Ønsket om en søster til ens datter

Hej alle

Jeg venter 2. Barn med termin i februar. Jeg har en pige i forvejen på snart 2 og ønskede egentlig at blive gravid for at give hende en søster at vokse op med. Jeg blev desværre (hvilket jeg flover mig over) skuffet og ked af det, da jeg fandt ud af jeg ventede en dreng denne gang. Jeg tror det bunder meget i at jeg har en søster tæt i alder på mig og vi er hinandens følgesvende og har været der for hinanden og arrangeret hinandens polterabends, babyshower osv, noget en bror ikke altid kan på samme måde. Jeg kan mærke nu, at jeg står et sted i mit liv, hvor det stresser mig ekstremt meget. Jeg føler et kæmpe pres over at prøve igen, så snart jeg har født, for forhåbentlig at kunne få en søster til hende uden der er for mange års aldersforskel, men jeg har virkelig ikke lyst til at få en 3’er allerede. Jeg havde altid håbet på jeg kunne holde nogle års pause efter nr 2 og så måske få en efternøler på et tidspunkt. Ja jeg ved egentlig ikke, hvad jeg vil med mit skriv. Jeg vil måske bare høre om nogle har en lignende erfaring eller lidt opmuntrende ord. Jeg er ikke ked af at få min dreng, jeg er bare ked af ikke at kunne give min datter en søster tæt i alder med hende mest for fremtidens skyld

Først du skal ikke være flov over følelser. At blive skuffet fordi du havde en drøm, en forventning, et billede af en fremtid er ikke flovt, det er menneskeligt. 

Derimod skal du nu arbejde med at finde de gode drømme og billeder af fremtiden, hvor du ser din søn og din datter gå gennem livet som hinandens livsvidner, og du skal høre alle historierne hvor bror og søster er hinandens støtter, venner, og hvor det giver nuancer i livet at have en søskende af det andet køn. 

Jeg fik to piger, nåede at have dem sammen i 4 dage og skabe en fortælling om, hvor fantastisk det måtte være at have en søster at dele livet med, så vendte livet og lillesøster døde. Efterfølgende fik jeg en dreng, jeg var ikke bare skuffet, jeg var ødelagt fordi nu var fortællingen ødelagt og netop to piger, to søstre var det eneste rigtige i verden. 

Men det var et faktum, at min datter ikke fik en levende søster. Hun har fået to levende lillebrødre og selv nu 17 år efter kan jeg mærkes stikket i hjertet over, at hun ikke har en søster. Hvad hun derimod har er to brødre som elsker hende helt op til månen og tilbage, to brødre som har givet hende et perspektiv på livet, der også involverer motorcykler, fodboldklubber og seje t-shirt (for ikke at tale om, hvad de ved om menstruation, prinsessekjoler og pet shops). Hun har en bror hun stjæler tøj fra, som hun hjælper når han vil have hul i øret, som hun taler kærester med, som hun diskuterer med, som hun nu skal se op til, når de krammer. Og ja så har hun to brødre som hun en gang imellem må dele sin kæreste med, når der skal spilles FIFA, ses fodboldkamp og andet. 

Det kan godt være de ikke arrangerer hendes babyshower (kan godt være hun kræver de skal), men går det som det gør nu, så får hun to morbrødre til sine børn som vil gå gennem ild og vand for dem.

De laver ikke hendes polterabend (men de er nok med til hendes kommende mands), men hendes mand får to svogre som vil være der for ham. 

Jeg kan stadig føle et stik i hjertet over, der ikke er en søster i levende live, men kun en søster hun besøger på graven og taler med i evig monolog. Men jeg kan også glædes over, at der er brødre og det som det har beriget hendes liv med (og deres).

Derfor mit lille råd til dig, drop at være flov det er okay at sørge over det du ikke fik, samtidig med du glædes over det, som du får.

Husk din datter ikke sørger over manglen på en søster, men glædes over at få en søskende/bror. 

Og nyd så at se, hvordan de giver hinanden skønne nuancer i livet, hvordan  de står hånd i hånd, hvordan lillebror vil forgude storesøster, hvordan hun vil hjælpe ham (og bestemme lidt over ham, hvis du er heldig klæder hun ham ud som prinsesse). 

Jeg får nu kæmpe kram af min høje, modne, smukke og helt igennem vidunderlige søn på 16 år, og jeg føler mig så taknemmelig for, at netop han kom og viste mig, at det at få en dreng og min datter fik en bror, er fantastisk.

Altså vi er 3 piger og jeg snakker stortset ikke med mine to søskende. Vi er meget forskellige og lever forskellige liv. Ville tusinde gange hellere have en bror jeg sås med end det her ☺️

jeg tror du overtænker det. Det er ikke til at sige hvordan deres forhold vil se ud. 

Min søster og jeg var uadskillelige som børn (vi er pseudotvillinger) men som voksne har vi ingen kontakt da vi simpelthen er så forskellige. Gennem teenageårene blev det tydeligt og vi skændtes ofte, til sidst valgte vi simpelthen at droppe kontakten og ses kun til familie sammenkomster - men sidder ikke og taler sammen.. min mor håbede jo på netop det du gjorde/gør, men det skete altså ikke. 

min mor har 3 søstre, og ingen af dem taler sammen den dag i dag. 

Min mand har både brødre og søstre, og er hans yngste søster (9 års forskel) han er tættest med, på trods af hans brødre aldersmæssigt er tættere på ham og han kun boede hjemme til hans søster var omkring 9-10 år. Hans andre søskende er nogen brødre tætte hvor andre er der bror/søster eller søster/søster. Det er meget forskelligt i deres søskendeflok hvem de har et tæt bånd til. 

min søn har altid ønsket sig en lillebror, men har nu en lillesøster (11 års forskel) og snart en lillesøster mere. Han FORGUDER hende, hun er hans lille solstråle og hun forguder ham, og render lige bag ham hele tiden.  Jeg håber den lille nye bliver tæt med sin bror og søster men ved også at det ikke er en garanti. 

min moster har 3 piger og 2 drenge, pigerne taler som voksne ikke sammen indbyrdes, men alle 3 har en tæt relation til brødrene, hvor brødrene (der er de yngste og vokset op tæt sammen) ikke har den store relation til hinanden. 

Det er forståeligt man gør sig en forestilling om hvordan det kunne have været, især når man spejler sig i hvad man selv har. Men ingen siger udfaldet alligevel var blevet det samme. 
En bror og søster kan være lige så tætte som to brødre eller to søstre.  
glæd dig istedet over hvad du har og at se den søskende kærlighed der vil være mellem de to. 

Bare fordi ens søskende ikke er af samme køn betyder det ikke man ikke kan få et utrolig tæt og fortroligt forhold til sin søster/bror. Ligeledes betyder det at de er af samme køn, ikke at de enes og er fortrolige af den grund.

håber du finder en ro i tingene som de er, og snart får af se hvor stor en kærlighed der kan være mellem bror og søster

lineog4 skriver:

Først du skal ikke være flov over følelser. At blive skuffet fordi du havde en drøm, en forventning, et billede af en fremtid er ikke flovt, det er menneskeligt. 

Derimod skal du nu arbejde med at finde de gode drømme og billeder af fremtiden, hvor du ser din søn og din datter gå gennem livet som hinandens livsvidner, og du skal høre alle historierne hvor bror og søster er hinandens støtter, venner, og hvor det giver nuancer i livet at have en søskende af det andet køn. 

Jeg fik to piger, nåede at have dem sammen i 4 dage og skabe en fortælling om, hvor fantastisk det måtte være at have en søster at dele livet med, så vendte livet og lillesøster døde. Efterfølgende fik jeg en dreng, jeg var ikke bare skuffet, jeg var ødelagt fordi nu var fortællingen ødelagt og netop to piger, to søstre var det eneste rigtige i verden. 

Men det var et faktum, at min datter ikke fik en levende søster. Hun har fået to levende lillebrødre og selv nu 17 år efter kan jeg mærkes stikket i hjertet over, at hun ikke har en søster. Hvad hun derimod har er to brødre som elsker hende helt op til månen og tilbage, to brødre som har givet hende et perspektiv på livet, der også involverer motorcykler, fodboldklubber og seje t-shirt (for ikke at tale om, hvad de ved om menstruation, prinsessekjoler og pet shops). Hun har en bror hun stjæler tøj fra, som hun hjælper når han vil have hul i øret, som hun taler kærester med, som hun diskuterer med, som hun nu skal se op til, når de krammer. Og ja så har hun to brødre som hun en gang imellem må dele sin kæreste med, når der skal spilles FIFA, ses fodboldkamp og andet. 

Det kan godt være de ikke arrangerer hendes babyshower (kan godt være hun kræver de skal), men går det som det gør nu, så får hun to morbrødre til sine børn som vil gå gennem ild og vand for dem.

De laver ikke hendes polterabend (men de er nok med til hendes kommende mands), men hendes mand får to svogre som vil være der for ham. 

Jeg kan stadig føle et stik i hjertet over, der ikke er en søster i levende live, men kun en søster hun besøger på graven og taler med i evig monolog. Men jeg kan også glædes over, at der er brødre og det som det har beriget hendes liv med (og deres).

Derfor mit lille råd til dig, drop at være flov det er okay at sørge over det du ikke fik, samtidig med du glædes over det, som du får.

Husk din datter ikke sørger over manglen på en søster, men glædes over at få en søskende/bror. 

Og nyd så at se, hvordan de giver hinanden skønne nuancer i livet, hvordan  de står hånd i hånd, hvordan lillebror vil forgude storesøster, hvordan hun vil hjælpe ham (og bestemme lidt over ham, hvis du er heldig klæder hun ham ud som prinsesse). 

Jeg får nu kæmpe kram af min høje, modne, smukke og helt igennem vidunderlige søn på 16 år, og jeg føler mig så taknemmelig for, at netop han kom og viste mig, at det at få en dreng og min datter fik en bror, er fantastisk.

Elskede du så din søn fra starten? 

Eller skulle der " arbejdes " på det. 

Anonym skriver:

Elskede du så din søn fra starten? 

Eller skulle der " arbejdes " på det. 

Nej det gjorde jeg ikke, men det var vist lige så meget, fordi jeg var sindsyg bange for, at han også havde en hjertefejl og ville dø.

Jeg skrev en del ned i den periode og jeg ved, at der gik 7 uger før den mor kærlighed var der. Og så tog det endnu længere tid før jeg slap ideen om, at vi skulle have endnu en fordi vi skulle have en pige. Tog lang tid før jeg ikke kiggede misundeligt på de familier med to piger - ja egentlig er jeg nok stadig lidt misundelig samtidig med jeg ikke ville bytte en af mine drenge for en pige.

Og når min datter fortæller hun før og efter sin eksamen går ned og taler med sin lillesøster, så mangler jeg hendes søster helt vildt lige som hun gør. Men hvem siger, at de var blevet tætte, hvem siger de havde været hinandens bedste venner - ingen. Og lige nu er mine tre levende børn uafhængigt af kønnet hinandens største støtter (ud over kæresten). 

Tænk lidt væk fra din egen holdning. Glem de forbandede køn og glæd dig over din søn. Din datter kan mærke, hvor skuffet du er over lillebror. Så ender hun med at vende ham ryggen. Hun ved nog bare ikke, at det har noget med hans køn at gøre.

Søstre kan være tætte af bånd og milevis fra hinanden. Brødre ligeså. Og forskellige køn ligeså. 

Og et tredje barn, fordi din datter skal have en søster? Hvad med din søn? Er det ikke synd for ham, hvis han ikke får en bror?? Hvorfor ikke fire børn så?

Jeg har fuld forståelse for dine følelser men vil også lige komme med disse to ting som måske kan gøre du ikke føler skuffelsen så meget.

Jeg ELSKER min lillebror vi er så gode venner og vi har altid haft et tæt forhold siden den dag han blev født, jeg var allerede 9 der. 

Og jeg har to drenge og de fik sig en lillesøster her sidste år og jeg kan love dig for jeg aldrig har set så meget kærlighed hos den mindste af drengene der er bedste venner, krammer og leger hele tiden hvis han ikke er sammen med hende i fem minutter bliver han helt ked af det. 

Jeg har slet ikke sådan et forhold til min søster.

Det jeg mener er at det kommer mere ud på deres personlighed om de matcher og får et godt forhold end det er at det er samme køn. 

Men stor tillykke med din kommende dreng. Det er skønt at have begge køn