Anonym skriver:
Jeg har oplevet en del traumatiserende sygdomme hos mine allernærmeste i min barndom og er nok en mere bekymret mor end normalt. Jeg ved det og jeg arbejder med det hele tiden - også med profesionelle. Jeg synes det er pinligt, når angsten overtager og mine redskaber ikke kan bruges.
Men i dag mærker jeg angsten og kan mærke at mine redskaber ikke er nok, og har brug for lidt beroligelse.
Min store dreng på 13 år har i dag haft næseblod for første gang i sit liv. Og så endda 2 gange med 1/2 times mellemrum. Det har kun været fra det ene næsebor og ikke så kraftigt (vel nok det, der svarer til 4-5 2-kroner på et papir i størrelse) og stoppede igen indenfor 2-3 minutter efter start. Så ikke en kraftig blødning.
Men jeg googler… dumt, ved det godt. Og kommer straks ind på leukæmi. Og så er det jeg måske lidt mister min dømmekraft, for læser jo om andre symptomer også, og kan tjekke en del af, som gan har haft indenfor de sidste 5-6 uger:
Træthed: Han har været meget træt de sidste uger, men han er b-menneske som jeg og får langt fra sovet det hans skal om natten i dagligdagen.
Tendens til infektioner (særligt luftveje): Han havde omgangssyge i uge 43 og de sidste 1,5-2 uger har han være meget snottet og hostet så meget, at hans astma er blevet tricket. Jeg har fejlet de samme ting, så tænker ikke at han har været mere ramt end mig. Han er i bedring, selvom han stadig er lidt mat, lukket i næsen og hoster. Men langtfra som i starten af ugen.
Feber og hovedpine: Han havde 2-3 dage med voldsom hovedpine, da hans forkølelse lige startede. Men han har ikke virket påvirket siden. Han har haft lidt feber også, men ikke kontinuerligt og den er væk igen.
Ondt i led: Han klager jævnligt over smerter i knæene, men har gjort det længe. Han spiller fodbold og er en aktiv dreng.
Blå mærker og blødninger: Han har ingen blå mærker, men i dag har der så været 2 næseblødninger ud af det blå (da han er ved at tømme opvasker og da han ligger på sin seng med sin telefon).
Det der virkelig rammer min angst er, at han jo faktisk har/haft haft en hel del symptomer, men omvendt ved jeg ikke hvor voldsomme de her symptomer skal være og om de kommer og går gennem flere uger?
Altså hvornår skal jeg blive bekymret? For lige nu er jeg max bekymret og kan levende forestille mig at vi skal i behandling og angsten for at miste osv.
Min angst gør det svært for mig at navigere i det, andre rationelle mennesker kan se i sådan en situation.
Jeg kontakter lægen i morgen tænker jeg, men har svært ved at styre angsten lige her og nu - kan nogen eventuelt komme med input? Er det normalt at få uprovokeret næseblod første gang som 13 årig? Er næseblod ved leukæmi voldsommmere end det, min søn oplevede?
Stakkels dig, det er synd for dig, at du bliver bekymret. Jeg har selv nogle ting, der kan trigge angst-tanker, så jeg kender det godt.
Jeg har selv ofte fået næseblod som barn, når jeg har været snottet og forkølet som din søn, og derfor har pudset næse ofte. Så jeg tænker umiddelbart, det er det, der er forklaringen.
Min dreng blev engang tjekket igennem for leukæmi og alt muligt andet, fordi lægerne ikke kunne finde ud af, hvad han fejlede. Der havde han haft høj feber uafbrudt i 14 dage. Han havde heldigvis ikke leukæmi… men jeg tænker, at ‘leukæmi-feber’ er mere sådan feber, som man ikke kan forstå hvor kommer fra. Og lige sådan med infektioner - at barnet er sygt hele tiden, selvom andre ikke er syge.
Det er jo en hel normal årstid at være syg på - mine børn hoster og snotter og har feber on off hele tiden… der er ikke noget af det, du skriver, der ville bekymre mig. 
Han er teenager, så han vil være træt og ugidelig. Men du skriver også, han er aktiv og spiller fodbold. Bekymrende træthed ville være, hvis han pludselig ikke kan løbe som han plejer, hvis han er helt energiforladt og ikke orker fodbold osv.
Jeg tror virkelig ikke, du skal bekymre dig alt hvad du beskriver lyder helt normalt. Men hvis han fortsætter med at få næseblod eller ikke kommer sig over sin forkølelse, så ville jeg da gå til lægen med ham.
