Meget morsyg 4 årig

Min yngste bliver 4 år her lige om lidt, og hun er simpelthen SÅ morsyg!

Hun vil gerne være tæt på mig hele tiden. Sidder helst ovenpå mig når hun kan komme til det, og ligger helt tæt hele natten. Den del er egentlig ok, men jeg kan slet ikke få hende passet. Hun vil gerne i børnehave, men mormor som ellers er en tryg og velkendt voksen kan på ingen måde passe. Min datter nægter at gå fra mig, og skriger i op mod en halv time hvis jeg går fra hende.

Hvis jeg er syg eller skal noget med storesøster, eller bare har brug for en pause, er det bare ærgerligt for hun kan ikke passes.

Hun er donorbarn så der er ingen far der kan tage over.

Har I oplevet noget lignende?

Min datter har også altid været meget morsyg, men hvis fx farmor og farfar kommer og henter hende, så det er hende der går fra mig, og ikke omvendt, så plejer det ikke at give problemer

Ønskebaby1987 skriver:

Min datter har også altid været meget morsyg, men hvis fx farmor og farfar kommer og henter hende, så det er hende der går fra mig, og ikke omvendt, så plejer det ikke at give problemer

 

Dejligt at det fungerer!

Det gør det bare ikke her. Hun nægter at gå fra mig og hager sig fast til mig og græder hvis vi insisterer.

Det er vitterligt kun i børnehaven hun giver slip på mig.

MamaGulloev skriver:

Dejligt at det fungerer!

Det gør det bare ikke her. Hun nægter at gå fra mig og hager sig fast til mig og græder hvis vi insisterer.

Det er vitterligt kun i børnehaven hun giver slip på mig.

Det må virkelig være hårdt

MamaGulloev skriver:

Dejligt at det fungerer!

Det gør det bare ikke her. Hun nægter at gå fra mig og hager sig fast til mig og græder hvis vi insisterer.

Det er vitterligt kun i børnehaven hun giver slip på mig.

Jeg tror, at jeg ville starte med at lade mormor hente fra børnehave - og måske nøjes med at lade hende passe en time eller to. Og derfra ville jeg (og det er et temperamentsspørgsmål jo) vælge at fastholde, at så længe det er trygge og velkendte mormor (eller lignende) hun overlades til, så er det helt okay at protestere og være ked af det (mormor er der, trøster, rummer) og så hjælpe hende med at lære at mor selvfølgelig kommer igen (i starten kunne det igen være bare en time eller to).

Med så stort et barn ville jeg kort fortælle og fastholde, at det var sådan det var, og at mor skulle noget andet, derefter ville jeg finde ro i at vide at barnet var et godt sted og gerne måtte reagere