, samt ikke spor feminin.

Her til jul fik jeg så en ægte diamant ring i guld, som er utroligt smuk og feminin (nok altid det jeg havde drømt om og forestillet mig), af mine forældre. 

Hvad gør jeg. For føler mig som et forfærdeligt menneske, når jeg siger jeg har lyst til at smide min vielsesring langt væk og kun gå med drømme ringen. Har forsøgt at få min mand til at (lidt med hentydninger) at købe en ring til mig som er mere feminin, men haf virkelig heller ikke lyst til at såre ham. 

Den jeg har fået af mine forældre går jeg selvfølgelig med på venstre hånd. Men et lidt ked af, at den ikke er på højre så jeg kan vise den mere frem. 

Normalt er jeg slet ikke så overfladisk, eller går op i mig selv på den måde. Men det jo gået op for mig, at den vielsesring jo skal være på min finger resten af mit liv... Åh det gør mig faktisk lidt ked af det. 

Min mand friede aldrig, vi blev gift fordi det var et stort ønske fra min side. Men det var ikke noget han som sådan havde et stort behov for. Så vi fik aldrig forlovelsesringe. ej når jeg skriver sådan her kan jeg godt se hvor utroligt egoistisk jeg lyder. 

Ville ønske jeg kunne tillade mig at lægge vielsesringen væk, og kun gå med den nye, meget feminine ring som virkelig er drømme ringen. 

Anonym skriver:

Godmorgen.

Jeg har et spørgsmål (håber ikke i synes jeg er et helt forfærdeligt menneske efterfølgende). 

Min mand og jeg blev gift for et par år siden. I den forbindelse fandt vi selvfølgelig vores vielsesringe og går selvfølgelig med dem til daglig. Problemet er bare, at jeg virkelig ikke kan lide min. Den er så tyk og klodset synes jeg. 

Da vi stod i butikken forelskede jeg mig i en tynd model med lille sten i. Men ekspedienten sagde, at de tynde ringe ofte bliver grimme og og slides hurtigere op end de mere rustikke... (Ved jeg nu ikke om er rigtigt). Så endte med at lade min mand vælge i sidste ende. 

Lige da han valgte ringene var jeg faktisk meget rørt over det. At min mand havde valgt dem betød meget.

Men idag er jeg efterhånden ret skuffet og ked af min rings udseende. Synes den ser slidt ud allerede og den føles så klodset af have på, samt ikke spor feminin.

Her til jul fik jeg så en ægte diamant ring i guld, som er utroligt smuk og feminin (nok altid det jeg havde drømt om og forestillet mig), af mine forældre. 

Hvad gør jeg. For føler mig som et forfærdeligt menneske, når jeg siger jeg har lyst til at smide min vielsesring langt væk og kun gå med drømme ringen. Har forsøgt at få min mand til at (lidt med hentydninger) at købe en ring til mig som er mere feminin, men haf virkelig heller ikke lyst til at såre ham. 

Den jeg har fået af mine forældre går jeg selvfølgelig med på venstre hånd. Men et lidt ked af, at den ikke er på højre så jeg kan vise den mere frem. 

Normalt er jeg slet ikke så overfladisk, eller går op i mig selv på den måde. Men det jo gået op for mig, at den vielsesring jo skal være på min finger resten af mit liv... Åh det gør mig faktisk lidt ked af det. 

Min mand friede aldrig, vi blev gift fordi det var et stort ønske fra min side. Men det var ikke noget han som sådan havde et stort behov for. Så vi fik aldrig forlovelsesringe. ej når jeg skriver sådan her kan jeg godt se hvor utroligt egoistisk jeg lyder. 

Ville ønske jeg kunne tillade mig at lægge vielsesringen væk, og kun gå med den nye, meget feminine ring som virkelig er drømme ringen. 

Hvorfor snakker du iikke med din mand om det i stedet for kun at komme med hentydninger ? 
mænd er ikke tankelæsere. Og specielt ikke når det aldrig har betydet noget for ham. 

det er jo ikke ægteskabet du er ked af. Eller ham. Men “bare” en materiel ting som kan udskiftes. 
så snak med ham så i kan købe en ny der matcher hans og samtidig er feminin som du ønsker. 

Anonym skriver:

Hvorfor snakker du iikke med din mand om det i stedet for kun at komme med hentydninger ? 
mænd er ikke tankelæsere. Og specielt ikke når det aldrig har betydet noget for ham. 

det er jo ikke ægteskabet du er ked af. Eller ham. Men “bare” en materiel ting som kan udskiftes. 
så snak med ham så i kan købe en ny der matcher hans og samtidig er feminin som du ønsker. 

Den vil jeg gerne bakke op om.

Til TS: dine hentydninger risikerer at få et helt andet udfald end du ønsker. For mig at se skal det være nogle ret specifikke og konkrete hentydninger, hvis din mand både skal kunne tolke den type af ring du ønsker dig og at du i øvrigt ønsker dig ringen som alternativ til din vielsesring.

Jeg tror det er bedre at tage bladet fra munden, så du ikke ender i skuffelse med skuffelse på.

Det er nu også min erfaring, at hints og hentydninger kan ende med at være mere sårende fordi de ikke bliver forstået fuldt ud. Hvis I tager en reel snak har du meget bedre mulighed for at sætte ord på, som kan gøre at han IKKE bliver såret.

Som en hvis vielsesring ligger i en skuffe, det samme gør min mands, så tænker jeg du bare skal sige det du skriver her, at ringen simpelthen ikke fungere for dig og om i kan vælge en ny sammen, som er mere dig.

hvis selve det at blive gift ikke betød det store for din mand, så gør ringene måske heller ikke og altså det er jo bare en ring, det er ikke ham eller jeres ægteskab du fortryder. 

hvis det skal være symbolsk kunne i jo gøre det på jeres bryllupsdag, hvor i fandt en ny ring som passer bedre til dig.

Altså … heldigvis har vi ofte primært de “regler” som vi selv sætter op og lader spænde ben for os omkring bryllupstraditioner. Og ofte kan vi jo heldigvis derfor bare vælge noget andet.

Tag ringen af? Smid den over på en anden hånd eller finger? Sæt den i en halskæde?

Til sammenligning har jeg ikke gået med min i åresvis. Den forputtede sig under Corona fordi man jo hele tiden vaskede hænder - og jeg savner den ikke. I nogle perioder gik jeg med den på langefingeren fordi jeg synes at det var pænt. Skulle jeg dyrke sport eller lignende tog jeg den gerne af i perioder. Man bestemmer selv - og som flere skriver: Sig sig til sin mand hvad du vil og ønsker - Det er jo “ligegyldigt” og påvirker hverken dit parforhold eller dit ægteskab… og resten af verden taget næppe heller notits ..

Anonym skriver:

Godmorgen.

Jeg har et spørgsmål (håber ikke i synes jeg er et helt forfærdeligt menneske efterfølgende). 

Min mand og jeg blev gift for et par år siden. I den forbindelse fandt vi selvfølgelig vores vielsesringe og går selvfølgelig med dem til daglig. Problemet er bare, at jeg virkelig ikke kan lide min. Den er så tyk og klodset synes jeg. 

Da vi stod i butikken forelskede jeg mig i en tynd model med lille sten i. Men ekspedienten sagde, at de tynde ringe ofte bliver grimme og og slides hurtigere op end de mere rustikke... (Ved jeg nu ikke om er rigtigt). Så endte med at lade min mand vælge i sidste ende. 

Lige da han valgte ringene var jeg faktisk meget rørt over det. At min mand havde valgt dem betød meget.

Men idag er jeg efterhånden ret skuffet og ked af min rings udseende. Synes den ser slidt ud allerede og den føles så klodset af have på, samt ikke spor feminin.

Her til jul fik jeg så en ægte diamant ring i guld, som er utroligt smuk og feminin (nok altid det jeg havde drømt om og forestillet mig), af mine forældre. 

Hvad gør jeg. For føler mig som et forfærdeligt menneske, når jeg siger jeg har lyst til at smide min vielsesring langt væk og kun gå med drømme ringen. Har forsøgt at få min mand til at (lidt med hentydninger) at købe en ring til mig som er mere feminin, men haf virkelig heller ikke lyst til at såre ham. 

Den jeg har fået af mine forældre går jeg selvfølgelig med på venstre hånd. Men et lidt ked af, at den ikke er på højre så jeg kan vise den mere frem. 

Normalt er jeg slet ikke så overfladisk, eller går op i mig selv på den måde. Men det jo gået op for mig, at den vielsesring jo skal være på min finger resten af mit liv... Åh det gør mig faktisk lidt ked af det. 

Min mand friede aldrig, vi blev gift fordi det var et stort ønske fra min side. Men det var ikke noget han som sådan havde et stort behov for. Så vi fik aldrig forlovelsesringe. ej når jeg skriver sådan her kan jeg godt se hvor utroligt egoistisk jeg lyder. 

Ville ønske jeg kunne tillade mig at lægge vielsesringen væk, og kun gå med den nye, meget feminine ring som virkelig er drømme ringen. 

Hvorfor ikke bare snakke med ham om det?  Det er jo ikke fordi du altid har hadet ringen.

Vores ringe blev ret grimme efter få år, så vi valgte at holde en lille ceremoni og forny vores løfter med nye ringe - og så er de gamle sat i en fin lille ramme hvor de kan pynte måske det var en mulighed?

Enig med de andre. Snak med din mand - du kan evt få lavet/smeltet din ring om til en ny, så er det jo stadig din vielsesring. Så beholder I symbolikken i den..

Altså jeg har da ikke altid min ring på, jeg skifte i ny og næ og ofte ikke ring på, vidste i øvrigt heller ikke at den skulle være på højre hånd ?

Kan du ikke gøre som du har lyst ?

Anonym skriver:

Godmorgen.

Jeg har et spørgsmål (håber ikke i synes jeg er et helt forfærdeligt menneske efterfølgende). 

Min mand og jeg blev gift for et par år siden. I den forbindelse fandt vi selvfølgelig vores vielsesringe og går selvfølgelig med dem til daglig. Problemet er bare, at jeg virkelig ikke kan lide min. Den er så tyk og klodset synes jeg. 

Da vi stod i butikken forelskede jeg mig i en tynd model med lille sten i. Men ekspedienten sagde, at de tynde ringe ofte bliver grimme og og slides hurtigere op end de mere rustikke... (Ved jeg nu ikke om er rigtigt). Så endte med at lade min mand vælge i sidste ende. 

Lige da han valgte ringene var jeg faktisk meget rørt over det. At min mand havde valgt dem betød meget.

Men idag er jeg efterhånden ret skuffet og ked af min rings udseende. Synes den ser slidt ud allerede og den føles så klodset af have på, samt ikke spor feminin.

Her til jul fik jeg så en ægte diamant ring i guld, som er utroligt smuk og feminin (nok altid det jeg havde drømt om og forestillet mig), af mine forældre. 

Hvad gør jeg. For føler mig som et forfærdeligt menneske, når jeg siger jeg har lyst til at smide min vielsesring langt væk og kun gå med drømme ringen. Har forsøgt at få min mand til at (lidt med hentydninger) at købe en ring til mig som er mere feminin, men haf virkelig heller ikke lyst til at såre ham. 

Den jeg har fået af mine forældre går jeg selvfølgelig med på venstre hånd. Men et lidt ked af, at den ikke er på højre så jeg kan vise den mere frem. 

Normalt er jeg slet ikke så overfladisk, eller går op i mig selv på den måde. Men det jo gået op for mig, at den vielsesring jo skal være på min finger resten af mit liv... Åh det gør mig faktisk lidt ked af det. 

Min mand friede aldrig, vi blev gift fordi det var et stort ønske fra min side. Men det var ikke noget han som sådan havde et stort behov for. Så vi fik aldrig forlovelsesringe. ej når jeg skriver sådan her kan jeg godt se hvor utroligt egoistisk jeg lyder. 

Ville ønske jeg kunne tillade mig at lægge vielsesringen væk, og kun gå med den nye, meget feminine ring som virkelig er drømme ringen. 

Svar fra en gift mand:

Den ring betyder ingenting for ham (altså om du skifter den eller ej, vil han med 99% sikkerhed være fuldstændig ligeglad med).

Det virker også til, at det er noget, DU går meget op i og at din mand er ligeglad. Samme med bryllup.

Hvis det betyder så meget for dig, så nævn det da til din mand og sig, at du gerne vil købe en ny. 

Medmindre det bliver træls økonomisk, så vil din mand formentlig kigge på dig, trække i skuldrene og sige "ja, hvorfor ik'?" (mens han formentlig samtidig vil tænke: "hvooorfor går hun så meget op i den?" - men der er ga-ran-te-ret også en masse ting, HAN går op i, hvor du tænker det samme.) 

Så ta da snakken med ham om det. Vær forberedt på, at han er ret ligeglad og få bestilt en ny ring med obs på, at du måske om nogle år igen vil ha' en ny. 

Bonusinfo:
Min kone købte i øvrigt en reeet dyr ring, med en rigtig dyr diamant.
Den er røget af et sted - vi fandt den aldrig.

Jeg købte en billig ring, JEG synes, var flot. Den er også blevet væk, men den kostede nada og var egentlig ret træls at gå med.

At min kone nu vil købe en ny: helt fint, men skal den koste det samme som en bil??