Kære alle.
Jeg blev skilt for ca 6 år siden. De første par år gik det faktisk okay imellem min x og jeg, men i takt med at han igen blev gift og jeg fik en kæreste blev det sværere, at sørge for at de faste rutiner blev overholdt. Derfor faldt de fælles fødselsdage og jul fra. Vi spiser dog stadig morgenmad sammen alle på ungernes fødselsdage.
Min x blev ret hurtigt gift igen. Hans kone har 3 børn og for et lille års tid siden fik de så et fælles barn. Jeg tror at han blev ramt af en krise. Og derfor blev den nye kone/barn et kæmpe projekt - og er det stadig.
Vores børn har virkelig mærket skilsmissen nu. Og de har stille og roligt fravalgt min x mere og mere. Fra en 7-7 ordning er det nu blevet en 12-2 ordning. Da vi blev skilt flyttede jeg 2 min væk i bil og 5 min væk på gåben, så ungerne skulle hverken skifte skole og har derfor også fri mulighed for, at gå frem og tilbage. Noget de dog kun benytter når de er hos deres far hver 2 weekend.
Jeg ved godt, at mange tror, at fordi min x er blevet gift og fået barn igen, at jeg så gør hvad jeg kan, for at sørge for, at mine børn vælger deres far fra. At jeg er "jaloux" eller "straffer" ham.
Det er så langt fra virkeligheden.
I starten (faktisk de første 4 år) gjorde jeg alt hvad jeg kunne for, at støtte ham i processen med ungerne. Sørge for, at ungerne kunne sige til ham, at de savner ham. Jeg hjalp ham med at huske fødselsdage/adventsgaver/børnefødselsdage osv. Jeg mindede ham om, at han skulle huske tandlæger og lægebesøg når det var hans uge. Men stille og roligt blev det nemmere for mig at overtage, for al min hjælp blev ikke til selvhjælp men mere end mor-rolle.
Så er der sket det, at vores den store (som nu er knap 20) bor fast hos mig. De er blevet uvenner. Hende og min x. De har ikke rigtig talt sammen de sidste 6 mdr. Og nej, jeg har ikke taget parti men lyttet til dem begge. Jeg magter ikke, at blande mig. Jeg lytter og er forstående. Overfor dem begge.
Men i år, holder han jul. Vores 2 andre børn skal deltage og den store er usikker.
Nu kommer det så. Min x's mor og jeg taler stadig sammen. Vi drikker kaffe engang imellem og når det har knebet, har vi delt bil. Så vi har et godt forhold. Hun presser på at den store skal deltage. Så meget, at hun direkte siger til hende, at hun splitter familien og er en dårlig datter/søster hvis ikke hun dukker op.
Jeg har forsøgt, at tale med min x svigermor om det, men hun er helt fastlåst i, at hun er en tarvelig datter og hun burde.....høflighed osv.
Så hvad ville I gøre?
Jeg synes jo at det er min datters egen beslutning. Jeg støtter hende uanset hvad. Jeg har snakket med hende flere gange om, at det ikke nytter noget at stikke hovedet i busken. At julen kommer stille og roligt og det måske vil være en god ide, at tale med min x inden julen. Mere så det ikke bliver sådan en akavet stemning. Det har hun selvfølgelig ikke gjort. 
Men samtidig så er jeg også bange for, at min x svigermor får presset hende ind i noget som hun ikke har lyst til. Hun er ikke glad for sin far (der er sket rigtig meget som min x svigermor ikke ved, eller forstår betydningen af) og jeg synes ikke det er min pligt/ansvar at oplyse folk om det. Igen, det er vel min datters egen beslutning?
Samtidig så bliver det jo noget rod fremadrettet hvis ikke hun bare engang imellem kan være i samme stue med sin far. Hun har jo stadig søskende som er hos ham hver 2. weekend. Jeg er jo også bange for at hun fortryder hendes stejleri og ikke får snakket med ham i ordentlig tid. Så der bliver ødelagt for meget. 
Suk..
