Børnehave feedback på mit 3 årige barn

Hej, 

Søger lige lidt råd herinde.

Min datter startede i BH da hun var 2 år og 10 måneder og det er gået fantastisk med indkøring og få kammerater - hun fyldte 3 år i oktober. Hun har altid været langt foran sprogligt, hun er højere end de fleste andre og virker meget stor (i højden) - og hun er en rigtig glad og aktiv pige. 

Men idag siger pædagogerne, at de er begyndt at holde ekstra øje med hende fordi hun har svært ved at sidde for længe på en skammel og hun bliver tit forstyrret af alt muligt andet fx. kammerater som sidder ved siden af. De mener ikke hun kan fordybe sig. De er 26 børn på stuen. Så de vil prøve at give en nubre pude for at se om det hjælper. men de er bekymret.

Derudover siger de, at hun ikke kan genfortælle en historie de læser op for børnene. Så når hun skal fortælle så kan hun ikke huske det. og det er et problem og en udfordring og det er de bekymret for - så det skal de holde ekstra øje med i forhold til hendes udvikling.

Og jeg genkender slet ikke billedet og de nævner jeg for hun er simpelthen så kvik, læser bøger hver aften og fortæller alt muligt hun har set fx. af tegnefilm som jeg slet ikke har opfattet. Jeg kan godt se hun har ild i rumpetten og er nok en mere aktiv pige end hun fx. sidder og laver perler i 1 time. Men fx. igår samlede hun puslespil i ½ time og sad bare og hyggede med det - hun samler puslespil for børn på 6 år, så føler egentlig godt hun kan fordybe sig.... men jeg bliver da mega bekymret når de siger sådan. De siger der er stor forskel på derhjemme og i BH og det vigtige sted er jo i BH da det er der hun agerer socialt.

Så jeg begynder at tænke om hun kan komme i skole og om der er noget galt med hende.... på den anden side har jeg en super god fornemmelse omkring hende og hun overrasker mig tit i de ting hun kan. Tiit fortæller hun noget fra ting vi har fortalt hende for længe siden jeg helt har glemt eller fortæller ting fra paw patrol osv. så føler godt hun forstår historier og ting der bliver sagt. Det eneste hvor jeg fx. kan genkende lidt hvad de siger er når vi kører hjem fra BH så vil hun ikke fortælle hvad de har lavet og jeg udspørger hende måske lidt for meget, men hun vil ikke fortælle noget... vi får billeder hvor jeg kan se hendes dag og de siger altid ved afhentning hun er glad og hun leger altid med andre børn når jeg henter.....

Åhh har I prøvet noget af det samme? Hvad skal jeg gøre som mor? Hvad kan I anbefale? Og hvordan er det gået for jeres børn som har oplevet det samme?

Tak fordi I ville læse med hilsen en bekymret førstegangs mor

Mette Larsen skriver:

Hej, 

Søger lige lidt råd herinde.

Min datter startede i BH da hun var 2 år og 10 måneder og det er gået fantastisk med indkøring og få kammerater - hun fyldte 3 år i oktober. Hun har altid været langt foran sprogligt, hun er højere end de fleste andre og virker meget stor (i højden) - og hun er en rigtig glad og aktiv pige. 

Men idag siger pædagogerne, at de er begyndt at holde ekstra øje med hende fordi hun har svært ved at sidde for længe på en skammel og hun bliver tit forstyrret af alt muligt andet fx. kammerater som sidder ved siden af. De mener ikke hun kan fordybe sig. De er 26 børn på stuen. Så de vil prøve at give en nubre pude for at se om det hjælper. men de er bekymret.

Derudover siger de, at hun ikke kan genfortælle en historie de læser op for børnene. Så når hun skal fortælle så kan hun ikke huske det. og det er et problem og en udfordring og det er de bekymret for - så det skal de holde ekstra øje med i forhold til hendes udvikling.

Og jeg genkender slet ikke billedet og de nævner jeg for hun er simpelthen så kvik, læser bøger hver aften og fortæller alt muligt hun har set fx. af tegnefilm som jeg slet ikke har opfattet. Jeg kan godt se hun har ild i rumpetten og er nok en mere aktiv pige end hun fx. sidder og laver perler i 1 time. Men fx. igår samlede hun puslespil i ½ time og sad bare og hyggede med det - hun samler puslespil for børn på 6 år, så føler egentlig godt hun kan fordybe sig.... men jeg bliver da mega bekymret når de siger sådan. De siger der er stor forskel på derhjemme og i BH og det vigtige sted er jo i BH da det er der hun agerer socialt.

Så jeg begynder at tænke om hun kan komme i skole og om der er noget galt med hende.... på den anden side har jeg en super god fornemmelse omkring hende og hun overrasker mig tit i de ting hun kan. Tiit fortæller hun noget fra ting vi har fortalt hende for længe siden jeg helt har glemt eller fortæller ting fra paw patrol osv. så føler godt hun forstår historier og ting der bliver sagt. Det eneste hvor jeg fx. kan genkende lidt hvad de siger er når vi kører hjem fra BH så vil hun ikke fortælle hvad de har lavet og jeg udspørger hende måske lidt for meget, men hun vil ikke fortælle noget... vi får billeder hvor jeg kan se hendes dag og de siger altid ved afhentning hun er glad og hun leger altid med andre børn når jeg henter.....

Åhh har I prøvet noget af det samme? Hvad skal jeg gøre som mor? Hvad kan I anbefale? Og hvordan er det gået for jeres børn som har oplevet det samme?

Tak fordi I ville læse med hilsen en bekymret førstegangs mor

Jeg vil allerførst anbefale dig at trække vejret dybt ned i maven.

Din datter er 3 år, og som jeg læser det en skøn aktiv en af slagsen

Jeg syntes det er lidt hurtigt at BH råber vagt i gevær, for så længe har hun jo heller ikke været der, og med 25 andre børn og dertil voksne på stuen, så kan jeg som sådan godt forstå hvordan det kan være svært ikke at lade sig forstyrre. 

Jeg tænker slet ikke i retningen af, at hun ikke kan komme i skole, der er lang tid til indlæring af fordybelse og sidde stille - det skal nok komme

Mette Larsen skriver:

Hej, 

Søger lige lidt råd herinde.

Min datter startede i BH da hun var 2 år og 10 måneder og det er gået fantastisk med indkøring og få kammerater - hun fyldte 3 år i oktober. Hun har altid været langt foran sprogligt, hun er højere end de fleste andre og virker meget stor (i højden) - og hun er en rigtig glad og aktiv pige. 

Men idag siger pædagogerne, at de er begyndt at holde ekstra øje med hende fordi hun har svært ved at sidde for længe på en skammel og hun bliver tit forstyrret af alt muligt andet fx. kammerater som sidder ved siden af. De mener ikke hun kan fordybe sig. De er 26 børn på stuen. Så de vil prøve at give en nubre pude for at se om det hjælper. men de er bekymret.

Derudover siger de, at hun ikke kan genfortælle en historie de læser op for børnene. Så når hun skal fortælle så kan hun ikke huske det. og det er et problem og en udfordring og det er de bekymret for - så det skal de holde ekstra øje med i forhold til hendes udvikling.

Og jeg genkender slet ikke billedet og de nævner jeg for hun er simpelthen så kvik, læser bøger hver aften og fortæller alt muligt hun har set fx. af tegnefilm som jeg slet ikke har opfattet. Jeg kan godt se hun har ild i rumpetten og er nok en mere aktiv pige end hun fx. sidder og laver perler i 1 time. Men fx. igår samlede hun puslespil i ½ time og sad bare og hyggede med det - hun samler puslespil for børn på 6 år, så føler egentlig godt hun kan fordybe sig.... men jeg bliver da mega bekymret når de siger sådan. De siger der er stor forskel på derhjemme og i BH og det vigtige sted er jo i BH da det er der hun agerer socialt.

Så jeg begynder at tænke om hun kan komme i skole og om der er noget galt med hende.... på den anden side har jeg en super god fornemmelse omkring hende og hun overrasker mig tit i de ting hun kan. Tiit fortæller hun noget fra ting vi har fortalt hende for længe siden jeg helt har glemt eller fortæller ting fra paw patrol osv. så føler godt hun forstår historier og ting der bliver sagt. Det eneste hvor jeg fx. kan genkende lidt hvad de siger er når vi kører hjem fra BH så vil hun ikke fortælle hvad de har lavet og jeg udspørger hende måske lidt for meget, men hun vil ikke fortælle noget... vi får billeder hvor jeg kan se hendes dag og de siger altid ved afhentning hun er glad og hun leger altid med andre børn når jeg henter.....

Åhh har I prøvet noget af det samme? Hvad skal jeg gøre som mor? Hvad kan I anbefale? Og hvordan er det gået for jeres børn som har oplevet det samme?

Tak fordi I ville læse med hilsen en bekymret førstegangs mor

Der er forskel på, hvordan børn er hjemme og hvordan de er i børnehaven. Hjemme er der ro og overskud, det er der ikke i en børnehave. 

Jeg synes, at det er så fint, at børnehaven er obs. Det er så vigtigt, at der kan blive taget hensyn, hvis der er behov for det. 

Der kan ske meget på 3 år. Hvorfor overhovedet begynde, at bekymre sig om hun, hvornår hun kan komme i skole. Børn modnes også forskelligt.

Så ro på i maven. Vær i en god dialog med børnehaven og lyt til, hvordan din datter har det i børnehaven

Mette Larsen skriver:

Hej, 

Søger lige lidt råd herinde.

Min datter startede i BH da hun var 2 år og 10 måneder og det er gået fantastisk med indkøring og få kammerater - hun fyldte 3 år i oktober. Hun har altid været langt foran sprogligt, hun er højere end de fleste andre og virker meget stor (i højden) - og hun er en rigtig glad og aktiv pige. 

Men idag siger pædagogerne, at de er begyndt at holde ekstra øje med hende fordi hun har svært ved at sidde for længe på en skammel og hun bliver tit forstyrret af alt muligt andet fx. kammerater som sidder ved siden af. De mener ikke hun kan fordybe sig. De er 26 børn på stuen. Så de vil prøve at give en nubre pude for at se om det hjælper. men de er bekymret.

Derudover siger de, at hun ikke kan genfortælle en historie de læser op for børnene. Så når hun skal fortælle så kan hun ikke huske det. og det er et problem og en udfordring og det er de bekymret for - så det skal de holde ekstra øje med i forhold til hendes udvikling.

Og jeg genkender slet ikke billedet og de nævner jeg for hun er simpelthen så kvik, læser bøger hver aften og fortæller alt muligt hun har set fx. af tegnefilm som jeg slet ikke har opfattet. Jeg kan godt se hun har ild i rumpetten og er nok en mere aktiv pige end hun fx. sidder og laver perler i 1 time. Men fx. igår samlede hun puslespil i ½ time og sad bare og hyggede med det - hun samler puslespil for børn på 6 år, så føler egentlig godt hun kan fordybe sig.... men jeg bliver da mega bekymret når de siger sådan. De siger der er stor forskel på derhjemme og i BH og det vigtige sted er jo i BH da det er der hun agerer socialt.

Så jeg begynder at tænke om hun kan komme i skole og om der er noget galt med hende.... på den anden side har jeg en super god fornemmelse omkring hende og hun overrasker mig tit i de ting hun kan. Tiit fortæller hun noget fra ting vi har fortalt hende for længe siden jeg helt har glemt eller fortæller ting fra paw patrol osv. så føler godt hun forstår historier og ting der bliver sagt. Det eneste hvor jeg fx. kan genkende lidt hvad de siger er når vi kører hjem fra BH så vil hun ikke fortælle hvad de har lavet og jeg udspørger hende måske lidt for meget, men hun vil ikke fortælle noget... vi får billeder hvor jeg kan se hendes dag og de siger altid ved afhentning hun er glad og hun leger altid med andre børn når jeg henter.....

Åhh har I prøvet noget af det samme? Hvad skal jeg gøre som mor? Hvad kan I anbefale? Og hvordan er det gået for jeres børn som har oplevet det samme?

Tak fordi I ville læse med hilsen en bekymret førstegangs mor

Ro på, der kam ske utrolig meget på bare få mdr. med så lille et barn og uanset, så er hun den person hun skal være og ingen anden!

mht. ro/koncentration så er der nare kæmpe forskel på institution med masser af stimuli og hjemme. I kan hjælpe hende ved at have faste rutiner, være rolig omkring hende, god søvn og ordentlig mad. Så bliver hun “aflastet” lidt hjemme så der er mer overskud til koncentration i bh.

mht. Hukommelse er det altså helt off, hvis d forventer en 3 årig kan genfortælle, det er hjernen slet ikke moden til og det er faktisk usundt at forsøge at fremtvinge det. 

Der er ikke noget galt med din datter. Uanset om hun skulle have adhd eller ej, så er hun lige som hun skal være. Opmærksomhed på hvor hun evt skal støttes, er den bedste hjælp hun kan få og gerne så tidligt som muligt. Så bare vær åben og bevidst, så har i de bedste forudsætninger for at møde hendes behov 

Det er jo ikke til at vide, om pædagogernes eksempler er en del af et større billede, eller hvor stor deres bekymring reelt er. Det bedste, du kan gøre, er at være åben for deres input og så i øvrigt slå koldt vand i blodet. Det giver ingen mening - kun bekymring - at spekulere i, om hun bliver skoleparat. Der er jo en lille evighed til. 

Hvis du har oplevelsen af, at du er efterladt i tvivl om, hvor alvorligt, pædagogerne vurderer din datters situation/“tilstand”, så bed om en uddybende samtale. 

Som en der har været igennem det samme med min store, og nu er igennem det samme med min den yngste på 4 år, så vil jeg sige, ro på. Børn er så forskellige, har forskellige styrker og svagheder. Du skal være glad for at de ser dit barn. 

Råd:

Hvis du er nervøs for alvorligheden, så bed om et møde med pædagogen, hvor de kan uddybe. 

Du kan bede børnehaven lave en dpu. Den fortæller om dit barns styrker og svagheder. Fx vurderede min yngste søns børnehave, at koncentrationen var dårlig. Ifølge dpu var det hans stærkeste side, hvor han lå et år over gennemsnit. 

Du kan bede om at få ppr på banen. 

Du kan bede om at få en pædagogisk konsulent ud at observere. De har fokus på dit barn, og bliver ikke forstyrret af alt det andet pædagogerne gør. 

Jeg tænker dit barn er ligesom hun skal være. MEN hvis der viser sig at være noget, så er det godt der sker noget tidligst muligt. Min ældste har autisme og adhd og det er kun takket være børnehaven at udredning er gået så hurtigt, da de tidligt observerede nogle ting. 

Ved min store var jeg enig i stort set alle ting de sagde. Ved min den yngste ser vi heller ikke det samme i hjemmet som børnehaven gør. Jeg er ikke nervøs for at han "fejler" noget. 

Held og lykke med det hele, og god jul 

Sådan var mit barn også da han var 3. Puha de havde travlt med at lave ballade ud af det i børnehaven. Men nu er der altså ingen problemer. Som i slet ikke!   Men som de andre siger: ro på! Børn udvikler sig mega meget i den alder (også) og så kan de sgu godt blive lidt urolige. Særligt når de er ved at tilegne sig nye færdigheder og kroppen vokser og de bliver stimuleret alle vegne fra i løbet af en dag i børnehave. 

Til tre års snakker man jo om barnets kompetencer og hvad der skal arbejdes med, så tænker måske pædagog har formuleret sig forkert eller du har opfanget det forkert. Der er jo altid noget man ikke er så god til som andet

Mange børn sidder på pude og det er jo bare et hjælpemiddel til barnet.

At hun skal kunne genfortælle en historie, tænker jeg det må være bidder fra en historie for det lyder som et højt krav at stille (nu er jeg pædagog i vuggestue, så det er kun indtil 2,11 år, men har aldrig hørt at de tjekker børnenes kunnen på den måde, så tænker du skal have det uddybet lidt måske).

Skolebekymringer er vist lidt tidligt, der er lææænge til, og der skal nok komme en masse andre bekymringer før den tid 

Mette Larsen skriver:

Hej, 

Søger lige lidt råd herinde.

Min datter startede i BH da hun var 2 år og 10 måneder og det er gået fantastisk med indkøring og få kammerater - hun fyldte 3 år i oktober. Hun har altid været langt foran sprogligt, hun er højere end de fleste andre og virker meget stor (i højden) - og hun er en rigtig glad og aktiv pige. 

Men idag siger pædagogerne, at de er begyndt at holde ekstra øje med hende fordi hun har svært ved at sidde for længe på en skammel og hun bliver tit forstyrret af alt muligt andet fx. kammerater som sidder ved siden af. De mener ikke hun kan fordybe sig. De er 26 børn på stuen. Så de vil prøve at give en nubre pude for at se om det hjælper. men de er bekymret.

Derudover siger de, at hun ikke kan genfortælle en historie de læser op for børnene. Så når hun skal fortælle så kan hun ikke huske det. og det er et problem og en udfordring og det er de bekymret for - så det skal de holde ekstra øje med i forhold til hendes udvikling.

Og jeg genkender slet ikke billedet og de nævner jeg for hun er simpelthen så kvik, læser bøger hver aften og fortæller alt muligt hun har set fx. af tegnefilm som jeg slet ikke har opfattet. Jeg kan godt se hun har ild i rumpetten og er nok en mere aktiv pige end hun fx. sidder og laver perler i 1 time. Men fx. igår samlede hun puslespil i ½ time og sad bare og hyggede med det - hun samler puslespil for børn på 6 år, så føler egentlig godt hun kan fordybe sig.... men jeg bliver da mega bekymret når de siger sådan. De siger der er stor forskel på derhjemme og i BH og det vigtige sted er jo i BH da det er der hun agerer socialt.

Så jeg begynder at tænke om hun kan komme i skole og om der er noget galt med hende.... på den anden side har jeg en super god fornemmelse omkring hende og hun overrasker mig tit i de ting hun kan. Tiit fortæller hun noget fra ting vi har fortalt hende for længe siden jeg helt har glemt eller fortæller ting fra paw patrol osv. så føler godt hun forstår historier og ting der bliver sagt. Det eneste hvor jeg fx. kan genkende lidt hvad de siger er når vi kører hjem fra BH så vil hun ikke fortælle hvad de har lavet og jeg udspørger hende måske lidt for meget, men hun vil ikke fortælle noget... vi får billeder hvor jeg kan se hendes dag og de siger altid ved afhentning hun er glad og hun leger altid med andre børn når jeg henter.....

Åhh har I prøvet noget af det samme? Hvad skal jeg gøre som mor? Hvad kan I anbefale? Og hvordan er det gået for jeres børn som har oplevet det samme?

Tak fordi I ville læse med hilsen en bekymret førstegangs mor

Jeg er pædagog og jeg synes som pædagog og som mor, at det er vanvittige overkrav de stiller hende. 
Hun er 3 år og skal ikke kunne genfortælle en historie. Derudover kan det sagtens være at hun kan, men ikke har lyst til det, i det forum hun er sat i (foran alle de andre).
Uanset er det da ikke noget man kan forvente af en 3 årig. Og ja, et 3 årige barn vil også være let afledeligt, særligt når der er 20+ børn på stuen og man stadig er lidt ny.

Så måske skal de kigge på egen struktur og rammer, før de problemfinder hos barnet. Måske er det rammerne omkring barnet, som ikke er optimale og der skal justeres i det. 
Jeg bliver så ærgelig, når den første forklaring bliver, at det er barnet der er noget “galt” med. 
Vi fik til vores samtale at vide at vores barn havde det svært i spisesituationen, fordi han havde er stort behov for at vide, hvor han skulle sidde, hvor de samtidig lidt hentydede til om han kunne have en diagnose, om vi har overvejet det og de havde intet andet at bygge den tanke op omkring - kun spisesituationen. 
Så måtte jeg jo sige, så giv ham dog en fast plads, så er det “problem” løst. 

Jeg tænker at din datter stadig skal lande i børnehaven - det er sikkert super spændende og der er meget mere fart på end i en vuggestue og det er okay. Hun skal bare lige lande i det og så er hun altså kun lige blevet 3 år! Det må du og pædagogerne huske, på trods af hendes højde og veludviklede sprog. 
Det lyder til at du har en skøn datter, som bare er 3 år